Forskere opstiller scenarier for fremtidens grønne landbrug

Der er store politiske ambitioner om at reducere landbrugets miljø- og klimaudfordringer, men hvordan kan de opfyldes, hvis landbruget på samme tid skal levere mad til flere mennesker og biomasse til foder, energi, materialer og power-to-x?

Det giver en rapport fra Aarhus Universitet flere bud på.

Rapporten er udarbejdet som led i en rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjning mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og universitetet.

”Det kan jo umiddelbart lyde som en modsætning, at vi skal reducere, og at vi også skal øge. Men udviklingen af landbruget har indtil nu været styret af markedskræfter fremfor af et ønske om kulstoffangst. Når vi nu begynder at anskue landbruget fra en naturvidenskabelig vinkel om at øge kulstoffangsten, så går det faktisk hånd i hånd med blandt andet en reduktion af næringsstoftab, opbygning af kulstof i jorden og reduktion af pesticidforbrug,” siger professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der har været med til at skrive rapporten.

31 procent af vores energiforsyning stammer fra bioenergi
Produktion af biomasse til fremtidens bioøkonomi kan ifølge forskerne godt lade sig gøre, også uden det påvirker fødevareproduktionen. Øget biomasseproduktion giver mulighed for at bidrage til vores forsyning med bioenergi.

Læs også: Debat: Danskproduceret biodiesel ændrer ikke på dens klimabelastning

I 2021 kom 31 procent af vores samlede energiforbrug i Danmark fra bioenergi. I alt var cirka 42 procent af den samlede energi vedvarende, hvilket foruden bioenergi tæller sol, vind og jordvarme. Bioenergien er således den store spiller i dansk vedvarende energi.

”Bioenergi stammer hovedsageligt fra importeret træ, faktisk kommer omkring 10 procent af vores samlede energi derfra. Hvis vi kunne lave biomassen lokalt, ville det være bedre ud fra et bæredygtighedsprincip, om ikke andet så i hvert fald i forhold til at spare transporten,” siger Uffe Jørgensen.

Men hvordan kan man sikre en større biomasseproduktion uden det går ud over fødevareproduktionen? I rapporten har forskerne opstillet en række scenarier, der viser forskellige veje til mere biomasse, større kulstoffangst og mere natur.

To mere eller mindre gratis eksempler
Rapportens scenarier indeholder flere metoder og veje til det endelige mål om at opfylde de politiske ambitioner, øge kulstoffangsten, biomasseproduktionen og naturarealet i Danmark. Nogle er mere tilgængelige end andre og kan ifølge forskerne implementeres mere eller mindre gratis.

”Hvis vi omlægger nogle af de enårige afgrøder, som ikke udnytter fotosyntesen hele sommeren, til græs eller andre flerårige afgrøder, der er grønne gennem hele vækstsæsonen, så vil man i nogle tilfælde kunne fordoble kulstoffangsten,” siger ph.d. studerende Esben Øster Mortensen fra Institut for Agroøkologi og tilføjer, at ”flerårige græsmarksblandinger med eksempelvis kløver er den afgrødetype, der kan øge kulstofpuljen i jorden mest. Men management, jordtype og jordens nuværende kulstofindhold har stor betydning for, hvor meget det kan øges.”

En anden måde, hvorpå man kan sikre sig mere biomasse er noget så jordnært som halm. Forskerne antager i deres scenarier, at halmproduktionen kan øges med mindst 15 procent.

Hvad skal der dyrkes på markerne i fremtiden?
I alt har forskerne opstillet syv scenarier, herunder scenarier der inkluderer en reduceret husdyrproduktion på henholdsvis 20 og 50 procent.

”Vi har ikke forsøgt er pege på den rigtige måde at omlægge landbruget på, men har i stedet udforsket et udfaldsrum for muligheder. Vi viser ganske enkelt, hvad der sker, hvis man vælger at gå den ene eller den anden vej,” siger adjunkt Claus Rasmussen fra Institut for Agroøkologi. 

Læs også: Dansk trævirksomhed anklager afbrændingsværker for at tømme markedet for træ

De optimerede scenarier for ”biomasse” og ”ekstensivering” handler i bund og grund om at få mere biomasse. Her foreslås, at nogle af korn-, majs- og rapsafgrøderne omlægges til afgrøder med mere effektiv kulstoffangst eller til kornafgrøder med mere halm og større halmopsamling.

Efterafgrøder er også en væsentlig del af scenarierne. Her vil man bruge efterafgrøder fra cirka 200.000 hektar til biomasseforsyning fremfor at pløje dem ned.

Ifølge forskerne er der dog grundlæggende mange ting, som skal ændres, hvis vi skal følge et af de to optimerede scenarier, og det vil hverken være let eller billigt.

”Vi skal i gang med en transformation af landbruget, og den bliver lige så omfattende, som den transformation energisektoren i Danmark har været igennem. Den transformation kører nu på skinner med den ene energihandlingsplan efter den anden. Det har vi aldrig haft for landbruget på samme måde, og det er det, der skal til – en samlet plan for hele landbrugssektoren. Det er en stor opgave, og det kræver store investeringer, men vi forventer også, at man vil få stort udbytte af de investeringer. Vores scenarier viser jo netop, at det ser ud til at være muligt at opfylde mange krav og ambitioner samtidigt, men også at det kræver en stor omstilling og meget arbejde,” siger Uffe Jørgensen.

- HCL