Due diligence-direktivet mangler nu kun et sæt forhandlinger
EU-parlamentets oplæg til direktivet er nu på plads, hvilket baner vejen for forhandlinger op til endelig vedtagelse.
I flere år har EU-systemet arbejdet på et sæt regler for obligatorisk due diligence på menneskerettigheder og miljø for europæiske virksomheder, i form af Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).
Med EU-parlamentets godkendelse af en fælles forhandlingsposition i går er der nu kun en forhandlingsrunde tilbage, før indholdet i de nye krav bliver endeligt formuleret og kan træde i kraft.
De forhandlinger går under navnet ”trilouges”, hvor EU-kommissionen, Ministerrådet, som repræsenterer medlemsstaterne, og EU-parlamentet, som repræsentant for borgerne, arbejder for at finde et kompromis mellem i dette tilfælde Kommissionens forslag fra februar 2022, Ministerrådets udspil fra december 2022 og Parlamentets nye udspil.
Hvad handler CSDDD om?
Forslaget til direktivet forpligtiger virksomheder ift. deres egne aktiviteter, deres datterselskaber og deres værdikæder, sidstnævnte defineret som deres ’direkte og indirekte etablerede forretningsforbindelser’. Mere konkret vil virksomheder være forpligtet til at:
- integrere due diligence i deres politikker. Det betyder a) beskrivelse af virksomhedens tilgang til due diligence på kort, mellem og langt sigt, b) code of conduct/adfærdskodeks som beskriver regler og principper, der skal følges af virksomheden og dets datterselskaber, c) procesbeskrivelse af implementering af due diligence og foranstaltninger for at sikre overholdelsen af code of conduct og udvide dens anvendelse til etablerede forretningsforbindelser.
- dentificere faktiske eller potentielle negative menneskerettighedsrelaterede og miljømæssige indvirkninger
- forebygge eller afbøde potentielle indvirkninger, og stoppe eller mindske faktiske indvirkninger
- oprette og vedligeholde en klageprocedure
- føre tilsyn med effektiviteten af due diligence-politikken og foranstaltningerne
- offentligt kommunikere om due diligence.
Klima er også tænkt ind i direktivet, og de største virksomheder skal have en plan for at sikre, at deres forretningsmodel og strategi er forenelig med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Paris-aftalen.
Kilde: Dansk Industri
Forhandlingerne forventes at begynde i næste uge, og der hersker et stort ønske om endeligt at vedtage direktivet før det næste valg til EU-parlamentet og nedsættelsen af en ny EU-kommission, som sker i juni næste år.
Her kommer slaget til at stå
De store knaster i forhandlingerne forventes ifølge Euractiv og Responsible Investor at blive:
- Bestyrelsens ansvar – hvor diskussionen bl.a. handler om hvorvidt bestyrelsen skal kunne holdes ansvarlig for etableringen af due diligence-kontrol, og om en del af deres aflønning skal være knyttet til virksomhedens klimaomstillingsplaner. Især Ministerrådet, dvs. medlemsstaterne, er imod tiltag, som påvirker den fire ledelsesret på virksomhedernes øverste niveau.
- Om finanssektoren skal være dækket af CSDDD – hvor Parlamentet siger ja, mens Ministerrådet vil gøre det valgfrit.
- Forsyningskæde eller værdikæde – hvor Ministerrådet ønsker at begrænse kravene, mens Parlamentet ønsker at reglerne dækker både leverandører og salg, distribution, transport, lagerfaciliteter og affaldshåndtering.
- Hvem gælder direktivet for? Ministerrådet ønsker en langsommere indfasning af forslaget, så det i første omgang kun gælder for meget store virksomheder.
- Klager og ansvar – hvor det kan blive krævende at nå til enighed om præcis hvor og hvordan et juridisk ansvar skal kunne placeres, og hvordan berørte parters klageadgang skal skrues sammen.
Panik før lukketid?
EU-parlamentet godkendte forhandlingspositionen med 366 stemmer for og 225 imod. Op til afstemningen var der behov for hvad Euractiv beskriver som ”intense forhandlinger”, fordi centrum-højre gruppen i Parlamentet kom med vidtgående ændringsforslag til nogle af tekstens nøglepunkter. Gruppen ønskede f.eks. at udvande kravene til klima-due diligence og fjerne al omtale af bestyrelsesansvar fra loven. Sidstnævnte er et hovedkritikpunkt fra erhvervslivets organisationer.
Til Euractive siger den fælleseuropæiske erhvervsorganisation, Business Europes direktør, Markus J. Beyrer, f.eks.:
”Due diligence-regler skal være klare, til at arbejde med og ens på tværs af EU. Det foreslåede bestyrelsesansvar er en unødvendig indblanding i udførelsen af god selskabsledelse.”
De sene forhandlinger resulterede som det eneste i, at bestyrelsesmedlemmers ansvar for at etablere og monitorere due diligence-processer ikke er indgår i Parlamentets forhandlingsudspil. Det resultat var langt fra alle tilfredse med:
“Forandring skal komme fra toppen,” sagde Richard Gardiner, EU public policy-ansvarlig i the World Benchmarking Alliance, til EURACTIV. ”Det er uheldigt at den endelige afstemning minimerer rollen bestyrelsen har i forhold til at sikre, at en virksomhed lever op til lovgivning.
Overordnet var World Benchmarking Alliance dog positivt stemt over for Parlamentets udspil:
”Med denne afstemning anerkender EU’s lovgivere, at de nuværende frivillige codes of conduct ikke producerer det seismiske skift, vi har brug for, når vi skal sikre bæredygtig virksomhedsadfærd,” sagde Richard Gardiner.
