Hos Københavns Universitet bliver fremtiden opdaget i bæredygtige laboratorier
Mere end 1.200 forskere og laboranter er med i nyt certificeringsprogram, som skal gøre Københavns Universitets laboratorier mere bæredygtige. Det skal både gavne klimaet og tiltrække nye talenter.
Professor Christian Adam Olsens team er blandt de forskningsgrupper på Københavns Universitet, som har styrket arbejdet med bæredygtighed i laboratoriet. Foto: Københavns Universitet..
”Nu er der endelig en mulighed for at gøre noget.”
Entusiasmen var til at føle på, da programleder Nikoline Borgermann kunne præsentere et nyt bæredygtigt certificeringsprogram for forskere og laboranter på Københavns Universitet.
Programmet hedder LEAF, der står for Laboratory Efficiency Assessment Framework, og det skal være med til at skabe mere bæredygtige laboratorier ikke bare på Københavns Universitet, men også på andre universiteter rundt omkring i verden.
For laboratorier udleder væsentlige mængder af CO2, påpeger Nikoline Borgermann, der er ildsjælen bag programmets implementering. Det skyldes det store forbrug af strøm, vand, reagenser og udstyr samt den store mængde affald, som laboratoriearbejde medfører.
Læs også: Færre unge føler et personligt ansvar overfor klimaforandringerne
Det er derfor nødvendigt at vende øjnene mod tiltag, der kan mindske aftrykket. Og det er blevet taget imod med åbne arme.
Siden hun startede på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i november 2021, er mere end 1.200 forskere og laboranter blevet en del af programmet.
”De fleste laver rigtig mange grønne gerninger derhjemme, men har ikke vidst hvad de kunne gøre i laboratoriet. Det er selvfølgelig et paradoks for mange, og måske derfor har det været overraskende nemt at få så mange med i programmet. Forandringerne er nemlig super synlige,” fortæller Nikoline Borgermann.
”Overraskende nemt”
LEAF er delt op i en række niveauer af certificeringer, og hvis man skal opnå den højeste, som kaldes ’guld’, er der i alt 48 kriterier, som laboratoriet skal leve op til.
Det gælder eksempelvis, at overskydende udstyr og materialer i laboratoriet deles, repareres lokalt eller sælges samt at opløsningsmidler er valgt ud fra hensyn til miljøvenlighed og genanvendelighed.
Spørger man en af de forskere, som har været gennem LEAF-programmet, har det været helt oplagt at blive en del af et program, som styrker arbejdet med bæredygtighed.
Læs også: Unge svenskere trækker regeringen i retten for mangel på klimahandling
”Det har faktisk været overraskende nemt at omlægge processerne i en mere bæredygtig retning, og så er det fantastisk at kunne gøre en forskel,” fortæller Christian Adam Olsen, professor og gruppeleder på Københavns Universitet.
Han tilføjer, i det særligt har været de ph.d.-studerende i gruppen, der har gjort en stor indsats, og i laboratoriet har de efterfølgende fået et mere ”grønt” mindset, eksempelvis i forhold til at fokusere på, hvilke produkter der bruges og genbruges.
Fremtiden er grøn
Hos Københavns Universitet ser man heller ikke certificeringsprogrammet udelukkende som et middel til bedre og mere bæredygtige laboratorier.
Det kan også være med til at tiltrække de bedste talenter, mener dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Bente Merete Stallknecht.
Læs også: Pandora lancerer kollektion med laboratorieskabte diamanter
Hun er ikke i tvivl om, at bæredygtighed bliver et parameter for både studerende og fremtidens forskningsledere på samme måde som det også kommer til at spille en større rolle inden for eksempelvis funding af ny forskning.
LEAF er udviklet af University College London (UCL), og 23 institutioner har været med til at teste og optimere det. LEAF-ordningen bruges i øjeblikket af mere end 70 offentlige forskningsinstitutioner i 10 forskellige lande, herunder Østrig, Tyskland og Holland.
Københavns Universitet er det første universitet i Skandinavien, som implementerer programmet.
- HCL
