EU løsner rapporteringsskruen lidt
Ny udgave af rapporteringsstandarder fra EU-Kommissionen gør væsentlighedsanalyse endnu mere central i centrum i de nye standarder for bæredygtighedsrapportering. Det kræver langt højere kvalitet af disse end i dag.
Fredag d. 9. juni sendte EU-Kommissionen sin reviderede udgave af European Sustainability Reporting Standards (ESRS) i høring. Standarderne er den detaljerede udmøntning af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
Nogle af ændringerne betyder en mere fleksibel og gradvis indfasning af CSRD-kravene. F.eks. vil virksomheder kunne vente et par år med at rapportere på den finansielle impact af f.eks. biodiversitet, ud fra en betragtning om at det for de fleste ikke vil være muligt at opbygge det nødvendige datagrundlag. Et andet eksempel er, at virksomheder med færre end 750 medarbejdere får et ekstra år til at blive klar til at rapportere om Scope 3, for at give bedre tid til at etablere de nødvendige data.
Slut med obligatoriske oplysningskrav
Den ændring, som af flere vurderes til at ville få den største betydning, er, at modsat tidligere er næsten ingen af oplysningskravene obligatoriske. I praksis betyder det, at indholdet af virksomhedernes rapportering udelukkende afhænger af deres egen væsentlighedsanalyse (materiality assessment).
”Problemet er, at vi endnu ikke har etableret solide metoder og processer til væsentlighedsanalyser. Dem vi kender indtil nu, kan nemt føre til ret omfattende vilkårlighed, som skader både troværdigheden eksternt og den interne værdi af analyserne,” siger Christian Honoré, som er partner i ESG Implement.
Ifølge Birgitte Mogensen, som bl.a. er formand for FSR – danske revisorers udvalg for samfundsansvar og bæredygtighed, er der i standarderne elementer og krav, der sikrer en mere solid væsentlighedsanalyse, end gældende i dag.
”Der er udførlige kriterier for væsentlighedsvurdering i standarderne, som det er obligatorisk at leve op til. Det gør væsentlighedsvurdering til en helt anden størrelse, end den man har skullet lave hidtil, når man skal vise, at man i vurderingen af et emne har forholdt sig til både interessenter, skala, scope, påvirkningsmuligheder og tidshorisont,” siger hun.
Store krav til væsentlighedsanalysen
”Jeg kan sagtens forstå, at man kan være bekymret, hvis man ser for sig den væsentlighedsvurdering, man har kendt indtil nu. Men man skal se det som et paradigmeskift inden for væsentlighedsvurdering, hvor der nu er sat et regelværk op, netop for at give øget fokus og øgede krav til væsentlighedsvurdering, hvor standarderne prædefinerer hvilke emner, man som minimum skal vurdere,” siger Kristian Koktvedgaard, som er fagleder for moms og regnskab i Dansk Industri
Kristian Koktvedgaard påpegede også at EU-Kommissionen netop på deres præsentation over for EFRAG understregede at en overgang til væsentlighed ikke betyder frivilligt. De understregede klart at al væsentlig information skal rapporteres.
”Det gør også en stor forskel, at rapportering på bæredygtighed bliver en del af årsregnskabsrapporteringen, fordi det giver et langt strammere revisions- og kontrolsetup ift. revision og f.eks. bestyrelsens involvering. Det skal man ikke underkende betydningen af,” siger han.
Kristian Koktvedgaard er også Danmarks højst placerede repræsentant i EFRAG’s arbejde med udviklingen af standarderne og kan således troværdigt forklare, at EFRAGs oprindelige valg af at have obligatoriske oplysningskrav i standarderne handlede om at sikre et match til oplysningskravene til den finansielle sektor.
”Men det er en reel bekymring, at det at sikre matchet til kravene til finanssektoren førte til en slags ”compliancefedtlag”, som trak for meget energi ud af virksomhedernes arbejde uden at skabe værdi for hverken rapporteringen eller virksomheden. Det er i det lys man skal forstå EU Kommissionens skifte til at gøre alle oplysningskrav afhængige af en væsentlighedsvurdering. Derfor skal vi nu sikre matchet til de øvrige krav på en anden måde. Det er stadig helt afgørende,” siger han.
Kristian Koktvedgaard forklarer yderligere, at man i EFRAG hele tiden har været klar over, at væsentlighedsvurderingen er alfa og omega for at få CSRD til at flyve og leve op til formålet.
”Vi ved at mange virksomheder slås med netop væsentlighedsvurderinger. Derfor er EFRAG i gang med at udvikle vejledningsmateriale til netop dette. Det skal prioriteres at få højnet og operationaliseret den disciplin, så det kommer til at fungere efter hensigten. Der er ingen tvivl om, at der mangler både ressourcer og kapacitet i markedet på dette område, hvorfor det også er noget vi fra vores side sætter ind for at hjælpe vores medlemmer med,” siger han.
'Saftsuseme ærgerligt'
Christian Honoré er stadig ærgerlig over, at de obligatoriske krav bortfalder.
”Det kan godt være, det var en stor mundfuld for virksomhederne med de obligatoriske krav, til gengæld var der sikkerhed og forudsigelighed. Man vidste, at det her skulle man i gang med og se at få gjort, og at de obligatoriske krav sikrede, at man også levede op til krav i anden EU-regulering. Nu bliver det mere kompliceret at regne ud, hvad man skal,” siger han.
Og så er der den mere overordnede frustration, som 20-25 år som rådgiver i bæredygtighedsfeltet kan give:
”Vi var lige ved at have en situation, hvor der var et fælles grundlag for at vurdere performance og en fast definition af, hvordan ”godt” ser ud. Nu er vi tilbage til, at virksomhederne selv kan bestemme, hvad de synes, de skal forholde sig til. Det er saftsuseme ærgerligt,” siger Christian Honoré.
Denne udgave af standarderne er i høring til 7. juli 2023. Man kan komme med input her.
