Frihed til forskellighed i rapporteringen er vigtig for virksomhederne

Drevet af især investorers behov for sammenlignelig information har også den danske regering et ønske om at få en eller anden grad af standardisering ind i virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar. Derfor satte Erhvervsstyrelsen på vegne af Erhvervsministeren i efteråret 2019 et projekt i gang, for at finde ud af, hvordan det kan gøres.

Et af redskaberne var en offentlig høring, som skulle komme med input til, hvordan ”… rapporteringen kan gøres mere sammenlignelig og skabe mere transparens til gavn for samfundet og virksomhederne selv,” som styrelsen skriver i et notat.

Dilemmaet i forhold til den nuværende lovgivning, kan man forstå på notatet, er, at denhar en fleksibilitet, der betyder, at CSR-rapporterne ofte er meget individuelle og ofte ikke egner sig til sammenligning på tværs.

Toogtyve virksomheder og organisationer gav deres besyv med inden høringen lukkede d. 1. december. Det store og små virksomheder, store og små brancheorganisationer, fagbevægelsen, Amnesty International og Forbrugerrådet.

Der er ikke mange overraskelser i svarene.

Virksomhederne vil vælge selv og have hjælp
Virksomhederne og deres organisationer vil have frihed til at beslutte, hvad der er vigtigt for dem. De anbefaler at man fastholder fleksibiliteten i lovgivningen, som giver virksomhederne frihed til selv at vælge og prioritere de emner, som er væsentlige for dem og deres forretning.

De afviser ikke, at der kommer enkelte, obligatoriske standardindikatorer, men siger samtidig at der i så fald både kan og skal udvikles bedre retningslinjer for og kapacitetsopbygning inden for væsentlighedsanalyse. Bl.a. med fokus på det ”dobbelte materiality-begreb”, som er opstået de senere år, hvor virksomhederne både skal se på, hvordan issues påvirker dem, og hvordan de potentielt påvirker issues med deres aktiviteter. 

De understreger også, at det ikke er ønskværdigt at Danmark går enegang, men følger og indretter sig efter arbejdet i internationale fora med netop at finde gode svar på, hvordan der kan etableres bedre sammenlignelighed. Det gælder især EU’s arbejde (se s. 25), men også arbejdet i f.eks. Global Reporting Initiative og The International Integrated Reporting Framework.

Civilsamfundsorganisationerne vil have noget helt andet
Civilsamfundsorganisationerne og til dels fagbevægelsen benytter i den grad anledningen til ikke helt at forholde sig til behovet for standardiserede indikatorer, men i stedet at slå et gevaldigt og koordineret slag for behovet for at basere rapporteringskrav på FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, og indføre lovpligtig due diligence, og kravene i årsregnskabsloven ville så skulle afstemmes med dette krav.

Revisorerne vil have stramme krav
FSR – danske revisorer er til gengæld klar til at gå drastisk til værks. De vil have CSR-rapporteringen på niveau med den finansielle rapportering.

Det betyder rapportering, der er ”… mere data- og faktaorienteret, hvor al data er standardiseret og valideret – f.eks. med brug af de 15 ESG-nøgletal, som de selv har foreslået sammen med børsen i København og Finansforbundet. Og så skal der være klar regnskabspraksis, dvs. tydelige retningslinjer for hvordan man beregner og definerer de rapporterede tal.

Når det er på plads, så kan man lave en væsentlighedsanalyse og vælge de mest relevante tal ud. Og så skal rapporterne altid ”valideres af tredjepart. Som f.eks. en revisor.

Man kan godt forberede sig allerede
Det er uklart, hvordan og i hvilket omfang høringssvarene kommer til at indgå i Erhvervsstyrelsens anbefalinger, som skal afleveres til regeringen i efteråret 2020.  Men man kunne godt forestille sig, at øvelsen i nogen grad bliver overhalet inden om af aktiviteterne i EU.

Uanset bliver det spændende at se, hvad der kommer til at ske med kravene til rapportering. Man kan nok med fordel begynde at arbejde med kvaliteten af sine data og øve sig i at være knivskarp på væsentlighedsanalyse.