Danskerne køber mere Fairtrade
Danske forbrugere er begyndt at tænke mere over vilkårene for de bønder, der producerer vores varer, viser den internationale forbrugerundersøgelse Globescan. Samtidig stiger tiltroen til mærkningsordninger. Det betyder blandt andet, at vi putter flere Fairtrade-mærkede varer i indkøbskurven.
Danskerne er begyndt at tænke over, hvordan vores indkøbsvaner påvirker de bønder, der dyrker vores varer. Det viser resultaterne fra de nye internationale forbrugerundersøgelse Globescan. Især er det børnearbejde og bøndernes levestandard, der ligger i baghovedet, når vi køber ind. Det kan mærkes hos Fairtrade Mærket, hvor danskernes øgede tiltro til mærkningsordninger betyder, at andelen af solgte Fairtrade-varer stiger til trods for både finans- og Eurokrise:
Det, at den økonomiske krise er global, har i virkeligheden gjort dansker forbrugere mindre egoistiske. Vi er blevet bevidste om, at når vi bliver ramt på privatøkonomien, bliver bønderne i eksempelvis Afrika ramt i endnu hårdere grad," udtaler Fairtrade Mærkets direktør, Jonas Giersing i en kommentar på Fair Trade-mærkets egen hjemmeside.
Over det seneste halve år er salget af Fairtrade-varer steget med 6 procent, og tendensen er opadgående. I 2. kvartal 2011 er andelen steget med 11 procent i forhold til samme periode året før.
- OWG