Hvad betyder Europas “Green New Deal” for virksomheder?

Nul udledninger i 2050 er det overordnede mål for den europæiske Green Deal, som kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde i december måned 2019, og i denne uge kom der så også en finansierings- og investeringsplan fra samme kant.

Den samlede udmøntning af målsætningen skal gøres klar op til sommeren 2020, og der kan ikke herske tvivl om, at der bliver brug for ganske omfattende forandringer i de kommende år for at leve op til ambitionerne.

Det mest bemærkelsesværdige er måske, at Green Deal blev fremlagt kun 11 dage efter at den ny kommission trådte til, og den skal derfor ses som et meget klart signal om, at uanset hvad der ellers sker, så kommer miljø og klima til at stå højt på den europæiske dagsorden fra nu af.

Målet er at gå i nul
Green Deals hjerte er løftet om at gøre Europa til en netto nul-udleder inden 2050. For at opnå dette vil man fremlægge en egentlig klimalov – sandsynligvis i marts måned 2020. Status i dag er, at EU’s medlemmer siden 1990 har reduceret sine udledninger med 23 procent og med den nuværende indsats vil man kun nå 60 procent i 2050. 

Det nuværende 2030-mål i EU er en reduktion af udledningerne på 40 procent sammenlignet med 1990. Green Deal vil øge dette mål til 50 eller 55 procent, og eksperter er enige om, at det er nødvendigt, hvis man skal nå til nul (netto) i 2050. Planen er at få aftalen om målsætningen på plads i sommeren 2020.

Store beløb og store slagsmål
En måned efter lanceringen af målsætningen fremlagde kommissionen så den 14. januar 2020 et forslag til, hvor pengene til finansieringen skal findes.

Så vidt Kommissionen har regnet ud, skal der mobiliseres 7.500 mia. kr. i investeringer over ti år, og man forestiller sig at der skal være ca. 60 pct. offentlige og 40 pct. private midler. Regnestykket har dog også vist, at EU-planen kun dækker ca. en tredjedel af de nødvendige investeringer, men forhåbningen er, at hvis de offentlige kasser går foran og tager toppen af risikoen, så vil private pengekasser som f.eks. pensionsselskaber følge efter.

I egne rækker foreslår Kommissionen at omlægge mindst 25 pct. af EU's kommende syvårige budget og sørge for låne- og investeringsgarantier via EU's investeringsbank EIB og programmet Invest EU. Desuden skal en ny støtteordning med navnet "Just Transition Mechanism" give støtte- og lånemuligheder til de regioner, der står til at blive hårdest ramt.

Det kommende EU-budget er dog allerede en hård nød at knække med stejle positioner, og klimafinansieringsplanen har ikke gjort skallen blødere.

Hovedpunkter for virksomheder
En Green Deal for Europa vil have stor betydning for Europas erhvervsliv. Det skriver engelske Business Green, som derfor har gjort alle den tjeneste at sammenfatte de vigtigste punkter fra Green Deal:

• Nye brancher med i kvote- og afgiftssystem
  Hvis det falder på plads, regner man med, at man fra sommeren 2021 vil kunne begynde udvidelsen af EU’s system for handel med CO2-kvoter til også at omfatte de dele af samfundet, som i dag står uden for. Ikke mindst byggeriet, shipping og vejtransport, som vil kunne indlemmes fra 2025 og fremover, lyder det i Kommissionens forslag. Man lægger op til at også brændstoffer til luft- og søfart på et tidspunkt vil blive ramt af afgifter – selvom de historisk har været undtaget denne type regler.
• CO2-afgift ved grænsen til EU
  Strengere krav kan stille europæiske brancher og virksomheder dårligere end konkurrenter fra lande uden for EU. For at kompensere og dermed også sikre sig mod at virksomhederne flytter ud af EU forslår Kommissionen, at man indfører en ”carbon border tax”, som er en slags justeringsmekanisme, hvor virksomheder uden fra EU skal betale en afgift for at sælge sine produkter på europæiske markeder. Den vil i første omgang skulle gælde ”udvalgte sektorer”, og man spekulerer i at cement og stål vil blive de første brancher, man udvælger.
• Fat på landbruget…
  I foråret 2020 udkommer også en ”Farm to Fork”-strategi, som fokuserer på et mere miljøvenligt europæisk fødevarersystem. Det er en stor sag, hvor EU’s regler og ordninger for landbrug og fiskeri skal til grundigt gennemsyn. Man regner med, at det vil betyde bedre forhold for økologisk landbrug, ny indsats for at skære i brugen af pesticider, skarpere kriterier for dyrevelfærd – og så skal der plantes masser af træer. Man forventer dog også massiv lobbyvirksomhed og protester. Samtidig planlægger Kommissionen at fremlægge en plan for nul forurening af luft, vand og jord i 2021. 
• …og byggeriet
  Bygningsmassens renoveringshastighed skal fordobles og EU foreslår at medlemslandene sætter en renoveringsbølge i gang snarest og lover, at Kommissionen til gengæld vil lancere nye finansieringsmuligheder. Samtidig lover man, at man vil presse kraftigt på for at øge overholdelsen af lovgivning om energieffektivitet i bygninger – noget som mange medlemslande i årevis ikke har gjort synderligt meget ud af.
• Virksomheder skal i gang
  I marts måned skal EU fremlægge en ny erhvervsstrategi, som skal sikre at landenes erhvervsliv kommer i gang med at planlægge efter at gå i nul (netto) ift. udledninger. Industrien står for 20 procent af EU’s udledninger og er et svært område at gøre kulstoffrit (decarbonise). Ideen med den nye erhvervsstrategi er, at man kan koble grøn vækst med digitalisering.
• Cirkulære krav
  Samtidig er der en ny “Circular Economy Action Plan” på tegnebrættet. Det handler blandt meget andet også om det udvidede producentansvar, hvor den, som sætter en vare på markedet i et givent land, også skal sørge for, at produktet bliver indsamlet og behandlet miljømæssigt korrekt, når det bliver til affald. Især tekstil, byggeri, elektronik og plastik-brancherne skal regne med at se flere lovgivningskrav.
• Jagt på greenwash
  Kommissionen lover at den vil øge indsatsen over for falsk grøn markedsføring af produkter, og ideen om et digitalt pas til et produkt er sat i spil. Passet skal give forbrugere information om et produkts oprindelse, sammensætning og muligheder for at reparere og skille ad for genanvendelse.
• Tilpasningsstrategi og mere rapportering
  Uanset hvad man gør for at reducere udledningerne fremover, er klimaforandringerne allerede virkelighed og der vil være flere oversvømmelser, hedebølger og skovbrande i fremtiden. Derfor vil Kommissionen fremlægge en mere ambitiøs klimatilpasningsstrategi for Europa inden 2021. I det løfte ligger også et signal om, at EU vil komme til at presse på for at virksomheder og investorer begynder at rapportere på deres klimarisici og at gøre mere for at tilpasse sig klimatruslerne.
• Grønt diplomati
  EU-kommissionen byder også på en hjælpende hånd, i form af styrket fokus på klima i det diplomatiske arbejde i forhold til lande og organisationer uden for Europa. Det komme så vidt vides især til at handle om handelspolitikken og de aftaler man indgår med andre lande og regioner.