Fem KU-projekter kommer med grønne løsninger

1 Dansk opfindelse vil gøre verdens computerservere mere klimavenlige

Behovet for grøn omstilling inden for IT er presserende. Allerede i dag er CO2-udledningen fra datacentre lige så stor som fra den samlede flytrafik i verden, og udledningen forventes at vokse til det dobbelte inden for få år. Men en ny, sublim algoritme udviklet af danske forskere kan mindske ressourceforbruget hos verdens computerservere enormt.

”Vi har fundet en algoritme, der fjerner en af de store årsager til overbelastede servere én gang for alle. Vores tidligere algoritme var en gevaldig forbedring i forhold til den måde, industrien gjorde det på i forvejen, men denne her er mange gange bedre og bruger så få ressourcer som overhovedet muligt. Og alle er velkomne til at bruge den gratis”, siger professor Mikkel Thorup fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet

Læs hele historien og find forskerne bag her.

2 Hvedegræs kan sænke CO2-udledning i landbruget markant

I et nyt forskningsprojekt undersøger forskerne potentialet for at sænke udledningen af CO2 i landbruget ved hjælp af en helt særlig plante – hvedegræs.

Hvedegræs har potentiale til at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser med op til 10 procent, lyder prognosen og over de næste fem år vil de arbejde på at optimere planten, så den kan blive fremtidens nye bæredygtige afgrøde.

”Måske har vi slet ikke almindelig hvede i fremtiden, men blot klimavenlig hvedegræs”, fortæller professor Michael Palmgren.

Læs hele historien og mød forskerne bag her. 

3 Skidtfisk, bløddyr og alger: Sådan kan fremtidens kost se ud

I en tid, hvor produktionen af fødevarer er en af de største klimasyndere, er det helt essentielt, at vi leder efter nye fødekilder, der kan nære os og samtidig ikke belaste jordkloden for meget. En af mulighederne er at søge efter alternative fødekilder på bunden af havet.

Dog er der et stort flertal, der har svært ved helt at lægge kødet på hylden i klimaets navn, lyder det fra Ole G. Mouritsen, professor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

”Det tager tid at ændre madvaner. Vi har spist og tilberedt kød i over en million år. Så selvom tang, blæksprutter og bløddyr indeholder vigtige fedtsyrer og vitaminer og kan smage fantastisk, er vi stadig tilbageholdne med at inkludere de her arter i vores mad”, siger professor Ole G. Mouritsen.

Læs hele historien og mød forskerne bag her. 

4 Dit bio-skrald skal bruges som gødning på markerne

Landbruget kalder på mere bæredygtige løsninger til gavn for klimaet, lyder det fra KU-forsker. Det er på tide, at vi finder nogle mere bæredygtige måder at gøde vores afgrøder på. Og hvorfor så ikke bruge noget, vi har lige ved hånden (eller i hvert fald under håndvasken) nemlig bioaffald.

”Europas byer producerer mere end 100 millioner ton bioaffald hvert år. Langt de fleste lande håndterer dog affaldet dårligt eller ineffektivt, hvilket udleder drivhusgasser og ammoniak, som blandt andet skader klimaet og vores sundhed. Derfor vil det være genialt, hvis vi kan finde nogle bedre og mere effektive måder at genbruge affaldet på, eksempelvis som gødning på markerne,” siger professor Lars Stoumann Jensen.

Læs hele historien og mød forskerne bag her. 

5 Kemiker omdanner havvand til drikkevand

Over 800 millioner mennesker har lige nu ikke adgang til rent drikkevand, og ifølge FN vil tallet være 3,3 milliarder allerede i 2030. Derfor stiger behovet for at finde smartere metoder til at afsalte havvand, end vi har i dag. Havvand er nemlig en livsvigtig kilde til drikkevand mange steder i verden.

”Det er lidt ligesom den sodastream-maskine, som mange har stående hjemme i køkkenet. Man putter noget CO2 i vandet, og så går der en kemisk proces i gang. Men i stedet for at bruge CO2’en til at danne kulsyre, bruger vi den til at sortere saltet fra vandet med,” siger Jiwoong Lee adjunkt ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.

Læs hele historien og mød forskerne bag her. 

- KCP