Forhandlinger om stor klimaaftale er brudt sammen

Til en værdi af omkring 40 milliarder dollar bliver der årligt udstedt eksportkreditter af en gruppe velstående lande i OECD-gruppen til nye olie- og gasprojekter i tredjelande.

Denne praksis møder kritik fra både forskere og  Det Internationale Energiagentur, IEA. Verden kan simpelthen ikke indfri det langsigtede mål om CO2-neutralitet i 2050, hvis vi ikke stopper med at investere i fossile brændsler.

I 2023 foreslog EU og Storbritannien derfor at indføre et forbud mod eksportkredit til fossile projekter for alle OECD-lande. Nu er forhandlingerne brudt sammen.

Skillelinjen i OECD er mellem USA, EU og Storbritannien, der repræsenterer fortalerne, og Sydkorea og Tyrkiet, der repræsenterer modstanderne. Der er imidlertid en risiko at den amerikanske støtte til initiativet ryger med Donald Trumps indsættelse.

Bidens grønne slutspurt

Efter en tøvende tilgang i begyndelsen af forhandlingerne, fremsatte USA et konkret tekstforslag, der flugtede med EU’s ambitioner. Ifølge amerikanske iagttagere er en del af forklaringen af kursskiftet til at finde i Trumps valgsejr. 

Bidenadministrationen fik pludseligt travlt med at sikre sit grønne eftermæle, om end indsatsen ikke var tilstrækkelig til at sikre en aftale. Dette faktum har mødt kritik fra NGO’er.

Kritikken går overordnet på ikke at have engageret sig tilstrækkeligt løbende, men først sætte ind i slutningen, som Kate DeAngelis fra organisationen Friends of the Earth forklarer i Information:

”At det er slået fejl med OECD-forhandlingerne om restriktioner mod finansiering af fossile brændsler via eksportkreditordninger er først og fremmest USA’s skyld. USA har ikke lagt politisk vilje i forhandlingerne. Man ventede til sidste minut med at tage forhandlingerne seriøst fremfor at bruge de fire år ved magten til at sikre en aftale. Dette er et reelt nederlag for Bidens klimaarv”.

- lhs