Danske Bank tager vigtigt skridt i den grønne retning
For at leve op til Paris-aftalens krav dropper Danske Bank nu lån til selskaber på oliejagt. Det er imidlertid ikke standarden i toppen af den danske finanssektor, hvor de sorte lån stadig spiller en central rolle.
Den frugtbare forretning, som lån til oliejagt har været, er nu fortid i Danske Bank.
For om end praksissen har givet rigeligt med udbytte, så viser nye beregninger fra Mellemfolkeligt Samvirke, at lånene arbejder direkte imod Paris-aftalens krav. Konkret det afgørende krav om, at der skal stoppes for nye boringer efter fossile brændsler.
Danske Bank begrunder beslutningen med et ønske om at være uafhængige af olieselskaberne i fremtiden og en følelse af ’samfundsansvar’, fortæller Samu Slotte, som er Danske Banks chef for bæredygtig finansiering.
Tim Whyte, generalsekretær for mellemfolkeligt samvirke, kalder det et historisk skridt, også i internationale sammenhæng, hvor særligt amerikanske banker dropper klimamål og -tiltag i kølvandet på den nyligt indsatte Trump-administrationen.
Det sorte får
Samme flotte vendinger kommer imidlertid ikke i brug, når snakken falder på Danmarks næststørste bank, Nordea. Her lever de sorte lån i bedste velgående, hvor Nordea siden 2017 har lånt over 26 milliarder kroner ud til oliejagt, ifølge kortlægningen fra Mellemfolkeligt Samvirke.
De sorte lån ser også malplacerede ud, når man ser dem ved siden af de grønne løfter på Nordeas hjemmeside. Her lyder det nemlig, at ”bæredygtighed er kernen i vores forretningsstrategi og integreret i alle aspekter af vores virksomhed.
I et mail-svar til DR forklarer Nordeas bæredygtighedschef, Anja Hannerz, bankens politik.
”Den væsentligste årsag til, at vi bevarer vores engagement inden for olie- og gassektoren, er ændringerne i det geopolitiske miljø og den øgede kritiske nødvendighed af at have stabil energiproduktion i regionen”.
- lhs
