Hvad vil COP28 handle om?

Med det årlige klimatopmøde placeret i en oliestat har banen længe været kridtet op for kritiske vinkler på COP28. Den seneste uge har da heller ikke skuffet på den konto, f.eks. har BBC afsløret, at værtslandet United Arab Emirates, havde planlagt at holde møder med udenlandske ledere ved COP28 til aftale salg af olie og gas.

I bunken med kritik vil vi over de næste dage givetvis også se klassikeren ”hvordan kan titusindvis af flybilletter til <indsæt selv sted> bidrage til noget positivt for klimaet?”. Og det er måske ikke helt hen i vejret at overveje, om klimabelastningen ved deltagelse står mål med værdien af at møde op for alle de flere end 70.000 forventede deltagere. 

Deltagerantallet løber op, fordi COP-møderne ikke kun har forhandlingerne under Paris-aftalen på programmet, men også agerer scene for en myriade af andre events og forhandlinger med forbindelse til klimaområdet. 

De seks vigtigste emner

Men hvad er temaerne i de forhandlinger mellem nationalstater, som skal munde ud i en vedtagelse af et afslutningsdokument? Ifølge eksperter og deltagere er der seks hovedemner for COP28: 

1. Globalt overblik som basis for nye nationale mål: Med bl.a. den danske minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen, i front, lancerer FN ved COP28 den første officielle evaluering af, hvor langt FN’s medlemslande er i forhold til at nå Parisaftalens mål. Det omfatter både temperaturmålet og målene for tilpasning om finansiering. Den proces kaldes det globale stocktake. I en podcast på DR forud for mødet fortæller Dan Jørgensen, at ”vi er helt off track”, og at det næppe kan overraske nogen. Men den globale status er vigtig, fordi den bl.a. skal udgøre grundlaget for de planer for reduktioner, alle lande skal lægge frem i 2025.
2. Detaljer for en fond for loss and damage: En sådan fond var det mest markante resultat fra COP27. Fonden skal hjælpe til at finansiere håndteringen af skader, forårsaget af klimaforandringer. I år vil man skulle diskutere, hvem der skal bidrage og med hvor meget. Fonden er et hovedemne i forhandlingerne for gruppen af lande kaldet ”det globale syd”.
3. Officiel melding om udfasning af fossil energi: Ifølge Klimamonitor vil i alt 80 lande med EU som særligt dedikeret drivkraft arbejde for at få en erklæring om udfasning af fossil energi med i det endelige dokument fra COP28. De fleste har svært ved at forestille sig, at det lykkes 100 procent. Et kernebegreb i denne sammenhæng er ”abated/unabated”. Humlen er, hvilke metoder man ender med at godkende til at reducere udledninger ved brug af fossil energi. Det kan f.eks. være CO2-fangst eller brug af klimakreditter. Hvis man ikke får en nogenlunde fast definition af dette, kan det blive et alvorligt smuthul i klimaregnskabet.  
4. Mål for udbredelse af vedvarende energi og energieffektivitet: Det er et erklæret mål for COP28’s formand, at konkrete mål for disse to områder skal ind i sluterklæringen. Det er der god grund til at tro lykkes, bl.a. fordi både Kina og USA er positivt indstillet. Dan Jørgensen har i et interview til Finans peget på, at de konkrete mål ville give ”enorme perspektiver for dansk erhvervsliv”.
5. Hjælp til fattige lande – igen igen: Fra det ellers resultatfattige COP15 i 2009 i København, ligger en aftale om, at der fra 2020 skulle komme 100 milliarder dollar om året fra de rige lande til at finansiere omstillingen i de fattige lande. På plussiden står, at OECD i sidste uge meldte ud, at det mål måske blev nået i 2022. I samme meddelelse fortalte den internationale organisation dog også, at de fattige landes investeringsbehov nok nærmere ligger på 1 trillion dollar om året. Og at den private andel af investeringerne stadig er meget lav. 
6. Troværdige carbon-markeder – handlen med klimakreditter og certifikater er plaget af manglende troværdighed. Det er helt afgørende at få ryddet op i dette, og flere ideer til dette, f.eks. en global CO2-afgift, som EU-kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, ønsker sig, eller Nairobdeklarationens forslag om en global CO2-skat på handel med fossile brændsler og transport til vands og med fly, som afrikanske ledere står bag. Det fortæller Oxford Energy Institute i en nyligt publiceret rapport om de 10 vigtigste emner i Dubai. https://www.oxfordenergy.org/wpcms/wp-content/uploads/2023/11/10-Key-Issues-for-COP-28.pd

Sådan ser succes ud

Den europæiske tænketank Bruegel har lavet en liste over succesindikatorer for COP28. De afspejler temaerne - med et par enkelte tilføjelser: 

1. Landene viser villighed til at øge ambitionsniveauet for deres afkarboniseringsplaner ud fra resultaterne i Global Stocktake
2. Landene bliver enige om udfasning af “unabated” fossile brændsler på et angivet tidspunkt og skaber klarhed om, hvilke sektorer man stadig kan benytte mekanismer som CO2-fangst og offsets. 
3. Rige lande bakker op om nye mål for vedvarende energi og energibesparelser og forpligter sig på finansiering
4. Rige lande øger deres indsats og bidrag til klimafinansiering på linje med løftet om 100 milliarder dollar om året, og øger fokus på tilpasning. 
5. Landene godkender de udarbejdede forslag der kan gøre Loss and damage fund operativ.
6. Landene sætter et ambitøst, globalt, videnskabeligt baseret mål for klimatilpasning 
7. Regeringer begynder at skabe sammenhæng mellem deres landbrugspolitik og deres klimamålsætninger. 

Er man lidt i tvivl om, hvordan forhandlinger ved klimatopmøderne foregår, kan dokumentaren “En klode i brand” i to dele på DR anbefales.