H.K.H. Kronprinsessen kårer vinderne af CSR Prisen 2014
I år er det 20. gang at FSR - danske revisorer uddeler priser inden for Danmarks bedste CSR-rapportering. Jubilæumsåret bliver markeret med deltagelse af H.K.H. Kronprinsessen, som kårer vinderne af CSR Prisen 2014.
Prisoverrækkelsen finder sted på CSR-konferencen 'Værdiskabende CSR - god ledelse, praksis og rapportering' som Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og FSR danske revisorer afholder på Børsen mandag den 6. oktober, 2014.
Der vil blive overrakt i alt fire priser:
- SMV-prisen - bedste CSR-rapport for virksomheder med mindre end 500 medarbejdere
- Prisen for nye tilgange - virksomheder, der udmærker sig ved en særlig tilgang
- Hovedprisen - bedste CSR-rapport for virksomheder med flere end 500 medarbejdere
- Jubilæumsprisen i anledning af 20. året for uddeling af priserne
Kronprinsessen vil uddele hovedprisen og den særlige jubilæumspris.
Vi glæder os til at fejre begivenheden med de mere end 300 deltagere, der er tilmeldt konferencen. Tilmelding til konferencen er ikke længere muligt.