Et tveægget sværd

Bogen ”Forretning eller ansvar” fra Børsens Forlag giver et godt overblik over små og mellemstore virksomheders (SMV’er) konkrete arbejde med CSR og de udfordringer de står over for både nationalt og internationalt. Bogen tager sit udgangspunkt i det problematiske synspunkt, at SMV’er betragtes som ”little big companies” og altså behandles på samme måde i forhold til både metoder, politikker og rationaler uden tanke for en tilpasning til deres særlige vilkår. Bogen er altså et forsøg på at se CSR med SMV’ernes briller på. ”Forretning eller ansvar” er delt ind i 9 kapitler, hvori første del af bogen kommer rundt om forskellige forsøg på at kortlægge SMV’ers CSR-arbejde. Der er især fokus på projektet ”Overskud med tanke” samt Det Nationale Forskningscenter for Velfærds årlige undersøgelser med fokus på det rummelige arbejdsmarked. Bogens midterste tre kapitler har alle fokus på ledelse og integration af CSR i forretningspraksis og hvordan indsatsen kommunikeres ud. Sidste del helliger sig den internationale ledelse af SMV’ers CSR-indsats. Bogens kapital 8 dykker således ned i de særlige udfordringer, som SMV’er har med styring af CSR i forsyningskæden. Kapitlet er forfattet af Esben Rahbek Pedersen og Tage Skjøtt-Larsen.

CSR i forsyningskæden
I en globaliseret verden er SMV’er afhængige af, at deres underleverandører opfører sig socialt og miljømæssigt forsvarligt. Samtidigt er det indlysende, at SMV’er har færre ressourcer til arbejdet og i særdeleshed færre ”muskler” til at håndhæve krav. Det betyder ifølge forfatterne ikke, at SMV’er kan fralægge sig ansvaret, men at der er behov for ”en systematisk opkvalificering af viden om CSR og for praktiske værktøjer, som er tilpasset SMV’ers særlige situation.” En undersøgelse, der blev foretaget i forbindelse med projektet ”Overskud med omtanke” viser, at omkring 75 % af danske SMV’er har CSR-aktiviteter i en eller anden form, men at kun 22 % arbejder med CSR i leverandørstyringen. Til sammenligning arbejder halvdelen med medarbejder-aktiviteter. CSR er altså fortsat mest noget, der foregår indenfor virksomhedens mure. Undersøgelsen viser også, at de typiske CSR-krav i leverandør-kæden omhandler arbejdsforhold og miljøpåvirkning. Med hensyn til kontrollen gælder CSR-kravene som regel kun for de direkte leverandører og kontrollen foretages primært af virksomheden selv.

Fire faktorer påvirker CSR-krav
CSR-krav i forsyningskæden er bestemt af den strukturelle kontekst, som udgør de overordnede rammer for virksomheden og dens leverandører, og den relationelle kontekst, som består af de faktorer, der spiller direkte ind på interaktionen i forsyningskæden og dens resultater. Den relationelle kontekst har fire hovedelementer; mål/værdier, kompleksitet/vigtighed, magtbalancen samt ressourcer/færdigheder. Disse fire elementer, er ifølge Rahbek Pedersen/Skjøtt-Larsen indbyrdes forbundne (se figur)

Mål og værdier
Det kan ikke automatisk forventes, at leverandører vil bifalde CSR-krav, der måske vil blive set som en ekstra byrde. Leverandørerne skal måske bruge tid og penge på investeringer i ny teknologi, ændringer i eksisterende procedurer og udskiftning af materialer i produktionen. Omvendt ses også eksempler på virksomheder, ikke selv føler sig så forpligtede af de CSR-krav, som de selv har formuleret og stadigvæk evaluerer leverandørerne på pris, kvalitet og leveringssikkerhed. Det er derfor nødvendigt, at skabe en gensidig forpligtelse i forhold til krav, hvis implementering skal lykkes.

Kompleksitet og vigtighed
Et af de mest grundlæggende spørgsmål omkring CSR i forsyningskæden, er hvor virksomhedens ansvar begynder og slutter. Har virksomheden kun ansvar for sine direkte leverandører eller dækker det også det også leverandørernes leverandører og deres leverandører? Erfaringerne fra danske undersøgelser viser, at kun 31 % også dækker leverandørernes leverandører. Kompleksiteten vedrører også omfanget af CSR-krav; hvor mange områder skal de dække? For at mindske kompleksiteten anbefales det, at man læner sig op ad eksisterende branchestandarder og internationale standarder, når man formulerer sine krav. Man kan også vælge at differentiere leverandørstyringen ved at opdele leverandører i forskellige grupper alt efter deres betydning for virksomheden samt deres sociale og miljømæssige påvirkning.

Magtbalancen
Dette element handler om virksomhedens mulighed for at lede, koordinere og kontrollere CSR-aktiviteterne i forsyningskæden. Det kan være problematisk for SMV’er at gennemføre CSR-krav i kæden, idet de sjældent er den dominerende part i forholdet til deres direkte leverandører. Hvis virksomheden med andre ord kun er en lille kunde og dybt afhængig af produkter og serviceydelser fra leverandøren, kan det være svært at komme igennem med omfattende og dyre CSR-krav. Forfatterne foreslår en model, hvor SMV’erne går sammen med andre virksomheder for på den måde at styrke deres magtposition i kæden.

Ressourcer og færdigheder
Erfaringerne tyder på, at ressourcer/færdigheder er en forudsætning for at implementere CSR, og at manglen på samme kan udgøre en væsentlig barriere. Det gælder ikke mindst for SMV’er, der ofte ikke har tiden, pengene og ekspertisen til at håndhæve CSR-kravene i forsyningskæden. Det anbefales, at CSR-kravene afstemmes nøje til ressourcerne/færdighederne – ikke bare inden for den enkelte virksomhed men også i hele forsyningskæden, som forfatterne skriver. Leverandøren og virksomheden bør desuden tidligt i forløbet blive enige om, hvordan udgifterne til CSR-implementeringen skal fordeles mellem parterne. Hertil tilføjer Rahbek Pedersen/Skjøtt-Larsen, at det er vigtigt, at huske, at CSR ikke bare skal betragtes som en udgift. Undersøgelser viser faktisk, at et af de områder, hvor SMV’er oplever de største positive økonomiske effekter netop er på CSR-leverandøraktiviteterne. Rahbek Pedersen/Skjøtt-Larsen konkluderer, at SMV’er i det hele taget bør interessere sig for CSR. For det første grund af omdømme, som kan lide skade, hvis leverandører ikke handler socialt og miljømæssigt forsvarligt. For det andet kan det styrke virksomhedens konkurrenceevne. Det kan tiltrække de bevidste kunder og institutionelle investorer. For det tredje er det afgørende at kunne fremvise dokumentation for leverandørstyring for ikke at blive udelukket fra de globale værdikæder.

www.csr.dk/leverandor