Deltag i CSR konferencen 2017 den 26. oktober fra kl. 13- 17 hos Dansk Erhverv på Børsen.
Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd vil i år stå for en break-out session ved CSR konferencen 2017, der arrangeres af Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og FSR – danske revisorer.
På konferencen stilles der skarpt på ansvarlig ledelse og tillid i en verden i hastig forandring.
Mæglings- og klageinstitutionens break-out session vil under overskriften ”den nødvendige omhu (due diligence) – udfordringer og muligheder” blandt andet sætte fokus på, hvordan ledelsen aktivt kan bruge due diligence som bidrag til virksomhedens langsigtede værdiskabelse.
I en global verden i hastig forandring, hvordan lever virksomheder da op til de stigende forventninger, der er til deres arbejde med due diligence? Hvilke udfordringer og muligheder er der i arbejdet med due diligence, og hvilke erfaringer har de virksomheder, der har været rejsen igennem gjort sig?
Til at besvare disse spørgsmål har Mæglings- og klageinstitutionen inviteret en række paneldeltagere, som gennem korte indslag vil bidrage til debat med tilhørerne.
Se program for hele eftermiddagen og tilmeld dig her: https://www.danskerhverv.dk/kurser-og-events/Sider/arrangementsdetaljer.aspx?ArrangementId=2380f614-ff5f-e711-812a-00155d04f42a