Den usynlige varme

Af Kristina Øby Pedersen

Hos Dansk Fjernvarme, som på landsplan repræsenterer over 400 fjernvarmeværker, der forsyner 3,2 mio. danskere med opvarmning af bygninger og vand, føler man sig usynlige. Branchen frygter, at fjernvarmen bliver overset som den mest klimavenlige opvarmningsform. Derfor lancerer foreningen en landsdækkende oplysningskampagne, som skal sætte fokus på den kolossale gevinst, fjernvarmen ifølge foreningen udgør for dansk økonomi, miljø og energipolitik. Begge dele af kampagnen vil løbe henover 2008 og 2009.

Dansk Fjernvarme smider dog ikke om sig med penge til annoncer. Ifølge direktør, Jørgen G. Jørgensen, har foreningen afsat 1,5 millioner kroner i 2008 og samme beløb i 2009. Detsvarer til knap en krone pr. fjernvarmeforbruger. Til gengæld er håbet, at de enkelte fkernvarmeværker sammen med andre aktører vil bidrage til at sprede budskabet.

Undgå forkerte beslutninger
Regeringen har nedsat en energikommission, som skal pege på klimaneutrale energiformer, som vi kan bruge i fremtiden. Jørgen G. Jørgensen siger da også, at man med kampagnen gerne vil påvirke de resultater, kommissionen når frem til.

”Vi vil gerne hindre, at man træffer tåbelige beslutninger, fordi man mangler indsigt i hvordan fjernvarmen virker. Vi vil have folk til at forstå, hvordan det hænger sammen, for fjernvarme er jo ikke det samme fra sted til sted, det er ikke en energiform, men en infrastruktur. Her i Kolding har vi for eksempel spildvarme nok til, at vi i ni af årets måneder normalt kan klare os med den. Andre steder er man nødt til at bruge brændsel,” siger han og understreger, at der er brug for systemtankegang.

For at lægge ekstra vægt på sin pointe siger han, at hvis ikke man anvender spildvarme til opvarmning, vil man være tvunget til at bruge el for at slippe af med den. Den problemstilling ændrer sig ikke i de kommende år, for med nye og tættere huse vil behovet for varme falde.

”Resten af Europa kigger misundeligt på Danmark, fordi vi med vores kraftvarmeværker har opnået en meget høj energieffektivitet. Faktisk udgør kraftvarmen ca. 75% af den danske varmeforsyning.”

”I dag ligger andelen af husstande, der opvarmes med fjernvarme, på 61%, og det kan da godt være, at det burde op på 69%,” siger Jørgen G. Jørgensen. Han er ikke direkte tilhænger af, at man tvinger folk til at bruge fjernvarme, hvor det er tilgængeligt, men kan alligevel ikke lade være med at drage et par paralleller.

”Vi er alle sammen tvunget til at være tilsluttet kloaknettet, og vores drikkevand skal komme fra vandværket. Vi kan ikke bare grave en brønd i haven, selvom det måske rent praktisk godt kunne lade sig gøre.”

Også til køling
Behovet for opvarmning og køling er nogenlunde lige stort, og systemet kan også bruges til køling.

”Man kan for eksempel bruge varmt vand som drivmiddel for køling, som vi gør det her i huset, eller man kan sende koldt vand ind og få noget varme tilbage. Det er smart nogle steder, men ikke alle steder, derfor er der brug for helhedstænkning,” siger han.

Vi har ifølge Jørgen G. Jørgensen mere end nogensinde brug for energieffektive metoder til både opvarmning og køling.

”Vores komfortbehov er stort, for selvom det er frostvejr, regner vi med, at temperaturen på kontoret ligger på 21-22 grader, ellers går vi hjem. Og omvendt, hvis der er 30 graders varme udenfor, forventer vi, at temperaturen i for eksempel indkøbscentret er ca. 21 grader.”

Fjernvarme og varmepumper
Det har i forbindelse med den nylige Cowi-rapport været oppe, at vi på længere sigt skulle erstatte fjernvarme med individuel opvarmning ved hjælp af varmepumper – naturligvis under den forudsætning, at energien er produceret på vedvarende energi. Det er Jørgen G. Jørgensen dog ikke bange for.

”Varmepumper kan være en fornuftig løsning uden for det kollektive system (område 4), for det gamle dogme om, at vi ikke må bruge el til varmeproduktion, holder jo ikke, hvis vores elproduktion er baseret på vedvarende energi,” siger han. Han mener også, det ville være fornuftigt at anvende varmepumper i det kollektive system, så vi kan gøre brug af overskudsel til opvarmning eller køling.

Kampagnens elementer
Et element i den nye oplysningskampagne er lanceringen af en særskilt energisparekampagne med ti energispareråd, som skal lære danskerne at holde varmen med omtanke.

”Ligesom elselskaberne har vi jo en forpligtelse til at gøre en indsats for besparelser på energiforbruget,” siger Jørgen G. Jørgensen.
I den kommende tid kommer vi til at møde de ti energispareråd i form af postkort, plakater, klistermærker, annoncer og en knap to minutter lang energisparefilm, som kan ses på www.fjernvarme.dk. Energisparerådene er henvendt til de 3 millioner danske fjernvarmeforbrugere, og formålet er at få Danmark til at spare på energiforbruget.

”Ingen behøver at fryse for at spare på fjernvarmen. Nogle få gode vaner kan lære alle at sætte varmeforbruget ned og dermed gavne miljøet,” siger han.

”Danskerne forsynes med fjernvarme på non-profit basis. Loven siger, at regningen for fjernvarmen skal afspejle, hvad det koster at producere og levere varmen. Og fjernvarmeværkerne opererer på et hvile-i-sig-selv-grundlag. De gode principper ved det danske fjernvarmesystem betyder, at vi ikke er ude på at overtale danskerne til at købe og forbruge mere varme. Tværtimod vil vi hjælpe danskerne til at spare på energien.”

Ønsker en autorisation
”Egentlig kunne vi godt tænke os en fjernvarme-autorisation, for alt for mange fjernvarmeanlæg er forkert indreguleret. For at kompensere for manglen på en autorisation afholder vi i samarbejde med TEKNIQ, DS Håndværk og industri samt Teknologisk Institut kurser for vvs-installatørerne. Knap 600 har indtil nu været igennem kurserne,” slutter Jørgen G. Jørgensen, som håber på en indsats fra vvs-installatørerne, som kan give kampagnen ekstra vægt.
Materiale kan downloades eller rekvireres på www.fjernvarme.dk.