FN Vanddag d.22. marts: Sådan sparer landmænd 30% vand
En ny vandingsmetode kan ifølge forskere ved forskningsprogrammet Viden om Vand spare enorme mængder af vand. 65% af verdens vandforbrug kan tilskrives landbruget, og 20-30% kunne spares ved ændrede vandingsmetoder.
Når afgrøder mærker, at jorden begynder at tørre ud, udsender de hormonsignaler, som får planten til at nedsætte vandforbruget. Den mekanisme kan landmænd udnytte til at spare store mængder vand. Det afslører forskere ved forskningsprogrammet Viden om Vand (ViVa) fra Det Biovidenskabelige Fakultet i nye marksforsøg med kartofler. Opdagelsen rummer ikke blot lovende perspektiver for danske landmænd, men også for verdens tørkeramte områder.
Ved at præcisionsvande med drypslanger, så en del af planten mangler vand, fremkaldes hormonsignalerne i rodnettet, som får planten til at lukke porerne delvis. Det nedsætter vandforbruget samtidig med at produktionen opretholdes.
Den såkaldte "alternerende vanding sparer herved masser af vand uden at kartoffelproduktionen nedsættes. Samtidig stimulerer man planternes rodvækst, så man kan udnytte vandet bedre.
Drypslangerne er placeret under jorden, lige under afgrøderne
"Vi har fundet ud af, at landmanden kan spare 20-30 % vand sammenlignet med traditionel vanding uden at udbyttet nedsættes. Desuden gav vandingsmetoden 15 % flere salgbare kartofler. Hvis systemet tages i brug, vil det ikke blot få betydning for dansk landbrug, men også i områder med reel vandmangel, som eksempelvis Nordafrika og Sydeuropa," siger vandforsker Christian R. Jensen fra ViVa.
På verdensplan vil vandingsmetoden kunne spare enorme mængder vand. "Landbruget står for ca. 65 % af verdens totale vandforbrug, så besparelser af vand i landbruget er potentielt der, hvor vi globalt set kan spare allermest vand," siger professor Hans Christian Bruun Hansen.
Der er også en sundhedsmæssig gevinst ved vandingsmetoden. "I øjeblikket vander mange bønder i ulandene med beskidt spildevand, som overfører smitstoffer til planten når den vandes traditionelt. Men med tilførsel af vand med drypslager under jorden kommer eventuelle smitstoffer ikke i direkte kontakt med en række afgrøder. Derved kan spildevand anvendes til fødevareproduktion med meget lave sundhedsrisici," tilføjer professor Anders Dalsgaard fra ViVa.
