Danske arealer skal bruges på ny bæredygtig måde

Danmark står over for en historisk omlægning af vores begrænsede areal, og det er ikke ligegyldigt, hvordan vi gør det. Gør vi det klogt, kan vi ende med et meget rigere samfund, end vi har i dag. Det fremgår af CONCITOs nye rapport: Tre visioner for Danmarks arealer – og hvordan en national arealstrategi kan hjælpe os i mål.

Rapporten analyserer den samfundsøkonomiske værdi af et arealomlagt Danmark alt efter, om vi forfølger en vision med fokus på den traditionelle fødevareproduktion, sætter den menneskelige naturoplevelse i centrum eller omlægger primært på naturens præmisser. Regnestykket viser, at en bæredygtig arealanvendelse vil øge den samlede værdi for samfundet, hvis man også inddrager gevinsterne ved at beskytte biodiversiteten, øget mental sundhed og mindskede skadesomkostninger ved CO2-udledninger. Faktisk har alle tre visioner en positiv, men dog forskellig, værdi for samfundet svarende til 12-56 milliarder kroner om året. Det er en stigning på 13-58 procent set i forhold til dagens arealanvendelse.

”Det er allerede besluttet at tage hver syvende mark ud af landbruget, og nogen frygter, at den grønne omstilling vil blive en byrde. Men vores analyse viser tværtimod, at mere og bedre natur giver os en betydelig større velfærd og mere end kompenserer for tabet af produktionsareal”, siger Torsten Hasforth, cheføkonom i CONCITO.

CONCITOs rapport rammer ned i en højaktuel politisk debat. En omfattende transformation af de danske arealer blev varslet i juni, da den såkaldte grønne trepart blev enige om Aftale om et Grønt Danmark. Med Aftale om et Grønt Danmark blev der varslet 40 milliarder kroner til arealomlægning, men arbejdet er langt fra slut.

”Vi står over for en opgave med en kæmpe kompleksitet og et omfang, der rækker ud over rammerne i trepartsaftalen. Pladsen er begrænset, landskabet er allerede i brug og klima-og biodiversitetskrisen kræver, at vi tænker nyt. Derfor er der brug for en sammenhængende, national arealstrategi, der sætter retning for, hvor vi skal hen, og som medtager alle behov, der kræver areal”, siger Peter Andreas Norn, programchef i CONCITO.

Den nye rapport giver et bud på, hvordan en national arealstrategi kan bygges op. CONCITO foreslår blandt andet, at der skal udvikles nye forretningsmodeller, som gør det mere attraktivt for jordejere at beskytte naturen og grundvandet og at bidrage til klimasikring.

Implementeringen af trepartsaftalen starter allerede næste år, og her bliver det afgørende, at vi finder en retning for, hvilket landskab vi stiler efter at få. For at træffe de rigtige valg er der brug for at tænke alle arealprioriteter med ind fra starten, og her kan visioner spille en rolle for at igangsætte diskussionerne. 

Læs også: Nyt klimasyn er ukendt for mange virksomheder

Rapportens tre visioner peger på de mange dilemmaer, der skal håndteres – for eksempel: Hvordan bliver plantebaserede fødevarer en mere udbredt norm? Skal vores skov producere træ eller biodiversitet? Lægger vi vægt på også at fremme rekreation og trivsel eller skal naturområder ligge, hvor der hvor de fysiske forhold for naturen er bedst?

”Tænker vi os grundigt om, kan vi opnå flere mål for samme investering eller indsats. Derfor skal vi både have en vision, der viser hvor vi skal hen, og en national arealstrategi, der kan styre indsatsen og inddrage alle prioriteter. Strategien skal sikre, at arealanvendelsen er effektiv og demokratisk funderet – og så skal den sørge for, at det kan betale sig at gøre det rette”, siger Tage Duer, projektleder, CONCITO.

Kilde: Concito

/ PiB