Nye boller på suppen i Nordhavn

Grønt skal være nemt – ellers sker det ikke
De fleste er enige om, at vi skal tænke grønnere i hverdagen. Men hvis det er dyrt, bøvlet eller besværligt, falder mange fra. Derfor kræver det både mod og opfindsomhed at finde løsninger, der faktisk bliver brugt.

Det er præcis, hvad CMP (Copenhagen Malmö Port) forsøger i deres mission om at blive verdens mest bæredygtige havn – allerede i 2025.

Kantinen går forrest: Hjemmelavet mad og mindre spild
Rune Kromann, køkkenchef i CMP’s kantine, har i tre år arbejdet målrettet på at gøre køkkenet mere bæredygtigt.

“Vi laver alt fra bunden – brød, pålæg, alt. Det giver os mulighed for at bruge råvarerne fuldt ud og minimere madspild,” fortæller han.

Kantinen justerer også gradvist mængden af kød i menuen og er tilknyttet REFOOD mærket, hvor Rune sidder i bestyrelsen og bidrager til idéudveksling om grønne løsninger.

Take-away med god samvittighed
En af de største forandringer er sket i kantinens take-away-system. Tidligere medførte det store mængder engangsplast, når medarbejderne tog madrester med hjem.

“Vi ville gerne reducere spild – men det gav for meget plastik. Derfor indførte vi et pantsystem med genbrugsbøtter,” forklarer Rune.

Medarbejdere betaler 30 kr. for en bøtte første gang. Når bøtten afleveres til vask, får de en pantseddel. Ved næste måltid afleveres sedlen, og man får en ny, ren bøtte.

Plastikforbruget styrtdykker – og systemet betaler sig selv
Rune har regnet på det – og tallene taler for sig selv:

• En genanvendelig bøtte bruges 30 gange
• Den sparer 825 gram plast i sin levetid
• I 2024 blev der sparet 58,3 kg plast
• Systemet er økonomisk bæredygtigt efter første runde bøtter

“Det er en løsning, der både reducerer plastik og betaler sig selv hjem – det er vi stolte af,” siger Rune.

Et bæredygtigt måltid – uden spild og med god økonomi
Med et måltid til kun 39 kr. er der stor interesse for kantinens overskudsmad. Men for Rune er det vigtigt at holde konceptet til madspild – ikke som en egentlig take-away-forretning.

“Det er restemad, ikke fast food. Det giver mening for både miljø og økonomi,” slår han fast.