Debat om biomasses bæredygtighed bluser op igen

Danmark er et af de lande, der brænder mest træbiomasse per indbygger. Energiselskaber som Ørsted bruger træpiller leveret fra blandt andet den amerikanske storproducent Enviva, som i bæredygtighedens navn har opsat deres produktion, så den i høj grad er baseret på trærester; grene, trætoppe og affald.

Det betyder ikke, at hele træstammer ikke også bruges i fremstillingen af de træpiller, som i sidste ende bliver brændt af og brugt til at skabe el og varme i Danmark.

Faktisk har en ny whistleblowerafsløring fra en af Envivas fabrik sat spørgsmålstegn ved, netop hvor stor en andel af træpiller kommer fra affald, og hvor stor en andel kommer fra hele træer. Ifølge den tidligere Enviva-medarbejder er det 100 procent.

Afsløringen har dog ikke fået panderynkerne frem hos ledelsen i Ørsted. Energiselskabet fastholder, at de på grund af bæredygtighedscertificeringer har rent mel i posen – uanset om det er 10 eller 90 procent af træpillerne, der er fremstillet af hele stammer.

Læs også: Frankrig tager stort opgør med engangsemballage

”Overordnet set er vi ikke bekymrede over, at der udover grene og toppe også anvendes hele stammer til træpilleproduktion på Envivas træpillefabrikker. I Ørsted bruger vi kun certificeret biomasse, og vi stiller strenge bæredygtighedskrav til Enviva for at sikre, at deres træpiller lever op til vores standarder,” lyder det fra Peter Kofod Kristensen, som er bæredygtighedschef for Ørsteds bioenergi i et skriftligt svar til Danwatch.

Han uddyber, at den træbiomasse, som Ørsted importerer, er bæredygtig, fordi energiselskabet kræver fra sine leverandører, at træet kommer fra skove, der er bæredygtigt forvaltet, og at dette dokumenteres via certificeringer.

Træer bør blive i skoven

I lige så høj grad som selve afsløringerne fra Enviva har Ørsteds kommentarer chokeret Rådet for Grøn Omstilling.

Ifølge Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i organisationen, har Ørsted helt misforstået, hvori bæredygtigheden ligger, når det kommer til træer. For når det kommer til biomasse, er det ikke graden af bæredygtighed i forvaltningen af skovene, der tæller – det er, hvad der sker med træerne, efter de fældes eller dør, fortæller han:

”Når vi brænder 60-80 år gamle træer af og frigiver den CO2, som træet har optaget, med et fingerknips, tager det 60-80 år, før et nyt er vokset op og har optaget den samme mængde CO2 igen. Og vi har på ingen måde 60-80 år”.

I stedet bør stammerne blive liggende i skovene, hvor de langsomt nedbrydes og frigiver CO2 i samme tempo, som skovens nye træer optager det.

Læs også: Dansk erhvervssamarbejde vil producere grønt flybrændstof til næste år

Derudover er døde træer også grundsten for skovenes biodiversitet – et tæppe, der trækkes væk under fødderne på skovens dyr, når træerne fjernes for at blive til træpiller.

“Selv hvis træet rent faktisk er fra skove, der er bæredygtigt forvaltet, og hvor de fældede træer altid bliver genplantet, er det helt forfejlet at påstå, at det er bæredygtigt at brænde certificeret træbiomasse af. Det fører tværtimod til mere CO2 i atmosfæren, og det eskalerer derudover biodiversitetskrisen,” pointerer  Kåre Press-Kristensen.

- KCP