Gode råd til at undgå at smide penge ud

Christian Garnæs er chef for DONG Energys afdeling for klimapartnerskaber. Så selvfølgelig har han en klar interesse i at få virksomhederne med på klimavognen.  CSR.dk bad ham alligevel om at omsætte DONG Energys erfaringer til gode råd, hvis man gerne vil i gang eller op i gear

Skal forankres højt
Skal man for alvor i gang med at reducere forbrug og CO2-udledninger, så er man nødt til at have den øverste ledelse med.

”Det kan være en svær proces at sælge bæredygtige energiløsninger ind, hvis man ikke kommer op over de forskellige dagsordener, som forskellige medarbejdere har i den daglige drift. Og så har vi lært, at vi kun får buy-in, hvis der er en økonomisk gulerod,” siger han.

DONG Energy har f.eks. ofte oplevet, at den CSR-ansvarlige i en virksomhed synes, at et klimapartnerskab med DONG Energy er en mægtig god idé, så er det som regel en person som f.eks. en facilitymanager, der har budgettet og beslutningskompetencen. Hans eller hendes opgave er at købe så billig energi som muligt, og hvis f.eks. vindstrøm er dyrere per enhed, betyder det at sige ja til grønnere forsyning, at opgaven er løst dårligere.

Læs også: Rapport: grøn omstilling giver mere velfærd

Skal kunne ses på bundlinjen
En anden ting, DONG Energy har lært, er at man er nødt til at kunne vise, at investeringer giver noget på bundlinjen.

”Det er ekstremt svært at få buy-in fra øverste ledelse på noget, der er rent klima. Hvis der ikke er noget med kroner og ører i, så er det utrolig vanskeligt at få lydhørhed,” siger Christian Granæs.

Hvorfor vente?
Hvis DONG Energy skal tolke ud fra sit arbejde med virksomheder om at finde energibesparelser, så er der fortsat et rigtig stort potentiale for energibesparelser i virksomhedernes drift. Og Christian Garnæs er overbevist om, at virksomhederne skal prioritere energioptimering højere.

”For mig er det paradoksalt. For hvis du bruger mere energi, end du egentlig er nødt til, så er det jo penge, du smider ud. Så jo længere tid der går, før man erkender, at man skal gøre noget ved energiforbruget, jo flere penge smider man ud, siger Christian Garnæs.

Tilbagebetalingstid kan ændre sig
Virksomhederne skal også til at overveje, hvad de skal gøre efter at have høstet de lavest hængende frugter. Lige nu accepterer mange virksomheder højst at det tager tre til fire år at få deres investeringer retur. Det kan være værd at undersøge, om projekter, der blev valgt fra på det grundlag for et par år siden, måske er blevet mere rentable, fordi teknologien hele tiden udvikler sig. Men nogle gange skal vi nok til at appellere til accept af lidt længere tilbagebetalingstid,” mener Christian Garnæs.

Læs også: Klimapartnerskaber - nu og i fremtiden

God idé at få hjælp
Det er de færreste virksomheder, som ikke har gjort et eller andet for at spare på energien i driften. Ifølge DONG Energy er det – måske ikke så overraskende – dog også de færreste, som ikke kunne finde flere besparelser, hvis de fik nogle eksperter ind til at give en hånd.

”Jeg ved godt, at jeg jo har noget at sælge her, men vi kan se, at det betyder noget, om det er ens hoved- eller delbeskæftigelse at finde på energibesparelser. Vi oplever også, at det hjælper, at der er nogle andre til at holde fokus, når virksomheden selv bliver optaget af den næste udfordring eller mulighed. Vores klare vurdering er, at der stadig et stort potentiale og mange projekter derude, som ikke er gennemført, ganske enkelt fordi man ikke har haft fokus på at gøre det,” forklarer Christian Garnæs.