EU fremlægger grøn drejebog til opfyldelse af verdensmål og Paris-aftalen
Ny rapport fra EU-Kommissionen udpensler, hvordan EU kan opfylde FN’s bæredygtighedsmål og klimaaftalen fra Paris, så unionen kan gå forrest i den grønne omstilling.
EU og medlemslandene vil frem mod 2030 danne fortrop og levere yderligere på FN’s bæredygtighedsmål og klimaaftalen fra Paris. Arkivfoto..
Cirkulær økonomi, bæredygtige fødevarer, grøn strøm og energieffektiviseringer og socialt fokus i den grønne omstilling. Disse fire overordnede punkter skal være i fokus, når EU i de komme år vil danne fortrop i kampen mod global opvarmning.
Det skriver Altinget.
Læs også: EU: Bæredygtig finans er afgørende for grøn fremtid
Onsdag offentliggjorde EU-Kommissionen således en 132-siders rapport, der tegner et billede af, hvordan EU og medlemslandene frem mod 2030 kan levere yderligere på FN’s bæredygtighedsmål og klimaaftalen fra Paris.
"Der er behov for yderligere tiltag, hvis EU og verden skal sikre en bæredygtig fremtid”, skriver EU-Kommissionen således i en pressemeddelelse.
Umiddelbart bliver rapporten tager positivt i mod af Ester Asin, leder af WWF's europæiske afdeling, der fremhæver at EU nu anerkender, at der skal sættes turbo på verdensmålene og forpligtelserne i Paris-aftalen. Ester Asin savner dog tyngde i de politiske tiltag.
"Vi har nu brug for konkrete tiltag for at oversætte bæredygtighedsmål til EU-politik og tildele et ansvar for at levere inden for EU's rammer”, siger hun ifølge en pressemeddelelse.
I rapporten leger EU-Kommissionen også med tanken om en overordnet strategi med eksplicitte mål for, hvordan Unionen kan opfylde FN's bæredygtighedsmål inden 2030 og foreslår desuden ifølge Altinget, at der på de fire ovennævnte områder gøres en ekstra indsats.
Cirkulær økonomi:
Kommissionen vurderer, at et større fokus på cirkulær økonomi er vigtigt, hvis bæredygtigheds- og klimamålene skal nås. Derfor skal medlemslandene i højere grad sørge for at implementere EU-direktiver på eksempelvis genanvendelse af affald og plastik.
”Prisen for ikke at implementere EU-direktiver anslås bredt set til at være omkring 50 milliarder euro om året i sundhedsomkostninger og direkte miljøomkostninger", skriver Kommissionen i sin rapport.
Bæredygtige fødevarer:
EU’s landmænd har samlet set reduceret udledningen af drivhusgasser med 20 procent siden 1990. Der er stadig et stykke vej at gå, mener EU-Kommissionen. Den opfordrer medlemslandene til at give grønt lys til en moderniseret og mere grøn udgave af den fælles landbrugspolitik, som efter planen skal træde kraft i 2021.
"Hver medlemsstat skal udvikle økoskemaer til at støtte og/eller tilskynde landmænd til en landbrugspraksis, der er gavnlig for klimaet og miljøet ud over de obligatoriske krav", foreslår Kommissionen i rapporten.
Grøn strøm og energieffektiviseringer:
EU har allerede fastlagt mål om, at CO2-udledningerne i 2030 skal være 40 procent under 1990-niveauet. Kommissionen foreslår, at der gøres mere for at omlægge til bæredygtige og grønne energiforsyninger i medlemslandene. Også bygninger rundtomkring i EU skal energieffektiveres, og så skal transportsektoren omstilles, så der på sigt kun er ”nul-emissionsbiler på EU’s veje”.
Socialt fokus i grøn omstilling:
Kommissionens anden næstformand, hollandske Frans Timmermans, talte ved offentliggørelsen af den nye rapport om De Gule Veste i Frankrig. Det gjorde han for at understrege, at et grønt Europa ikke altid er et socialt retfærdigt Europa.
Læs også: EU klar til at hæve priserne på CO2-udslip
En grøn omstilling kan ”ramme mellem- og lavindkomstgrupper relativt hårdere”, skriver Kommissionen. Som modspil vil Kommissionen have fokus på kul-tunge regioner, hvor omstillingen til grøn energi gør ekstra ondt. Medlemslande og regioner EU over opfordres til at kigge nærmere på initiativer, som sikrer, at ”overgangen til en bæredygtig økonomi ikke lader nogen mennesker eller områder stå tilbage” - i tråd med Verdensmålenes øverste princip "Leave no one behind".
- JMA
