Dansk virksomhed vil rydde plastaffald fra verdenshavene: Økonomiske muskler og teknologi overgås af manuel arbejdskraft

Med havplast værende en enorm miljømæssig trussel mod kloden, så har en løsning baseret på cirkulær økonomi og drevet af lokalt engagement, vist sig at være langt mere effektiv end hidtidige indsatser. 

The Ocean Cleanup er verdens vel nok mest kendte initiativ til at fjerne plastik fra havet. Et projekt der i 2018 havde beløbet sig til 157 millioner kroner, og med et foreløbigt opsamlingsresultat på fem ton plastik. 

Den tilsvarende mængde kan man i ReSea Project fjerne til en omkostning, der lyder på blot 150.000 kroner. I 2019 har ReSea Project opnået en dokumenteret og verificeret indsats på 400 ton plastik fjernet fra havet, og i 2020 er målet 900 ton. 

Læs også: Masse-eksperiment afslører danskernes plastikvaner

”Alle tiltag gør en forskel, men verdenshavene er så hårdt under pres grundet plastikforurening, så der skal gøres en ekstraordinær indsats nu. Med vores løsning er vi ikke afhængige af nogen teknologier, og ved at involvere lokale i opsamlingen af havplast, så kan vi nemt skalere vores indsats og fjerne store mængder plastik. Det bidrager samtidig til flere arbejdspladser, og en bedre oplysning om korrekt affaldshåndtering så vi undgår, at plastikken havner i naturen”, siger stifter af ReSea Project, Christian L. Jensen. 

En alternativ arbejdstilgang
Typisk er tilgangen til det at fjerne havplastik, at man via fonde og landes regeringer søger midler til at angribe problemet, hvilket både kan være besværligt, tidskrævende og med lange tidshorisonter. I ReSea Project har man vendt problemstillingen om. 

Man opererer hverken med fonde eller regeringer for at finansiere projektet – men gør det i stedet interessant for enhver virksomhed at deltage i at fjerne plasten fra verdenshavene. Det gør man ved at ”sælge” opsamlingen af havplast – kilo for kilo – hvor det koster 4 euro at fjerne 1 kilo plastik fra havet. 

Det vil sige, at en virksomhed kan være ansvarlig for at fjerne eksempelvis 1.000 kilo havplast for 4.000 euro. Lige nu opererer ReSea Project ud for havene i Jakarta i Indonesien. Her har man allieret sig med lokale fiskere, som samler plasten op fra havet, og aflønnes med et beløb, der svarer til 2,5 gange deres normale indtægt: 

”Ikke nok med at plastikken fjernes og havet kommer i bedre balance, så højner vi levestandarden for vores opsamlingshold og deres familier, hvilket gør, at de kan sende deres børn i skole og sikre deres huse mod de stigende vandstande, som er en stor trussel i Jakarta”, siger Christian L. Jensen. 

Cirkulær tankegang er nøglen til succes
Den opsamlede plastik rengøres, sorteres efter plastiktype, og konverteres til nye plastråvarer, der erstatter traditionel ny plastik - også kaldet virgin plastic. 

Et eksempel er virksomheden Kevin Murphy, som har benyttet sig af havplast i deres emballager i stedet for virgin-plastic. Det har den fordel, at man begrænser produktionen af ny plastik, og samtidig har studier vist, at produktionen af genanvendt plastik har et mindre klimaaftryk, da det udleder 50 procent mindre CO2. 

Alt havplast kan være væk indenfor 25 år 
Der tilgår i øjeblikket 8 millioner kilo plastik i havet hvert år. Formår verdens regeringer at ændre adfærden omkring smid-væk kulturen og brug af plastik, samt at indfri FN’s 17 verdensmål, mener ReSea Project, at man indenfor 25 år kan have fjernet den nuværende havplast. 

Læs også: Pepsi og Cola øger plastgenbruget

I takt med at flere virksomheder tager del i indsatsen, så skal løsningen sprede sig som ringe i vandet til resten af verden med lignende udfordringer som Indonesien. 

”Coronakrisen har krævet en tilbagevendende og stigende afhængighed for engangsplast, men det kan i værste fald øge presset yderligere på verdenshavene. Der er brug for handling nu, og derfor sætter vi fra i dag og fremadrettet alle sejl til for at virksomheder overalt i verden bliver en del af løsningen. Med fællesindsatsen og handlekraften vist under Coronakrisen, så er vi ganske sikre på, at samme drivkraft kan gøre op med plastikforureningen i verdenshavene”, siger Christian L. Jensen. 

- HCL