Grøn affaldsaftale på plads

Efter længere tids forhandlinger kunne regeringen med det meste af Folketinget bag sig i går præsentere den nye affaldsaftale, der skal sende den danske affaldssektor i en grønnere retning. Med aftalen vil parterne således gøre sektoren klimaneutral allerede i 2030.

Læs også: Regeringen: Øget affaldssortering skal sænke CO2-udledningen

Det skal først og fremmest ske ved at danskerne skal sortere og genanvende langt mere affald, og at landets forbrændingsanlæg skal importere og forbrænde markant mindre. Resultatet vil ifølge Klimaministeriet være en reduktion på ca. 0,7 mio. ton af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030.

”Vi sætter nu gang i en meget tiltrængt grøn omstilling af affaldssektoren. I 15 år har man forsøgt at løse forbrændingsproblemet, men uden held. Nu skal det være slut med at importere plastikaffald fra udlandet for at fylde tomme ovne op og futte det af på klimaets bekostning”, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

”Med aftalen øger vi genanvendelsen og mindsker forbrændingen. Det vil gøre en markant forskel for klimaet. Aftalen svarer faktisk til at fjerne 280.000 benzinbiler fra vejene, og jeg vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen for det fælles resultat”, tilføjer han.

Udover den markante CO2-reduktion, skal aftalen også skabe nye erhvervsmuligheder inden for cirkulær økonomi, ligesom planen er den første delaftale, der skal indgå i en samlet klimahandlingsplan.

Endelig skal aftalen også vende udviklingen, hvor Danmark importerer plastikholdigt affald fra udlandet for at fylde forbrændingsanlæg op. 80 procent af plastikaffaldet skal være fjernet fra forbrændingsovnene i 2030, lyder målet.

”Vi tager nu et stort skridt mod at få genanvendt mere plastik i stedet for, at det ender i naturen eller går op i røg i forbrændingsanlæggene og udleder CO2. Det har der været tilløb til i årtier, men nu har vi en konkret aftale om, at vi skal sortere mere af vores affald. Det kommer til at kræve noget af os alle sammen, og på den måde er vi alle med til at gøre en forskel for vores klima, natur og miljø. Samtidig giver det nye grønne arbejdspladser herhjemme”, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

For de danske genanvendelsesvirksomheder skal aftalen give bedre adgang til det affald, der kan genanvendes. Det skal understøtte, at virksomhederne kan investere i og udvikle fremtidens grønne teknologier til genanvendelse. Dermed skal ’gå fra at halte bagud til at være verdensførende, når det handler om at genanvende’, som det hedder.

”Med aftalen nedbringer vi CO2-udledningen og skaber et mere frit marked for affald. Nu kommer vi til at genanvende mere og afbrænde mindre, og samtidig bliver det muligt at opbygge et privat marked for genanvendelse”, siger klimaordfører for Venstre, Tommy Ahlers.

DI: grundlag for en cirkulær økonomi med nye forretningsmodeller
Den opfattelse deler man i Dansk Industri, der kalder aftalen ’et historisk grønt affaldsforlig’, der ’bliver en kæmpe gevinst for miljø og klima’, som organisationen skriver.

”Vi er på vej ind i en fremtid, hvor affaldet skal genanvendes til nye produkter. Affald er ikke længere et problem, som vi skal af med. Det er en ressource, vi skal udnytte. Politikerne indretter nu affaldssektoren, så den afspejler den nye virkelighed. Det er et historisk grønt forlig og en politisk aftale, der fortjener stor anerkendelse”, siger adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen.

DI hæfter sig ved, at det genanvendelige husholdningsaffald vil blive udbudt. Dermed bliver der skabt grundlag for investeringer i sorterings- og genanvendelsesanlæg, og ifølge organisationen er der allerede virksomheder, som er klar med penge til at investere.

”Ud af affaldet vil anlæggene skabe genanvendte råvarer til ny produktion. Vi får en cirkel, hvor vi kan bevare materialernes kvalitet. Det vil sige, at kødbakken af plastik kan blive genanvendt til en ny kødbakke i stedet for at ende i et forbrændingsanlæg eller blive et til mindre værdifuldt produkt”, siger Lars Sandahl Sørensen.

”Samtidig får vi skabt grundlag for en cirkulær økonomi med nye forretningsmodeller, flere eksportordrer og nye arbejdspladser. Det har vi kæmpet for i årevis. Opbygningen af en stærk genanvendelsesindustri i Danmark kan skabe konkurrencekraft, nye grønne arbejdspladser og et bedre samfund for vores børn” fortsætter han.

Det med de nye grønne arbejdspladser ser man også frem til i Dansk Erhverv, der mener, at aftalen gør det mere attraktivt for private at etablere genanvendelsesteknologi i Danmark. Det vil igen betyde flere private aktører på området og mere innovation. Det er en udvikling, som Dansk Erhverv har kæmpet for i årevis.

”Vi ser gerne mere grøn vækst i Danmark. Der skal genbruges og genanvendes langt mere end i dag, ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Og derfor er der brug for en betydelige teknologiudvikling. Aftaleparterne har i dag skabt rammerne for, at virksomheder i Danmark kan investere i den udvikling, og det er meget positivt,” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Lisbet Hagelund.

3F efterlyser medarbejderfokus
Mindre forbrænding er selvsagt ensbetydende med et mindre behov for kapacitet på området. Aftalen ligger derfor op til, at kapaciteten på de danske forbrændingsanlæg skal nedbringes, så den passer til de danske affaldsmængder, der vil falde med anslået 30 procent i 2030, når danskerne sorterer mere, så mere affald genanvendes; noget som allerede har spændt ben for ellers planlagte projekter.

Derfor har man aftalt, at Kommunernes Landsforening, som i øvrigt frygter ’liberalisering ad bagvejen’, skal udarbejde en liste med anlæg, der skal lukke i henhold til kapacitetsloftet. Planen skal sikre, at det er de miljømæssigt dårligste anlæg, der lukker, og at der sker effektiviseringer til gavn for virksomheder og forbrugere.

Læs også: Byggebranchen bliver bedre til sortering af byggeaffald

Den slags har det med at få betydning for mængden og typen af arbejdspladser i sektoren, påpeger fagforbundet 3F, der på den baggrund ”… savner et større fokus på medarbejdernes rolle i omstillingen”, som formand for 3Fs offentlige gruppe, Lydia Callesen, siger.

Selvom forbundet er glade for de klimamæssige aspekter i aftalen, så er man mere lunken omkring andre elementer, som man finder ’problematiske’:

”Forbrændingsanlæg skal stadig selskabsgøres, og vi er bekymrede over, at kommunerne mister en masse muligheder for sortering, og at alle kommunale sorterings- og genanvendelsesanlæg skal privatiseres. Kommunerne har altså fortsat ansvaret, men dårligere redskaber, da kommunerne ikke må investere i nye anlæg i forhold til at løse opgaven”, siger Lydia Callesen.

L&F savner fagligt grundlag for plastmål
Et af de elementer i aftalen, der også har kastet reaktioner af sig, er ambitionen om mere genanvendelse af plastikaffald, hvor 80 procent som nævnt skal genanvendes i 2030, med et delmål om 50 procent i 2025.

Med affaldsaftalen indføres der således et krav om 60 procent reel genanvendelse af indsamlet plastikaffald, hvilket får ros med på vejen af brancheorganisationen Plastindustrien. I en af de brancher, der er omfattet af de sektorsamarbejder, der samtidig skal startes på, nemlig landbruget, er man dog knap så begejstret.

Klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring, mener således, at det faglige grundlag mangler.

"Vi ryster på hovedet over, at man inkluderer bindende mål for landbrugsplast uden forudgående dialog og et fagligt grundlag. Miljø- og Fødevareministeriet har udskudt det lovede samarbejde med begrundelsen, at de mangler tid. Men det klinger hult hos et erhverv, der har banket på deres dør i halvandet år for at få gang i lige netop genanvendelsen af landbrugsplast", siger han til Landbrugsavisen.

Mere effektivt for vognmænd
I brancheforeningen DTL – Danske Vognmænd er man glade for aftalen. Den mere ensartede affaldssortering vil ifølge organisationen være en gevinst for miljø og effektivitet i affaldssektoren.

”En ensartet sortering vil være en gevinst for miljøet og gøre det muligt at effektivisere affaldsindsamling for vognmændene”, siger Erik Østergaard, der er adm. direktør for DTL, som også organiserer de private affaldsindsamlere i specialforeningen Danaffald.

De private vognmænd, der indsamler affald, har i årevis efterspurgt større ensartethed i affaldsindsamlingen, påpeger DTL. Hvis de samme kategorier anvendes over hele landet, vil det nemlig være muligt for vognmændene at tilbyde de samme affaldsindsamlingssystemer på tværs af landets kommuner.

Læs også: Masse-eksperiment afslører danskernes plastikvaner

Udover affaldsområdet rummer aftalen også en strategi for en energi -og klimaneutral vandsektor, der skal give virksomhederne i branchen incitamenter til at udvikle løsninger, som skal imødegå klimaudfordringerne. Det vækker glæde i brancheorganisationen Danva.

”Det er godt set af politikerne, at de bruger gulerod over for vandselskaberne i stedet for at svinge pisken. Jeg er overbevist om, det sker, fordi vandselskaberne allerede er gået i forvejen i bestræbelserne på sikre vandsektorens grønne omstilling. Incitamenterne i aftalen understøtter ambitionerne og gør det muligt for vandselskaberne at få overblik over, hvordan de kommer i mål”, siger direktør Carl-Emil Larsen.