Et nyt genbrugs-initiativ vil øge levetiden på elektronik markant

Virksomheden Elretur har en ny strategi for Forberedelse til Genbrug, som de mener, kan syvdoble genbruget af hårde hvidevarer. Det vil understøtte Danmarks ambitioner om en stærk cirkulær økonomi.

26.08.2021

CSR.dk

Når du smider et køleskab på genbrugspladsen, bliver næsten alle materialerne genanvendt til at lave nye produkter. Men før det bliver en nødvendighed, bør flest mulige varer genbruges. Det vil sige, at varen genopstår i samme form og funktion som tidligere. Derfor lancerer Elretur nu et spritnyt Forberedelse til Genbrug (FtG)-initiativ, der netop skal sikre, at danske produkters livscyklus forlænges. Og det betyder, at produkterne skal forberedes gennem kontrol, rengøring og eventuel reparation. Således behøves der ikke yderligere forbehandling, som hvis produkterne skal skilles ad og genopstå i nye former og funktioner.

Læs også: Døde havskildpadder skal sende affald det rigtige sted hen i EU

Det hele skal foregå på Danmarks første ’First Treatment-anlæg’ - etableret af Elretur - en non-profit organisation, som håndterer producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) samt batterier på vegne af mere end 850 medlemmer. De håndterer i dag omkring 80% af det elektronik- og batteriaffald, der afleveres på landets genbrugspladser. 

Forberedelsen af produkter til genbrug kræver, ja, forberedelse, fortæller direktør i Elretur, Morten Harboe-Jepsen: 

”Vi har arbejdet længe på at fastlægge en ny FtG-strategi. Der har været mange aktører og samarbejdspartnere, der skulle koordineres med for at kunne nå hertil. Men nu er vi klar med en national plan for FtG. Det vil sikre, at elektronisk affald får langt flere år på bagen. Det er et kvantespring inden for affaldssortering, når produkterne lige så godt kan være til gavn for forbrugerne, og dermed klimaet, gennem genbrug.”

Vil kunne syvdoble genbruget af køleskabe
Danske forbrugere skifter hårde hvidevarer ud som aldrig før – ofte i forbindelse med flytning. Og det betyder, at der i dag indsamles mere end 24.500 stk. hårde hvidevarer til skrot. Heraf bliver ca. 430 tons genbrugt med få reparationer – eller blot et gennemsyn. Og her forventer Elretur ifølge Morten Harboe-Jepsen at syvdoble genbruget til ca. 3.500 tons ved hjælp af de nye FtG-anlæg: 

”Nu vil der kunne blive genbrugt for eksempel syv gange så mange hårde hvidevarer som før. Det er virkelig et stort skridt for vores affaldssektor. Faktisk det største inden for de seneste mange år,” siger han.

Planen for FtG er baseret på indsigter fra en række projekter, hvor Elretur har udtaget genbrugsegnede produkter fra den indleverede WEEE (elektrisk og elektronisk affald) på bl.a. genbrugspladser for derefter at lade reparatører reparere og afsætte dem på det danske - eller EU’s indre - marked. Fremadrettet vil denne udsortering finde sted på såkaldte FirstTreatment anlæg, hvor der sker en struktureret tilgang til sorteringen, og som giver mulighed for at kontrollere aktørers adgang til WEEE’en og dermed stille minimumskrav til gensolgte produkter i form af kvalitet, reparation, garanti og sporbarhed.

Genbrug er ikke genanvendelse
De fleste er måske ikke klar over, at der er en stor forskel på, om indleverede produkter genanvendes eller genbruges. Mange materialer er man nødsaget til at genanvende grundet deres skadede tilstand, hvorfor man nedbryder materialerne for derefter at give dem en ny form og anvendelsesmulighed. Men ved genbrug genopstår produktet i præcis samme form – og her er der en stor klimagevinst at hente. Derfor anslår Henrik Egede, direktør i foreningen for producenter og importører af hvidevarer og elektriske husholdningsapparater, APPLiA, at behandlings-anlæggene vil bringe mange af danskernes indleverede produkter til ny levetid:

Læs også: Nye Amazon-programmer skal sikre varer nyt liv

”Det fungerer sådan, at producenterne har ansvaret for, at deres produkter opnår denne forlængede livscyklus, men at reparatøren, der erhverver sine produkter fra first treatment-anlæggene, overtager garantiforpligtigelserne. Forbrugerne vil opleve adgang til et ordnet og kontrolleret genbrugsmarked, som et alternativ til det nuværende genbrugsmarked. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har købt noget på genbrug, som ikke har fungeret ordenligt. Det sørger vi nu for at ændre med dette initiativ, der forøger levetiden på mange af produkterne. Kort sagt kan man altså stole på, at de genbrugsprodukter, man køber, fungerer.”

Ansvar på forkant
Bag anlæggene står Elretur sammen med Stena Recycling og H.J. Hansen Recycling, der begge er erfarne miljøbehandlingsvirksomheder og store operatører på markedet. Tilsammen har de besluttet at forberede etablering af yderligere first treatment-anlæg i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Anlæggene kan stå klar i 2022. Investeringen estimeres til et millionbeløb og går videre end de krav, der er pålagt producenterne via nye regler om udvidet producentansvar. Parterne ønsker nemlig at bruge deres samlede kompetencer til at påtage sig yderligere samfundsansvar for de elektriske og elektroniske produkters klima- og miljøpåvirkning.

”Det her er ikke et ansvar, som vi er blevet pålagt. Det er en opgave, vi påtager os, fordi det er det rigtige at gøre det og fordi, vi kan se, at vi kan komme et skridt nærmere den cirkulære økonomis kerne ved at levetidsforlænge produkterne,” siger Morten Harboe-Jepsen og tilføjer, at Elretur er ved at få udarbejdet nøjagtige beregninger af de CO2-besparelser, som det nye anlæg vil give anledning til. Som tommelfingerregel giver det i snit en CO2e-besparelse på 70 procent, når man undgår at købe et nyt produkt ved at genbruge et eksisterende produkt.

- MTN
 

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

Ahlsells interne transport er helt elektrisk

30.10.2026CSR.dk

26.10.2026CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Mange nye millioner til mere plante-rig fødevaresektor

CSR.dk

Investorer: Klimaforandringer vil udhule aktivernes værdi

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Klimaskovfonden

Sponseret

Holst Engineering giver en julegave, der vokser år efter år.

Schneider Electric

Sponseret

Vandstress er en forretningsrisiko: Over 1 ud af 3 nordiske industrivirksomheder melder om produktionstab

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

By combining lectures, workshops and practical exercises, the APQP4WIND Specialist Training will provide you with an understanding of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it. It will also prepare you for implementation internally and in cooperation with suppliers and Windpower customers.

Dato

09.11.2026

Sted

Vejle

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

09.11.2026

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

10.11.2026

Sted

Odense

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 10. november: Sustainable Business Change Manager

Vil du styrke virksomhedens ESG og sustainability-indsats – eller tage dit næste karriereskridt? Hør hvordan den praktiske SBCM-uddannelse med certificering giver dig viden og handlekompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling - så du skaber værdi for både samfund og bundlinje.

Dato

10.11.2026

Tid

12:30

Sted

Zoom

Bureau Veritas
Kursus
FSMA/PCQI - Officielt certifikat-kursus (version 2.0)

Bliv kvalificeret som Preventive Controls Qualified Individual (PCQI) – en FDA-forudsætning for eksport til det amerikanske fødevaremarked.

Dato

11.11.2026

Sted

Middelfart