Danske pionerer viser vej til genanvendelse af tekstil

Små 100.000 ton tekstil kasseres hvert år i Danmark ifølge EU's Miljøagentur, og mængderne af aflagt tøj, der indleveres i genbrugsbutikker eller i containere overstiger efterspørgslen på brugtmarkedet med flere længder.

Allerede nu har tøjindsamlerne problemer med at afsætte de store mængder tøj, der er så udtjent, at det ikke kan sælges i genbrugsbutikkerne. Inden længe står kommunerne også med den hovedpine.

Fra januar 2022 skal tekstil sorteres separat i Danmark med henblik på at få genanvendt den andel, der lige nu ender i den almindelige affaldsspand. Den del som lige nu ender på forbrændingen – som fx den hullede sok, gamle klude eller andet, man ikke vil indlevere i den lokale genbrugsbutik eller container. Det vil sige her kommer altså endnu en øget mængde tekstil, der skal tages hånd om.

Det er kommunerne der skal håndtere den affaldsstrøm, og det rejser mange spørgsmål. Hvem skal sortere tekstilerne, og hvad skal der ske med tekstilerne, når de nu ikke længere skal brændes?

Det skal naturligvis genanvendes, lyder svaret. Så langt så godt. Men hvor er det, vi sender det hen, og hvem kan genanvende tekstiler i den mængde, det drejer sig om, når alle EU’s medlemslande pludselig begynder at samle tekstil ind?

Dansk pioner-arbejde
I ind- og udland skyder nye projekter og virksomheder op, der har en mission om at gøre det til deres levevej at skabe nye tekstiler ud af affaldstekstiler.
Herhjemme har Textile Pioneers gjort sig særligt bemærket for deres indsats.

Den lille virksomhed med base i København har netop startet et samarbejde med en fabrik i Portugal, hvor de kan genanvende stort set alle typer af tekstiler. Metoden de bruger er mekanisk genanvendelse, hvor tekstilerne bliver opkradset og efterfølgende spundet til nye garner, der kan laves nye produkter ud af. Farvestofferne bliver i stoffet og de nye garner får derfor et unikt udtryk med blandede farver, men på sigt er tanken at kunne skabe ensfarvede garner.

”Lige så snart vi begynder at samle affald ind herhjemme til januar næste år, så kommer det op i en større skala, hvor man bliver nødt til at kigge på det her med at sortere farver og materialer. Så vil vi jo kunne sige til vores leverandører, at vi skal bruge et ton rød bomuld”, siger Kim Rohde Mogensen, medstifter af Textile Pioneers og fortsætter:

”Vi drømmer om den her mekaniske måde at gøre det på, fordi det er den grønneste måde. Det eneste, du bruger, er din elektricitet – udover bygning af maskinerne – og da fabrikken i Portugal kun benytter vedvarende energi, så er det den mindst mulige miljøbelastning, der finder sted”.

I første omgang taler virksomheden med f.eks. Elis (tidligere Berendsen) om at aftage deres udtjente tekstiler, da der her er tale om meget ensartet affald både hvad angår kvalitet og farve.

”Men det skal også være forbrugeraffald om nogle år” understreger Kim Rohde Mogensen.

Fra overskudslager til sweatshirts
Textile Pioneers har netop sat gang i deres første store ordre baseret på genanvendelse ud fra en beklædning-til-beklædning tankegang. Der er tale om overskudsvarer fra en dansk modevirksomhed, som bliver fragtet til fabrikken i Portugal, hvor det bliver opkradset, spundet til garner, strikket til tekstil og lavet til nye produkter.

Ifølge Kim Rohde Mogensen er det en af de første gange i Europa, at denne proces finder sted på større kommercielt plan. Der findes mange eksempler på, at man tager produktionsaffald og laver til nye tekstiler, men brugen af produkt-til-produktmetoden er ny. Primært fordi kemikalieindholdet fra brugt tøj kan være svært at holde styr på. Det kræver at man har 100 procent styr på, hvor det indsamlede tekstil kommer fra. Og fordi det i dette forsøg kommer fra én producent, så kan Textile Pioneers netop det. 

Blandede tekstiler separeres i Aarhus
Også i Aarhus er gryderne i kog. Her har virksomheden Textile Change netop modtaget 2,8 millioner kroner fra Miljøstyrelsen.  De penge skal bruges til at opsætte et testanlæg, der kan separere blandede tekstiler, som efterfølgende kan laves til nye tekstiler. Metoden, Textile Change benytter, er en kombination af en mekanisk og kemisk proces, hvor f.eks. en polyester/bomulds-tekstil ender som separat polyester og separat bomuld, hvor farven er trukket ud. Det vil sige, at de fibre der kommer ud, er på et niveau som nye, ikke genanvendte fibre. Noget der hidtil ikke har været muligt.

Ditte Højland, ansvarlig for strategi og partnerskaber hos Textile Change fortæller i en pressemeddelelse at forsøgsanlægget skal bane vej for det første fuldskalaanlæg, som etableres i 2022.

’Tilbage til anstændige kollektioner’
Hos Trasborg Denmark i Taastrup, der er Danmarks eneste private, kommercielle tøjindsamler, modtog de i 2020 7400 tons kasseret beklædning.

90 procent ryger til lande som Bulgarien og Rumænien, og de resterende 10 procent sorteres på dansk jord. Her egner de cirka 50 procent sig til et fortsat liv som genbrugstøj, mens resten er af så ringe kvalitet, at det ikke kan bruges som beklædning igen.

Ifølge Steen Trasborg, indehaver af Trasborg Denmark er det her den største del af problemet ligger begravet: Tøjets kvalitet. Eller rettere sagt mangel på samme.

Der arbejdes godt nok på højtryk på at finde løsninger på at kunne genanvende det ringeste indleverede tøj – så man kan nedbryde det og lave det til tekstiler igen.

Men ifølge Steen Trasborg skal genanvendelse være sidste udvej, og at vi bør fokusere på genbrugsdelen i langt højere grad.

”Lad os vende tilbage til der, hvor man lavede anstændige kollektioner. Det giver stadigvæk mest mening at genbruge. Man bør satse langt mere på genbrugsdelen, men man gør det omvendte nu. Vi er ved at ødelægge genbrugsdelen”.

Hans appel til modevirksomhederne er derfor at tænke i kvalitet fremfor kvantitet. At lave produkter, der kan holde til mere end fire vaske, og som kan genbruges igen og igen.