Efterspørgslen stiger på biodiversitetskreditter, men der er ikke enighed om effekten

Naturressourcer er grundlaget for både fødevareproduktion og meget af verdens industri. Begge dele noget, der er afgørende for vores samfund og velstand. Men naturen nedslides i takt med, vi opbruger flere og flere materialer.

Ifølge World Economic Forum (WEF) skal der investeres op mod 7000 milliarder kroner alene for at genoprette naturen. Selv foreslår organisationen, at biodiversitetskreditter efter CO2-kreditters billede kan være det redskab, der får private virksomheder ind på et spor mod en mere regenerativ forretningsmodel.

Det skriver Børsen.

Læs også: Bredt samarbejde vil naturgenoprette danske kystzoner

“Jeg vil gerne understrege, at vi ikke ser kreditterne som såkaldte offsets for skade, som virksomheder allerede har gjort. Det er derimod en investering i virksomhedernes vej mod naturpositive forretningsmodeller,” siger chef for natur og biodiversitet i World Economic Forum Akanksha Khatri og hentyder med “naturpositive” til investeringer i naturen, hvor man populært sagt giver mere, end man tager

Som eksempel, på hvad en biodiversitetskredit kunne være, nævner WEF Bosque del Niebla, der er en tågeskov i Colombia, hvor truede arter som brillebjørnen og den gulørede parakit lever. En kredit koster cirka 215 kroner og svarer til 30 års bevaring og/eller genopretning af 10 kvadratmeter af skoven.

Ikke ligesom CO2

Men på biodiversitetsområdet er det sværere at reducere mangfoldig natur til en kredit, der giver mening, lyder det fra Jens Friis Lund, der er professor i politisk økologi på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

“Det er meget svært at sikre én til én-kompensation for det, man ødelægger, over for det, man bevarer. Især med biodiversitet, fordi det er en mere sammensat størrelse end CO2. Det er meget svært at indfange komplekse økosystemer i ét tal,” siger han.

WEF peger på, at biodiversitetskreditter vil være en måde at kanalisere penge fra de rige lande – der bruger flest og er mest afhængige af naturens ressourcer – til de fattige lande. Og der kan Jens Friis Lund godt være bekymret for, om virksomhederne kan løfte det ansvar.

Læs også: Nyt EU-udspil: Plast skal ikke kun sorteres, men også genanvendes

“Lige nu vil virksomheder gerne investere, men når de ryger ind i et økonomisk uvejr, kan tingene hurtigt ændre sig. Virksomhederne har et ansvar over for ejerne, og på et tidspunkt er der en konflikt mellem at udbetale udbytte og bruge overskuddet til naturbevarelse,” siger professoren.

En større motivation

Netop fordi det handler om biodiversitet og ikke CO2-udledninger – som stadig er en diffus størrelse for mange – mener Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden i Danmark, at disse kreditterne kan få større succes, da de bedre kan knyttes op på det egentlige ressourceaftryk, virksomheden selv står for.

“Der er en motivationsfaktor her, som der ikke er med klimaet. For tab af biodiversitet betyder noget for blandt andet råvarepriser, som kan føles tættere på for virksomhederne,” siger han.

Læs også: Find hjælp til mere bæredygtighed i værdikæden

Hos Dansk Industri mærker man stor interesse for mere viden, men ikke den store aktivitet i forhold til frivillige kreditter, fortæller underdirektør med ansvar for miljøpolitik Karin Klitgaard.

“Jeg vil være ærlig at sige, at vi ikke er langt med det. Det er et paradigmeskifte og svært at få greb om. Virksomhederne vil gerne kunne dokumentere og stå på mål for det, de gør, så det ikke ligner greenwashing,” siger hun.

Fra 2024 skal børsnoterede virksomheder begyndte at rapportere om deres indvirkning på biodiversiteten og i den anledning ser Karin et større potentiale for kreditordningen.

- KCP