EU vil have højere priser på CO2-kvoter
Onsdag d. 8. juli fik et længe ønsket indgreb i EU's kvotehandelssystem for CO2 EU-parlamentets godkendelse. Der er nu sat dato på, hvornår 900 millioner kvoter forsvinder ud af markedet.
Det europæiske system til handel med CO2-kvoter lider under for lave priser og et alt for stort udbud. Dermed spiller det ikke den centrale rolle i den grønne omstilling i Europa, som systemet var tiltænkt. .
Justeringen af det 10 år gamle kvotehandelssystem var nødvendig, fordi der i øjeblikket svømmer omtrent to milliarder kvoter rundt i systemet som ingen tilsyneladende har brug for.
Det går ikke, for så bliver prisen for CO2 kvoter lavere end investeringer i grønne energiløsninger og hele ideen om kvoterne som drivkraft for grøn omstilling smuldrer.
Overskuddet i systemet har man kendt til i årevis, og den nuværende aftale er en aktualisering af en aftale fra 2013. Der er nu sat dato på, at 900 millioner ud af de to milliarder overskudskvoter vil blive taget ud af markedet ved at overføre dem, til noget man kalder en markedsreserve. Det sker pr 1. januar 2019.
Indgrebet har i de første dage efter vedtagelsen ikke påvirket den nuværende pris på omkring 7,5 Euro for en kvote. Europæiske finanshuse har ellers regnet sig frem til, at tiltagene vil betyde en stigning i kvoteprisen. Nogle siger, at prisstigningen vil være beskedne 11 pct., mens andre tror på en lille fordobling af prisen til omkring 15 euro. Atter mener nogle, at prisen kan havne helt oppe på 20 euro. Tilhængerne af systemet siger, at det er for tidligt at sige noget om effekten. Kritikkerne bruger prisens manglende vilje til at bevæge sig opad som bevis for at systemet har spillet fallit.
Hos Dansk Energi forestiller man sig dog stadig, at den nye markedsreserve vil give en mere stabil udvikling i kvoteprisen. De skriver på deres hjemmeside, at det er godt nyt, fordi en højere pris på CO2-kvoter kan bidrage til at gøre omstillingen af EUs energisystem mere omkostningseffektivt og være en af vejene til at minimere behov for national støtte til vedvarende energi.
Læs også: For fem milliarder blandet grøn omstilling, tak
Kvotehandelssystemet blev udviklet som et centralt værktøj i EUs bestræbelser på at reducere udledning af drivhusgasser. Det dækker mere end 11.000 kraftværker og industrianlæg i 31 lande. Da EU søsatte kvotesystemet i 2005, var målet en pris på 20-40 euro for retten til at udlede 1 ton CO2. Men med den økonomiske krise faldt produktionen i den europæiske industri, og dermed faldt også efterspørgslen på CO2-kvoter. Det årlige udbud af kvoter er hidtil helt uafhængigt af efterspørgslen, og det har resulteret i de to milliarder ubrugte kvoter, og en pris der er presset i bund. I 2014 var gennemsnitsprisen 6,3 Euro.
Samtidig ved man, at 80 procent af Europas kraftværker skal udskiftes inden for de kommende 15-20 år, hvilket vil påvirke klimaet i de næste 50 år. I det perspektiv er det afgørende, at investorer har incitament til at investere i de bæredygtige energiformer, der kan sikre at EUs langsigtede klimamål kan opnås.
-EHS
