Grøn strøm-certifikater får dumpekarakter
Når virksomheder køber beviser på deres brug af bæredygtigt produceret el, kan det bidrage til den almindelige borgers klima fatigue. For med den danske model er der ingen garanti for at virksomhederne reelt bidrager til den grønne omstilling med certifikaterne.
I Tyskland udsteder man kun grønne certifikater, hvis der er tale om elektricitet fra nye VE-anlæg, der er etableret uden statsstøtte. Foto: Jacek Nowak / 123RF .
Thise Mejeri overvejer nu at opføre et solcelleanlæg og en vindmølle for at sikre bæredygtig strøm varmepumper og el-kedler fremfor naturgas. Ligeledes investerer Mærsk stort i produktionen af grønne brændstoffer, idet branchen ikke selv er langt nok, lyder argumentet.
De to danske virksomheder investerer både i de positive gevinster for klimaet, men også i en gevinst, hvor projekterne kan anvendes i deres egen branding.
Selvom mange ikke kan overkomme at indtage en position på energimarkedet, er disse gevinster gået de færreste i erhvervslivets næse forbi. Derfor vokser certifikater for grøn strøm også i popularitet, hvor en virksomhed tilkøber et bevis på, at de køber og bruger bæredygtigt produceret el.
Læs også: Pensionsselskaber kan få nøglerolle for den grønne omstilling i Afrika
Problemet er bare, at denne måde at købe grøn strøm på har store udfordringer, fordi beviserne ikke nødvendigvis er med til at øge udbuddet af grøn energi. For virksomhederne betaler som regel ikke en høj pris for dem, og derfor er incitamentet til at opføre ny vedvarende energi meget lille. Dernæst giver certifikaterne ikke nogen garanti for, at man er med til at finansiere yderligere grøn energi, da certifikaterne kan være knyttet til eksisterende VE-projekter eller projekter, der alligevel ville være blevet opført med statsstøtte.
På med den skudsikre grønne vest
”De ordninger, som virksomheder – og nogle gange forbrugere – deltager i, skal rent faktisk sikre udbygningen af vedvarende energi, så den bæredygtige andel i vores el-miks hurtigere bliver større. Hvis ikke deklarationen er skudsikker, risikerer vi at puste til borgernes climate fatigue, hvor vi opgiver at kunne spille en aktiv rolle selv,” skriver Henning Mølsted, der er nyhedsredaktør på Ingeniøren, fredag i en leder.
En løsning kunne være at skæve til Tyskland, hvor de grønne certifikater kun udstedes, hvis der er tale om elektricitet fra nye VE-anlæg, der er etableret uden statsstøtte.
Et alternativ til de grønne certifikater er de såkaldte Power Purchase Agreements (PPA), som ifølge Ingeniørens PRO-medie GridTech vinder frem, og hvor især større virksomheder aftaler indkøb af ny vedvarende energi med et konkret energiselskab.
Desværre er også almindelige forbrugere fanget i et gameshow, hvor det er svært at gennemskue om elektricitet, der markedsføres som CO2- eller klimaneutral rent faktisk er det.
Læs også: Grundfos bliver femte danske virksomhed i SBTi-klubben
Både Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling mener ifølge Dagbladet Børsen ikke, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at de klimaprojekter, som elselskaberne støtter, rent faktisk leverer den forventede CO2-reduktion.
I hvert fald ikke for fire ud af fem projekter. Derfor er det ifølge kritikerne falsk markedsføring at kalde elektriciteten for grøn.
Derfor er der ifølge Henning Mølsted brug for skabe et troværdigt grundlag for bæredygtighedscertifikater og -beviser – så forbrugerne ikke ender med at give op på de grønnere valg, fordi de ikke kan gennemskue dem. Og det kræver en grundlæggende udvikling på det danske marked.
- KCP
