De grønne tings internet kigger frem

De teknologiske muligheder i Internet of Things rummer et stort potentiale til at bidrage til den grønne omstilling. Primært handler det om at spare ressourcer, og selvom skalaen ikke er stor endnu, så gav en eftermiddag på DTU løfter om mere.

Internet of Green Things Festival trak fint med besøgende til DTUs Skylab. Foto: Emily Matsco.

25.04.2017

Anders Kampmann, CSR.dk

Hvis den overordnede målsætning fra Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning mest muligt skal være realistisk, så kræver det en dedikeret indsats, både på nationalt plan og helt ned til både SMV’erne og den enkelte verdensborger.

Læs også: Big data i grøn omstilling

Et af de udviklingsområder, der i fremtiden kommer til at gøre en forskel for specielt de mindre aktører, er udbredelsen af Internet of Things (IoT), tingenes internet, hvor millioner og snart milliarder af enheder verden over vil være koblet på nettet og kan agere smart og mere eller mindre uafhængigt.

Den teknologi rummer et massivt potentiale til bidrage til den grønne omstilling af vores samfund, primært ved at hjælpe os med at spare på diverse ressourcer, med energi og vand som de to centrale. På den baggrund holdt DTU et arrangement tidligere på måneden, hvor en håndfuld virksomheder fik lov at vise deres produkter frem, og dermed give et praktisk indblik i udviklingen.

”Vores mål er at øge folks viden om og opmærksomhed omkring IoT, og ikke mindst at få folk til at forstå, hvor nyttig denne teknologi kan være til at hjælpe miljøet omkring os”, sagde Jeremy Honig, studerende på Worcester Polytechnic Institute i Massachusetts, USA, der sammen med fire af sine medstuderende og den danske startup Green Tech Challenge stod bag det, de selv kaldte den første Danish Internet of Green Things Festival.

Anyware Solutions' enhed skal skruges direkte i fatningen i en lampe og kan derfra bruges til lysstyring, overvågning og måling på flere parametre. Illustration: Anyware Solutions.

”Vi er kun grønne indtil vi skal betale for det”
Blandt eftermiddagens præsenterende virksomheder var Anyware Solutions, der har udviklet en energispareløsning til det smarte hjem, der samtidig kan tjene som overvågningsenhed og til fjernstyring af lys og måling af både luftfugtighed, lyd og temperatur.

Udover for at præsentere løsningen, var partner og medstifter Morten Bremild også på plads for at sætte ord på et dilemma, han ofte er stødt på, både blandt private og andre virksomheder, små som store.

”Jeg oplever tit, at vi som forbrugere og erhvervsdrivende kun er grønne, indtil vi skal betale for det. Så spørgsmålet er, hvordan man engagerer kunder, der som udgangspunkt ikke er engageret i dig eller dit produkt? Her handler det i mine øjne om at tænke ud over den enkelte problemstilling, i vores tilfælde energi, og finde de IoT-enheder, der trækker i folk og gør idéerne nærværende,” sagde han.

Sverige var repræsenteret ved startuppen Aqua Robur, som står bag en enhed, der kan spotte lækager i vandrørene under vores byer og i real time videregive præcise oplysninger om svindet til de relevante myndigheder, ligesom systemet kan være med til at forebygge uheld, optimere flow og måle vandkvaliteten.

”Vandmangel er allerede et problem i en lang række områder på kloden, og i de fleste lande, også mange her i Europa, går op mod 25 procent af drikkevandet tabt på grund af utætte rørledninger, hvilket koster milliarder af euro årligt. Og dårlig vandkvalitet er en udfordring endnu flere steder. Det kan vi være med til at afhjælpe”, forklarede CEO og medstifter, Niklas Johansson.

Det handler i mine øjne om at tænke ud over den enkelte problemstilling og finde de IoT-enheder, der trækker i folk og gør idéerne nærværende.

Morten Bremild

De små enheder, der i øvrigt dækker deres begrænsede strømforbrug ved hjælp af en indbygget turbine, der bliver drevet af vandstrømmen i selve røret, er i øjeblikket i test rundt omkring i Göteborg.

Håber på årlig begivenhed
Derudover var der besøg fra blandt andet NorthQ, der ligeledes arbejder med energibesparelse, og NordSense, som vil gøre affaldsafhentning smartere via sensorer indbygget i de enkelte containere.

På den måde kom arrangementet, der også bød på oplæg fra bl.a. Microsoft og forskningsmiljøet, og i øvrigt var ganske velbesøgt, meget godt rundt om de forskellige aspekter af de grønne tings internet. På den baggrund er det da også en optimistisk Jeremy Honig, der kan gøre status over eftermiddagen og se fremad på eventens vegne.

Læs også: 15 trends der vil påvirke verdens erhvervsliv

”Vi er meget tilfredse med, hvordan det gik og har fået mange gode tilbagemeldinger fra de besøgende. Derfor tror vi også på, at vores ambition om, at det her kan blive en årlig begivenhed er inden for rækkevidde, selvom vi jo selv er et andet sted i vores studier næste år. Vi har i hvert fald fået skabt noget opmærksomhed og vist nogle løsninger frem, og det er jo en god start”, slutter han.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

11.11.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Fibia bevæger sig ind i en grønnere fremtid

09.11.2026CSR.dk

Nyt projekt om biodiversitet i byggeriets værdikæde

CSR.dk

ESG skal kunne ses på bundlinjen – er det godt eller skidt?

CSR.dk

København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dakofa
Kursus
Kursus: Cirkulær Jordhåndtering 2026 – jord som ressource

På dette 2-dages kursus lærer du om strategiske, tekniske og juridiske værktøjer til cirkulær jordhåndtering - og dermed undgå deponering af jorden. Rettidig planlægning af håndtering af overskudsjord fremhæves, herunder mulighederne ved at etablere en ressourceplads og ved kalkstabilisering. Du møder forskellige aktører inden for håndtering af jord, og der indgår konkrete øvelser og gruppediskussioner i undervisningen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

16.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtighed og adfærdsdesign

Med kurset opnår du relevante analyseværktøjer og forbrugerindsigter til at arbejde med adfærdsdesign, hvor fokus er at flytte virksomhedens interessenter i en mere bæredygtig retning. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

17.11.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J