Fremtidens (bæredygtige) afrikanske storby

I begyndelsen af juni 2016 vil Kenyas hovedstad Nairobi udgøre rammen om konferencen The Future City of Africa. Men hvorfor egentlig det? CSR.dk har sat hovedmanden bag det stort opsatte event stævne til en snak om perspektiverne i fremtidens afrikanske storby.

Læs også: ”Vi skal tjene penge med de fattige”

Der er nemlig store muligheder i den udvikling, det afrikanske kontinent og dets 54 lande står over for – også for de danske virksomheder, der tør komme ud af deres comfort zone, og satse nogle midler på den vækst, Afrika vil opleve inden for den næste generation.

Frem mod 2050 vil der således blive omkring 700 mio. flere afrikanere, og næsten halvdelen af verdens hurtigst voksende økonomier – ni ud af 20 – ligger pt. i Afrika. På den baggrund vil der i Afrika skulle bygges hvad der svarer til hele New York City i erhverv, infrastruktur, boliger etc. hvert halve år de næste 35 år.

Sådan lyder i hvert fald forudsigelserne fra Hjörtur Smárason, der er den centrale arrangør bag Nairobi-konferencen i juni. Han mener, at vi i Vesten i høj grad skal revurdere vores opfattelse af det store kontinent syd for Europa, og de perspektiver, udviklingen det står over for, indeholder.

I den forbindelse er valget af den kenyanske hovedstad som værtsby bestemt ikke tilfældigt. For med en forholdsvis stabil økonomi og et ditto politisk klima, en velfunderet tech-industri, der har tiltrukket regionale hovedkvarter fra bl.a. Google og IBM, et godt sikkerhedsniveau og Afrikas bedste flyselskab i Kenya Airways, så er Nairobi en showcase af den type, der skal være med til at ændre førnævnte opfattelse.

Gentænke fremtidens by
”Den typiske europæer har – lidt firkantet sagt – to billeder af Afrika som helhed. Det ene handler om eksotiske dyr og stammefolk og den slags, og det andet handler om nød, sult, borgerkrig og generel elendighed. Men det image er langt fra dækkende i dag. Der er et kæmpe marked i Afrika, og det skal vi bidrage til med knowhow og handel for at få til at vokse yderligere”, siger han

Specielt i byudviklingen ser han store muligheder for at gentænke hele rammekonceptet omkring en by. For med de teknologiske fremskridt in mente, så er det værd at overveje, hvordan fremtidens by egentlig skal indrettes. Skal veje eksempelvis fylde så meget i en by, hvor selvkørende biler og bæredygtig massetransport er fremherskende? Eller skal man tænke på placeringen af store kraftværker, når produktion af vedvarende energi kan integreres i bystrukturen og gøre de enkelte bygninger selvforsynende? Og hvad med affaldshåndtering i et samfund, der har zero waste og 100 procent genbrug som kerneværdier?

Specielt transportområdet er et af de felter, hvor udfordringerne er mange – men tilsvarende er perspektiverne også store. Her peger Hjörtur Smárason på en teknologi som Elon Musk-idéen Hyperloop, der kan revolutionere den måde, vi forholder os til afstande på.

Nye transportformer bag udvikling
”Connections er jo lidt af et kodeord i mange sammenhænge, og de fysiske forbindelser i Afrika er mange steder ret dårlige, både når vi taler landeveje, jernbaner og fly. Derfor er der et kæmpe potentiale i koncepter som Hyperloop, der kan være med til at udvikle byer på helt nye fundamenter og med helt anderledes principper i forhold til eksempelvis befolkningsflow end dem, vi er vant til”, siger han.

For at facilitere diskussioner på netop det område er både infrastruktur og urban planlægning en del af agendaen på konferencen til sommer, ligesom man vil have et udstillingsområde, hvor virksomheder – herunder danske, som man ifølge Hjörtur Smárason forhandler med mange af – kan fremvise deres produkter og løsninger til et bredt felt af investorer fra bl.a. USA, England og Danmark, såvel som andre afrikanske nationer.

Handelsperspektivet er i det hele taget et vigtigt succeskriterie for konferencen. De mange udstillere, der repræsenterer både arkitektur, energi, teknologi, transport og en mængde andre brancher, skal meget gerne skabe nogle handelsforbindelser i løbet af dagene i Nairobi, ligesom de forhåbentlig kan etablere aftaler med nogle af de mange afrikanske byer, der vil være til stede på borgmesterniveau.

En væsentlig del af konferencen er således det såkaldte Mayors Summit, der samler de øverste regionale ledere fra en stribe hovedstæder og andre storbyer rundt omkring på kontinentet, suppleret med et udvalg fra resten af verden, herunder bl.a. Rusland og Colombia. Med konferencen som platform kan de dele erfaringer og viden om eksempelvis at skabe udvikling trods intern og ekstern modstand, sådan som det er lykkes for borgmesteren fra Yekaterinburg, godt 1700 km øst for Moskva, der har sat hårdt ind over for korruption og kriminalitet, selvom hans politiske udgangspunkt som opposition til Putin har skabt svære betingelser.

Den afrikanske drøm
Dermed er der basis for at konferencen kan blive det vindue til verden, Hjörtur Smárason håber. For som den herboende islænding med arbejdsfortid i både det øvrige Norden, Rusland, Balkan og Nepal understreger flere gange, så er der både finansielle og mentale aspekter ved eventen.

”De danske virksomheder halter bagud på eksport, så vi skal have dem i spil, og samtidig have nogle byer – helst mindst 10 – til at committe sig til nogle aftaler. Vi skal have dem til at tro på den afrikanske drøm”.

Læs også: Bygge- og boliginspiration fra Danmark til Vestafrika

Hvis konferencen, der i øvrigt bliver dækket af CNBC Africa og har blandet andet Connie Hedegaard på talerlisten, ender med at løbe rundt økonomisk, er det ambitionen at den skal blive til en tilbagevendende begivenhed på toårsbasis, med Abidjan i Elfenbenskysten som mulig værtsby i 2018.