EU klar til at hæve priserne på CO2-udslip
Europa-Parlamentet vedtog i går at mindske antallet af CO2-kvoter og dermed gøre det dyrere for unionens medlemslande at udlede drivhusgasser. Et stærkt signal, siger klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Det skal være dyrere at købe CO2-kvoter for EU's medlemslande. Derfor har Parlamentet besluttet at mindske antallet af kvoter for på den måde at hæve priserne..
Det er blevet langt billigere end tilsigtet at udlede CO2 i EU. Det skyldes et massivt overskud af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem (ETS), der har presset prisen i bund og gjort beslutningen om at købe flere carbonkreditter betydeligt nemmere for en medlemsstat end at reducere drivhusgasudledningerne.
Læs også: Rapport: EU skal skære 95 procent af transportudledningerne
På den baggrund vedtog Europa-Parlamentet et forslag fra Kommissionen om at reducere antallet af kvoter med 2,2 procent om året, og samtidig fordoble kapaciteten af den såkaldte market stability reserve (MSR) for 2019, der ligeledes skal være med til at absorbere overskuddet.
Sammenlagt skal de to tiltag forstærke den reduktion i CO2-udslip i EU, der er sket over de seneste år, og dermed få unionens klimapolitik rettet ind i forhold til de målsætninger, der blev sat i Parisaftalen ved COP21 i december 2015.
Overblik over Europas og verdens CO2-udslip siden 1990. Illustration: Europa-Parlamentet.
Fra dansk side er den ansvarlige minister tilfreds med beslutningen, som i ministeriets optik er nødvendig, hvis Danmark skal drive den grønne omstilling fremad i EU og indfri vores energi- og klimamål på en omkostningseffektiv måde.
”Jeg er glad for, at Europa-Parlamentet sender et stærkt signal om, at CO2-kvotehandelssystemet skal styrkes for at fremme EU’s klimaindsats. Det flugter fuldstændigt med regeringens ønsker. Jeg arbejder i EU for en strukturel reform af CO2-kvotehandelssystemet, så det bliver dyrere at skade klimaet. Markedet skal i højere udstrækning end i dag drive den grønne omstilling i stedet for nationale støttesystemer,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Fonde skal understøtte omstillingen
Konkret er prisen for en CO2-kvote aktuelt under 35 kr. og dermed langt fra prisniveauet ved kvotehandelssystemets opstart i 2008, hvor man forventede en pris i 2020 på cirka 225 kr. Det omtalte overskud, der har forårsaget forskellen, er på op mod tre mia. kvoter, og det skal altså nedbringes i de kommende år.
Den lineære reduktion på 2,2 procent, der starter i 2021, skal gøre en mindre del af arbejdet, mens fordoblingen af MSR-kapaciteten vil gøre et større indhug. På årsbasis vil ordningen således kunne æde 24 procent af overskuddet de første fire år, igen med 2021 som startpunkt, hvor de første 800 mio. kvoter vil blive fjernet den 1. januar.
For at understøtte omstillingen, vil EU etablere to fonde, der begge skal finansieres af kvoteauktioner. En moderniseringsfond skal hjælpe lavindkomstmedlemslande med at opgradere sine energisystemer, mens en innovationsfond skal levere finansiel støtte til vedvarende energi, carbon capture and storage og andre projekter med mindsket CO2 for øje.
Derudover har parlamentsmedlemmerne foreslået en ”retfærdig overgangsfond” (“just transition fund”), der skal promovere udviklingen af nye kompetencer og en re-allokering af den arbejdskraft, der bliver påvirket af den grønne omstilling og skiftet væk fra kul.
Fly og skibe skal også inddrages
På sektorniveau har Parlamentet desuden besluttet, at luftfarten, der trækker solidt ned i det samlede regnskab med et CO2-udslip der, jf. grafikken til højre, er næsten fordoblet siden 1990, skal modtage 10 procent færre kvoter end gennemsnittet for 2014-16. Indtægterne fra auktioner i sektoren skal gå til klimatiltag i både EU og udviklingslande.
I den maritime industri påpeger Parlamentet, at fraværet af et sammenligneligt system under IMO (International Maritime Organisation), gør det nødvendigt, at der bliver taget højde for CO2-udledninger i både unionens havne og turene til og fra disse. Derfor vil man gerne etablere en maritim klimafond, der kan kompensere for sektorens udledninger, forbedre energieffektiviteten, facilitere teknologiske investeringer og reducere CO2-udslippet fra sektoren generelt.
Læs også: EU-Kommissionen klar til cirkulær omstilling
Ovenpå vedtagelsen i Europa-Parlamentet i går, forventes medlemmerne i EU’s Ministerråd at blive enige om sin holdning på miljørådsmødet, som Lars Chr. Lilleholt deltager i, den 28. februar. Herefter kan forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet gå i gang.
