Energieffektivisering: Hvorfor halter indsatsen og hvor ligger løsningerne?
Virksomhedsalliancer presser på for at få øget fokus på energieffektivisering – med god grund. For på trods af potentialet står disciplinen stadig i skyggen af etablering og overgang til vedvarende energi.
Foto: Flickr.
Det er ikke til diskussion: Energieffektivisering er den hurtigste og billigste måde at reducere energiomkostninger og CO2-udledninger på.
”Vi kalder det “the first fuel” og det bør ligge allerforrest i indsatsen i alle sektorer, siger det Internationale Energiagenturs (IEA) chef for energieffektivitet, Kevin Lane, i en rapport om energieffektive løsninger i industrien.
Hurtigst og billigst er ikke uvæsentligt i det, det respekterede magasin ”Foreign Affairs” i begyndelsen af 2023 kaldte ”Energiusikkerhedens tidsalder”. Oven i det kan man lægge klimakrisen, som fører til mange nye krav. F.eks. vedtog EU i sommeren 2023 et nyt energieffektiviseringsdirektiv, der pålægger medlemslandene inden for to år at implementere ny lovgivning, der kan reducere EU’s samlede el- og varmeforbrug med knap 12 procent i 2030.
Alligevel er energieffektivitet den grønne omstillings oversete barn. Nok til at der både nationalt og internationalt er etableret interesseorganisationer, som involverer virksomheder, skaber og deler viden og presser på for at få energieffektivitet længere op på den politiske dagsorden.
Hvorfor halter det med at bruge den bedst løsning?
En rapport udarbejdet af ABB og St Gallen Universitet i 2022 undersøgte, hvad der driver og forhindrer fokus på energieffektivitet i industrivirksomheder. Gennem 44 interviews og 182 deltagere i et kvantitativt survey kunne man konkludere, at virksomhedernes arbejde med energieffektivitet er motiveret af: lovkrav, besparelser, personlig motivation, brand og omdømme, kundeforventninger og nye forretningsmuligheder. Sammer rapport når desuden frem til de mest oplagte metoder til at opnå effektiviseringsgevinster. De er: fokus på udstyr gennem indkøb af nyt, tilpastning eller opgradering af gammelt eller procesoptimering eller øget brug af digitale løsninger.
Undersøgelsen viser også, at hovedparten af virksomhederne inklusiv deres øverste ledelse anerkender, at det er relevant at arbejde med energieffektivitet og sætte ambitiøse mål for indsatsen. Men trods dette er resultaterne af arbejdet jævnligt et stykke vej fra forventningerne, pga. især fire barrierer:
- Mangel på dokumenteret viden om muligheder
Man mangler viden om, hvad der er teknologisk muligt, og der er for få gode data til at vurdere mulige indsatser i forhold til hinanden. Det resulterer i, at investeringsbeslutninger bliver taget på baggrund af mavefornemmelser og at mere synlige prestigeprojekter med lav risiko ofte bliver valgt frem for mindre synlige projekter med højere risiko – men ofte også langt højere effektiviseringspotentiale. Hovedforklaringen i denne situation er, at der mangler data og hertil god databehandling. Det skyldes især, at virksomhedernes udstyr er for blandet, IT-systemerne ikke moderne nok, produktionsudstyret er ikke forbundet med dataindsamlingssystemer, for få datapunkter indsamlet og kompetencer til at opbevare, håndtere og fortolke data.
Hvem skubber på?
SYNERGI arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem. SYNERGIs 12 medlemmer er danske virksomheder og organisationer, der i de seneste mange år har sikret, at Danmark og verden får mere ud af mindre med energieffektive teknologier. Organisationen producerer og deler viden, som gør det lettere at arbejde med energieffektivitet og understreger nødvendigheden af god lovgivning.
The Energy Efficiency Movement er en international bevægelse for udbredelsen af gode energieffektivitetsløsninger og mere politisk opmærksomhed. Bevægelsens fokus ligger primært på industriel produktion, som står for 40 procent af det globale energiforbrug og 30 procent af alle CO2-udledninger. Den oprindelige initiativtager var industrigiganten ABB, som også er særligt aktiv. Dens 400 medlemmer kommer hovedsageligt fra Europa, Indien og Kina. Seks danske virksomheder har meldt sig under fanerne: Danfoss, en stor SMV og fire helt små virksomhder. For at blive godkendt som ”mover”, som de kalder deres medlemmer, skal en organisation opstille et reduktionsmål for sig selv i forhold til energiforbrug og udledninger. Organisationen producerer selv ny viden og deler cases med gode løsninger på site website og rækker ud til politikere i lande verden over.
Som rapporten foreslår, kan løses ved at omprioritere ressourcer internt, hyre ekstern rådgivning og udvidet samarbejde med leverandører af det udstyr, virksomheden har.
Undersøgelsen viser, at de færreste har energieffektivitet med i virksomhedens primære KPI’er, og at kriterierne for at godkende investeringer i energieffektive løsninger var for snævre. Det svækker synligheden af indsatsen og motivationen til at arbejde med emnet.
De fleste ændrer kun på etablerede måder at gøre ting på, hvis der er virkelig overbevisende argumenter. I forhold til energieffektivitet er de ofte forholdsvis tekniske og det kræver derfor et nogenlunde højt niveau af oplysning, hvis medarbejdere skal arbejde dedikeret med i implementeringen af mere energieffektive processer og nyt udstyr. De fleste i undersøgelsen mener, at intern træning vil kunne løse en stor del af denne udfordring.
Ti løsninger man kan gå i gang med lige nu
The Energi Efficiency Movement’s indsats stopper dog ikke ved analysen af udfordringerne. For et år siden udgav foreningen således endnu en rapport med navnet ”The Industrial Energy Efficiency Playbook”.
Den gennemgår 10 områder, hvor industrivirksomheder kan sætte ind med det samme, for at reducere energiudgifterne og CO2-udledninger. Vel at mærke indsatser, der går længere end de helt basale hygiejnefaktorer som at slukke for udstyr, når det ikke er i brug, skift til LED-lyskilder eller isolering af vægge og rørføringer.
Det understreges, at inden for alle 10 områder peger man kun på løsninger, der lever op til tre kriterier: de brugte teknologier skal være afprøvede, bredt tilgængelige og sikre, de skal have positiv effekt på både energiudgifter og udledninger, og de skal kunne installeres hurtigt uden for stor kompleksitet eller høje udgifter.
Dansk Industri på banen
Trænger man til flere ideer - og ideer uden for industriproduktionen - kom Dansk Industri i september 23, som svar på energieffektiviseringsdirektivet, med et udspil bestående af 39 konkrete forslag til, hvordan Danmark på tværs af erhvervsliv, det offentlige og husholdningerne kan bruge energien langt mere effektivt.
"Det er på tide, at vi sætter energieffektivitet øverst på den politiske dagsorden. Alene vores huse har et energispild på op mod 30 procent. Det er ikke godt nok, særligt når vi har et erhvervsliv, der har musklerne til at få os i mål," siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Industri, i en artikel på di.dk.
Forslagene ligger inden for fire kategorier: Energibesparelser, fleksibilitet - som sikrer bedst udnyttelse af energisystemet, elektrificering og sektorintegration - som sikrer udnyttelse af overskudsenergi og -varme, og udspillet fremhæver desuden digitalisering og adang til medarbejdere med de rette kompetencer som afgørende forudsætninger for at lykkes.
Udspillet kan ses her.
