Det bliver rigtig dyrt ikke at omstille til nye klimavirkelighed
I en ny rapport fra Deloitte er der regnet på den økonomiske forskel mellem en koordineret indsats i forhold til klimaforandringer og "failure to act". Den er stor. Som i virkelig stor.
Manglende omstilling mod de globale klimamål svarer til at sætte ild til sine værdier. .
Deloitte udgav i går en ny rapport, som undersøger, hvad det koster ikke at have en koordineret, global tilgang til arbejdet med at begrænse effekterne af klimaforandringer, og en global opvarmning på tre grader i slutningen af dette århundrede. Tallet, som rapporten når frem til, er svimlende højt: 1.237.000.000.000.000 kr. i løbet af de næste 50 år. Modsat peger rapporten på, at opfyldelsen af de globale klimamål kunne skabe økonomisk gevinst svarende til omkring 300.000.000.000.000 kr. i samme periode.
Det skriver ESG Today og Fast Company.
Tabet stammer fra tabt arbejdsproduktivitet pga. ekstrem varme, tab af produktive landområder pga. højere vandstand, øgede forekomst af sygdomme og højere dødelighed, skadet kapital som sinker produktivitet og investeringer og forringet landbrugsudbytte pga. ændrede vejrmønstre. Den største økonomiske påvirkning vil finde sted i Stillehavslandene i Asien, som vil mærke tab på anslået 667.000 milliarder kr., mens de amerikanske kontinenter vil miste 250.000 milliarder kr. og Europa 10.000 milliarder kr.
Lykkes det at skride til koordineret handling, står området i Asien med de største tab også til den største gevinst: Modellen viser vækst i BNP på 5,7 procent i 2070, mens Europa og de amerikanske kontinenter vil kunne vinde henholdsvis 1,8 og 1,6 procent. Det kræver en re-orientering af den globale økonomi med nye jobs, brancher og innovation i tillæg til reduktion af klimaeffekter. Med re-orientering af økonomien menes ifølge rapporten en "industriel revolution over de næste 50 år, hvor eksisterende aktivitetet vil blive genskabt som en "...seie af komplekse, internt forbundne, udledningsfri systmer for energi, mobilitet, industri, produktion, landbrug og fødevare med negative udledninger".
For at opnå dette positive scenarie, beskriver rapporten en trinvis udvikling, som begynder med koordinering mellem den offentlige og private sektor, udstrakt samarbejde mellem regeringer og finans- og IT-sektorerne for at bygge rgler og rammer og facilitetere kapital og innovation. Dette skal føre til store investeringer, som prioriterer lav-emissionsbrancher, hvilket dog også vil føre til visse ubalancer som en effekt af udfasningen af udlednings-intensive brancher. I den næste fase kommer et vendepunkt, hvor net zero-omstillingen begynder at have flere fordele end omkostninger, hvilket til sidst fører til en fremtid med lave udledninger og høj vækst.
Arbejdet bag rapporten, som har titlen “The Turning Point – A Global Summary" er udført af Deloittes nyligt oprettede Center for Sustainable Progress og baseret på Deloitte Economics Institutes scenario-model med input fra 15 områder i de tre nævnte regioner: Stillehavslandene i Assien, Europa og de amerikanske kontineneter.
- EHS
