"Det er ikke noget, man bare sådan gør på en gang"

Hos Danfoss arbejder de med deres affald. De prøver både på ikke at producere det og på hvad de gør med det, der nu engang er. Det har de gjort længe.

Det har f.eks. handlet om ressourceoptimering, energioptimering, genanvendelse af produkter eller genanvendelse af materialer. Om miljødeklarationer eller at reducere mængden af messing i ventiler, eller byt til nyt-ordninger hvor kunden får rabat på de nye ved at aflevere de gamle produkter.

Vil gerne være på forkant
Det er Danfoss’s oplevelse, at selvom kunderne endnu ikke stiller krav om cirkularitet i forbindelse med produkterne, så har EU’s fokus på cirkulær økonomi gjort, at der er varmet op under gryden med fremtidige krav og regulering. Så de vil gerne sikre sig at de er klar, så de både kan kommunikere og dokumentere deres indsats inden for rammen af cirkulær økonomi.

Konkret har de i 2017 etableret en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både den centrale bæredygtighedsfunktion, fra regulatory affairs, dvs. dem der arbejder med godkendelser, og fra virksomhedens forretningsområder.

”I første omgang har vi etableret en status på hvor vi er, og et bud på vores prioriteter på cirkulær økonomi. Vi skal have en fælles koncernholdning til, om vi vil forfølge cirkulær økonomi-tanken og i så fald i hvilken retning. Uden en fælles holdning ender det ofte lidt uskønt, hvis man render efter det der er moderne,” fortæller Flemming Lynge Nielsen, som er chef for bæredygtighed hos industrivirksomheden på Als. 

Ikke nogle balkonerklæringer
Arbejdsgruppen har også - sammen med Accenture - gennemført et casestudie, som er et første forsøg på at finde ud af, om der er noget egentlig forretning for Danfoss i cirkulær økonomi.

”Det er der jo sådan set potentiale til, men det betyder ikke, at det er noget vi kan gøre på alle vores produkter. Vi laver alt fra små halvlederkomponenter til kæmpestore elektroniksystemer, så der er jo ikke sådan en one size fits all,” siger Flemming Lynge Nielsen.

Nu fortsætter gruppen så arbejdet, for at se hvad der giver mening. Men man skal ikke regne med en meget stor udmelding.

”Det bliver et spørgsmål om, hvad der giver forretningsmæssig mening i de enkelte segmenter. Vi kommer ikke til at erklære, at nu skal vi være cirkulære eller en virksomhed uden affald eller spild lige nu. Det vil være for vidtløftigt og vores kunder er der ikke endnu,” siger Flemming Lynge Nielsen.

”Selvfølgelig skal vi være cirkulære på langt sigt, men vi vil ikke gå ud med en balkonerklæring uden at vide, hvordan vi kommer derhen, og hvad det betyder. Så bliver det et hult statement og det synes vi ikke er særlig troværdigt. Vi støtter selvfølgelig op, og gør hvad vi kan for at hjælpe med at nå f.eks. EU's mål for cirkularitet. I første omgang gennem vores produkter, gennem reduktion af energiforbrug og gennem reduktion af materialer osv.,” fortsætter han.

Når alle jordens grundstoffer er med
”Hvordan vi kommer derhen” er på mange måder kernen i spørgsmålet om affald som ressource. For hos Danfoss er det tydeligt, at for en elektronikproducent er der en del problemstillinger omkring genanvendelse, som ikke er løst endnu.

”Det hjælper jo ikke, at vi tilbyder at tage produkter retur, hvis vi så ender med en stor bunke affald, som vi ikke kan bearbejde, fordi de indeholder materialer, som vi i dag ikke kan udvinde igen. De elektronikkomponenter, man udvikler i dag, indeholder jo stort set alle jordens grundstoffer, og de er bundet til hinanden på en måde, som gør det svært at skille dem ad igen,” siger Flemming Lynge Nielsen.

Der hersker ikke tvivl om, at de nødvendige løsninger nok skal komme, men det kræver udviklingssamarbejder som fokuserer på at få designet produktet rigtigt. Det dur nemlig ikke at tage et produkt, som er designet for 20 år siden og tro, at det kan gøres cirkulært i dag. Man er nødt til at designe anvendelse i en cirkulær verden.

Design og teknologier skal udvikles
Det handler om ”design for recycling” eller ”design for disassembly”. Helt tilbage i 90’erne var Danfoss f.eks. med i DTU-projektet ”Udvikling af miljørigtige industriprodukter. Der var fokus på f.eks. materialevalg – så man ikke vælger de knappe, og sammenføjelsesteknikker, som gør det til at skille ting ad igen.

”Så allerede der havde vi en kogebog til det cirkulære. Men det er jo aldrig rigtig kommet op at flyve i industrien. Så længe det ikke øger indtjeningen, eller kunderne efterspørger det, eller lovgiverne efterspørger det, så har vi ikke incitamenterne. Selvom alle er enige om at det er klogt og rigtigt at gøre. Der mangler ligesom en driver,” siger Flemming Lynge Nielsen.

”Den begynder vi måske at få nu, med cirkulær økonomi og EU’s lovgivning og standarder der er ved at blive udviklet. Eller med krav om obligatoriske miljøvaredeklarationer, som skal indeholde både en materialeoversigt og en bortskaffelsesanvisning. Så er du nødt til at sætte dig ned og se på elementer fra cirkulær økonomi. Det ser vi flere steder fra allerede,”, fortsætter han.

Måske er design ikke den største hurdle
Et andet sæt af udfordringer er på niveau med udviklingen af teknologiske løsninger. Det er hele logistikken omkring returnering og transport af gamle produkter.

F.eks. om man overhovedet kan få fat i produkterne? Danfoss har oftest ikke kontakt til slutbrugeren og ved i dag ikke hvor deres produkter er henne. Eller om at VVS-virksomheder ikke har det rigtige incitament til at levere radiatortermostater tilbage, når de har skiftet dem i private hjem.

”Så der skal en aftale på plads mellem os og alle parterne til og med den endelige bruger af produktet, som jo er den, der skal aflevere produktet tilbage til os igen. Kan det lade sig gøre eller er der noget i juraen omkring ejerskabet? Defineres det f.eks. som affald, når brugeren tager det ud af funktion – for så er der andre regler. Det kan betyde, at Danfoss bliver pludselig til affaldstransportører og måske skal registreres som affaldsbehandlere det er vi ikke interesserede i at være, så der er noget juridisk, der skal på plads,” siger Flemming Lynge Nielsen.