Forenede Service-direktør: ”Tvangsarbejde i Danmark er langt mere udbredt, end vi aner”

”Tvangsarbejde blev et dyrt bekendtskab”. Under den overskrift talte rengøringsselskabet Forenede Services administrerende direktør Steen Gede ved CSR Awards 2014. Her fortalte han om, hvordan kritiske arbejdsforhold og skjult tvangsarbejde, særligt ved brug af udenlandsk arbejdskraft og underleverandører, er et problem for danske virksomheder i flere brancher.

Baggrunden var, at Forenede Service for nogle år siden blev ramt af skjult tvangsarbejde og derfor måtte sadle dramatisk om for at udbedre skaden og undgå lignende i fremtiden.

"Vi har siden 2012 gennemført en gennemgående oprydning og omlægning i organisationen og finkæmmet virksomheden for aktiviteter, medarbejdere og særligt underleverandører, der har søgt at kompromittere virksomhedens ansvarlighed og troværdighed. Det har været en grundig og hård proces for virksomheden, hvor vi har høstet nogle gode erfaringer, som måske kan inspirere andre virksomheder, der har tvangsarbejde inde på livet”, siger Steen Gede.

Men hvordan sikrer I jer præcist imod, at der finder tvangsarbejde sted her tre år senere?

”Først og fremmest ændrede vi vores strategi, så vi ikke længere har underleverandører på vores kerneområder, det vil sige inden for rengøring, vinduespolering, arealpleje og ejendomsservice. Vi har det stadig på sikring og snerydning. Men det er inden for kerneområderne, at der kan være tvangsarbejdere, ja faktisk slaver”, siger Steen Gede. 

Du mener simpelthen, at det er slaver?

”Ja, fordi det er folk, der har fået stjålet deres identitet og som bliver styret benhårdt af bagmænd. Når folk bliver styret med et boldtræ, synes jeg, at der tale om slaveri. Det findes stadig inden for mange brancher, hvor der er brug for fysisk arbejdskraft. Men ikke længere hos os. Det er vi temmelig sikre på”.

Sagde alle underleverandører op
Før 2012 havde Forenede Service mange underleverandører, især i Nordsjælland. Det var typisk nogle små firmaer, der for eksempel tog sig af rengøringen på skoler. Efter en henvendelse fra fagforeningen 3F blev Forenede Services ledelse opmærksom på, at mange af underleverandørerne groft underbetalte deres medarbejdere. Konsekvensen blev, at Forenede Service i løbet af et par måneder i foråret 2012 sagde samtlige 82 underleverandører op.

Læs også: Britiske virksomheder kan ikke afvise slaveri i deres forsyningskæde

”Vi havde en ti stykker, der var uldne, men størstedelen var sådan set hæderlige nok. Men vi var nødt til at tage skridtet fuldt ud og ikke længere have underleverandører, da vi ikke turde løbe risikoen”, fortæller Steen Gede og tilføjer, at det var nødvendigt at reagere hurtigt, fordi dårlig presseomtale medførte, at kunderne flygtede. 

Efterhånden som forholdene hos underleverandørerne kom frem i lyset, viste det sig, at ejerne, der primært var rumænske klaner, typisk kun udbetalte 3.000-4.000 kroner i månedsløn til deres ansatte. Det på trods af at Forenede Service betalte den overenskomstmæssige månedsløn på cirka 22.000 kroner. Dermed kunne ejerne hver måned stikke store beløb i egne lommer. 

”På det tidspunkt kontrollerede vi ikke, om vores lønudbetalinger rent faktisk nåede frem til de rumænere, der havde udført arbejdet. Vi var simpelthen ikke opmærksomme på, hvor groft det var”, fortæller Steen Gede. Efter at alle underleverandørerne var blevet opsagt, hyrede Forenede Service selv 600 rengøringsassistenter, hvoraf nogle var fra gengangere fra underleverandørerne.

”Vi bestræbte os på, at det ikke var så mange. Men da der hurtigt skulle hyres folk, valgte nogle af vores serviceledere at ansætte medarbejdere fra underleverandørerne. Selv om de blev ansat direkte hos os, fik vi kendskab til, at nogle stadig fik frataget størstedelen af deres løn, fordi bagmændene havde taget kontrol over deres bankkonti. Derfor foretog vi i efteråret 2012 en stor screening, hvor alle medarbejdere blev udredt. Havde de ikke selv kontrol over deres bankkonto, sagde vi dem op på stedet”, fortæller Steen Gede.

Han er ikke i tvivl om, at mange af de fattige rumænere, der kommer til Danmark for at arbejde både dengang og nu, således lever i et parallelsamfund, hvor de har mistet deres rettigheder og får frataget deres pas og identitetspapirer.

”Ofte låner rumænerne penge af bagmændene til at tage bussen til Danmark. Det betyder, at mange havner i et gældsfængsel, som de aldrig kommer fri af. Renterne på lånet er skyhøje, og de bliver hele tiden nødt til at låne flere penge. Det er helt forfærdeligt. Og desværre ved jeg, at det fortsat er sådan”, siger Steen Gede.  

Styret af seks klaner
Det parallelsamfund, som rumænerne lever i, bliver ifølge Steen Gede styret af seks klaner, hvor nogle har over 1.000 medlemmer.

”Klanerne opererer stadigvæk, men de fleste af dem er flyttet væk fra Nordsjælland. Vi ved, at en af dem har base i Skåne. Af de underleverandører, som vi ikke længere samarbejder med, har et selskab etableret sig i Kolding, et andet i Aarhus. Det ved vi, fordi de stadig prøver at tilbyde deres arbejdskraft til os og andre rengøringsselskaber i disse byer samt andre steder i landet”.

Det paradoksale ved tvangsarbejderne er ifølge Steen Gede, at de selv synes, at de bliver behandlet godt af klanbagmændene.

”For det er meget værre, hvor de kommer fra. I Danmark har de et sted at bo, og de bliver sågar kørt frem og tilbage til arbejde. På den måde har de ordnede forhold, og de kan sende penge hjem. Samtidig er de bange for myndighederne, fordi bagmændene fortæller, at de bliver sendt hjem eller i fængsel, hvis de fortæller om deres situation”.

Selv om Forenede Service har opsagt alle sine underleverandører inden for kerneforretningen, mener Steen Gede dog, at man godt kan have underleverandører, hvis der indføres en streng kontrol.

”Man bliver i så fald nødt til direkte at kontrollere underleverandørernes medarbejdere. Og underleverandørerne skal samtidig kunne dokumentere, at deres ansatte har et frit og anstændigt liv. P.t. har vi omkring 20 underleverandører, men det er kun danske selskaber uden for vores kerneområder”, siger Steen Gede.

Nåleøjeansættelse
I dag har Forenede Service en ansættelsesprocedure, som virksomheden selv betegner som en nåleøjeansættelse. Her kommer nyansatte ind med alle deres papirer, som bliver set grundigt igennem.

”Her sikrer vi os, at papirerne ikke er falske, og at det er den rigtige person, der sidder over for os. Vi registrerer dem, skanner samtlige dokumenter og tager fotos. Det hele bliver gemt i en database, som vi har Datatilsynets accept på, at vi må have. Derudover indkalder vi en gang om året medarbejderne til en kontrol, hvor vi gennemgår det hele igen”, siger Steen Gede, der mener, at kontrollen er så god, som den kan blive uden adgang til offentlige registre.

”Vi kører en hård, men fair og nødvendig personalepolitik. Lige nu er vi i gang med at indføre et system, hvor vores kunder kan gå ind og se, hvem det er, der gør rent om natten hos dem. Her vil der både ligge fotos og beskrivelser af medarbejderne, så kunderne kan være trygge ved, at det er de rigtige, der udfører arbejdet”. 

Steen Gede mener, at alle virksomheder, der benytter sig af udenlandsk fysisk arbejdskraft, er nødt til at indføre strenge kontrolsystemer.

”Vi har to mand ansat, der kun er beskæftiget med kontrol. Alle regionsdirektørerne er skolet i, hvad de skal være opmærksom på. Vi har ikke gjort op i kroner og øre, hvad kontrolforanstaltningerne koster, men det er ikke billigt”.

Et fælles register
Steen Gede vil gerne opfordre til, at der indføres et offentligt kontrolsystem, som alle virksomheder kan trække oplysninger fra.  

”Derved kan vi undgå, at alle virksomheder skal gøre det samme som os. Vi gør det jo også for at overholde loven”, siger Steen Gede, der ikke har kendskab til, at andre virksomheder har indført lignende kontrolsystemer.

Læs også: Grønnere rengøring i fødevareindustrien

”Men det burde de, fordi de jævnligt kommer galt afsted. Det ved jeg, fordi nogle af direktørerne fra andre rengøringsselskaber ringer til mig og spørger på specifikke personer. Jeg har også ringet og fortalt, at nogle af deres ansatte ifølge vores optegnelser var tvangsarbejdere”. 

Hvorfor kan rengøringsselskaberne ikke selv gå sammen om et kontrolsystem?

”Jeg vil gerne have, at vi i branchen hjælper hinanden med at bekæmpe tvangsarbejde. Og det er nødvendigt, at vi samarbejder om at få det frem i lyset. Det tror jeg også godt, at vi kan, det er jo ikke et konkurrenceparameter. Men når det kommer til et fælles kontrolsystem, mener jeg, at det skal være i offentligt regi, da virksomhederne vil være nervøse for, at de bliver snydt af de andre”.

Steen Gede har et simplet råd til virksomheder, der vil undgå, at der finder tvangsarbejde sted:

”Kontrollér. For jeg må desværre konstatere, at parallelsamfundet stadig eksisterer, og at det er meget større, end vi aner”.