Dansk virksomhed fortæller sin succeshistorie på antikorruptions-konference

Mafiaen, en massiv facebook-kampagne og Ukraines præsident indtog nøglerollerne i en absurd korruptionssag, som den danske ingeniørvirksomhed BIIR vandt tidligere på året. Nu fortæller bestyrelsesformand, Thomas Sillesen, historien på verdens største antikorruptions-konference i København 22. – 24. oktober.

Fremmødet var stort, da Thomas Sillesen løftede sløret for den monumentale runesten, der markerer ingeniørvirksomheden BIIR’s sejr i den langstrakte korruptionsskandale mod myndigheder og gangstere i Odessa. Foto: PR..

19.10.2018

CSR.dk

”Du har brug for en god advokat. Vil du have en god advokat? Det her er en god advokat!”

Med dette citat indleder ingeniørvirksomheden BIIR en pressemeddelelse, hvori de fortæller deres version af, hvordan de som den første udenlandske virksomhed nogensinde vandt en korruptionssag i Ukraine. Herunder er resten af pressemeddelelsen bragt.

Læs også: Mærsk er godt på vej til at udrydde hverdagskorruption

Det indledende citat var et budskab, der lød fra en magtfuld politiker fra de inderste cirkler i Kiev i en dunkel og røgfyldt restaurant, mens han fremviste sin kompagnon for Thomas Sillesen, bestyrelsesformand i BIIR.

Meddelelsen gentog sig utallige gange på de mange utraditionelle møder, Thomas Sillesen og hans erhvervspartnere havde med politikere, embedsmænd og erhvervsfolk i Ukraine. Ville BIIR vinde sin absurde korruptionssag i Odessa – den mest korrupte by i Europas mest korrupte land – måtte han indgå alliancer med de mest lyssky og velforbundne magthavere. BIIR og Thomas Sillesen valgte en anden vej, vandt mod alle odds og fortæller nu historien på verdens største antikorruptions-konference i København fra den 22. – 24. oktober.

Korrupte myndigheder
Få måneder før, i starten af 2017, stod BIIR over for en udvidelse af virksomhedens Odessa-afdeling. BIIR købte en ruin af en bygning på en grund med en central beliggenhed i Odessa for to millioner kroner, med det formål at rive bygningen ned, og bygge et nyt kontorhus med plads til 500 ingeniører. Grunden var syv år tidligere blevet købt af to lyssky, ukrainske erhvervsfolk, der takket være tætte forbindelser i banken fik et lån på næsten 20 gange værdien af grunden. Efter otte år uden afbetaling på lånet inddragede banken grunden og solgte den til BIIR.

Men de to ukrainske erhvervsfolk, Skoblenko og Thikamirov, havde gode forbindelser, og myndighederne tilkendte i intet mindre end tre omgange beslaglæggelse af ruinen af tre forskellige årsager, på trods af det var et klokkeklart brud på ukrainsk lov. Efterfølgende vandt Skoblenko og Thikamirov i Odessas byret, og fik bygningen tilbage fra BIIR baseret på en falsk forklaring om, at de var ofre for bedrageri. Hverken banken eller BIIR fik nogen form for økonomisk erstatning.

”Det var helt absurd. Der er en grundlæggende mangel på respekt for lov og orden i Odessa. Det eneste, de respekterer, er en ordentlig hammer. Jeg gad sgu ikke finde mig i noget. Vi havde fulgt lovgivningen fra begyndelsen og gjort alt korrekt, så vi ville blive ved med at hamre, til vi retmæssigt fik vores ruin tilbage”, forklarer Thomas Sillesen i pressemeddelelsen.

Masser af larm
Hurtigt stod det klart for Thomas Sillesen, at den eneste måde sagen kunne vindes på, var at skabe så megen medieopmærksomhed, at appeldomstolen i Odessa, ikke turde bryde lovgivningen igen. Men det var svært at få medierne interesserede. BIIR kom i forbindelse med et amerikansk lobbyfirma, der havde stærke forbindelser i Ukraine. Planen var at lave så meget larm på samtlige platforme, at de ukrainske myndigheder ikke kunne sidde sagen overhørig. Og det lykkedes.

”Alle steder, vi henvendte os, var svaret det samme, den slags sker hele tiden, så det er der ingen historie i. Det så virkeligt håbløst ud, indtil vi fandt på at køre en massiv Facebook-kampagne. Vi lavede et åbent brev til præsident Poroshenko og øverste statsanklager Lutsenko, Vi boostede opslaget helt vildt, så mere end to millioner ukrainere så vores budskab på fire dage. Poroshenko fik 35.000 notifikationer på de fire dage, og sådan en opmærksomhed blev han nødt til at reagere på. Medierne blev pludseligt interesserede, og på et år var vi på nationalt tv syv gange, og der blev skrevet 60 artikler om os. Et af vores budskaber var, om det ikke kunne være fedt med bare én virksomhed i Odessa, der rent faktisk fulgte reglerne”, fortæller Thomas Sillesen i pressemeddelelsen.

Safe House
Utallige møder, telefonopkald og juridiske skruetvinger senere begyndte dominoeffekten, og flere politikere fik øjnene op for den bizarre sag og støttede BIIR’s kamp for retfærdighed. Også EU’s delegation i Kiev, gik på egen hånd ind i sagen og begyndte at presse på overfor guvernøren i Odessa. Den nationale og internationale bevågenhed om sagen fik de lokale dommere i Odessa til at følge loven i stedet for lommebogen. Men der var stadig mange, der insisterede på at holde fast i den traditionelle måde at gøre tingene på, og Thomas Sillesen blev instrueret i handleplaner, hvis han frygtede for sin sikkerhed.

”Vi havde et møde med nogle af rådgiverne, og fik udpeget et sted, ejet af en udenlandsk efterretningstjeneste, hvor vi skulle søge hen, hvis der kom alvorlige problemer. Selvom vi tromlede hårdt på vores modstandere, var jeg dog ikke nervøs på noget tidspunkt. Jeg tænkte, at de først ville give mig en advarsel, inden de gjorde mig noget”, siger Thomas Sillesen.

Historisk sejr
Da den endelige retssag gik i gang, var næsten alle nationale og lokale medier til stede ved retsbygningen.

”Til det første møde i appelretten, blev den ene af de tre dommere meget overrasket over det store presseopbud, og spurgte en af TV-stationerne i retten, hvad de lavede der. Svaret var tørt: Vi er her for at dokumentere, at alt sker i overensstemmelse med lovgivningen. Da dommeren hørte dette, hev han et papir frem, pegede mod vores modpart, og sagde jeg kender jeres modpart, så nu skriver jeg i dette dokument, at jeg er inhabil. Og så gik han bare”, siger Thomas Sillesen i pressemeddelelsen.

Retssagen blev derefter udsat en måned, men medier og politikere begyndte at lugte, at der var en sensation på vej – at BIIR faktisk kunne vinde sagen. Hvad der i begyndelsen blev set af alle ukrainere som et magtesløst slag i dynen mod en fastlåst virkelighed, udviklede sig ved retssagen til en historisk sejr, da BIIR som den første udenlandske virksomhed nogensinde vandt en korruptionssag i Ukraine. Kampen varede mere end et år, men Thomas Sillesen fortryder intet.

”Hvis jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved nu, havde jeg gjort det alligevel. Der er crap over hele verden, og vi holdt stand af princip. Det har været mit livs kamp, men for vores firma har det vist sig at være det mest fantastiske, vi har gjort. Vi har skabt en utrolig holdånd, og vi har vist alle vores ukrainske medarbejdere, at det ikke bare er snak, når vi taler om vores idealer”, siger Thomas Sillesen.

Læs også: To ud af tre virksomheder ignorer korruption i deres forsyningskæder

Efter sejren inviterede han både modstandere og medspillere til en reception, hvor alle politikere og embedsmænd ville have taget selfies sammen den danske erhvervsmand. Odessas borgmester dukkede dog ikke op – han blev arresteret for korruption ugen før.

- JMA

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering styrker den grønne omstilling og skaber overblik

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

26.02.2026Merkur Andelskasse

Sponseret

Merkur øremærker 20 millioner utålmodige udlånskroner til projekter, der gør gavn

16.02.2026CSR.dk

Trump ophæver klimagrundlag og svækker amerikansk miljøregulering

Annonce

CSR.dk

Erhvervslivet kræver handling: Grøn energipolitik skal sikre dansk konkurrenceevne

CSR.dk

Gourmetrestaurant vil transformere fødevarekulturen i Syddjurs

3H Law

Sponseret

AYA&IDA-dommen viser: “Bæredygtig” er blevet et næsten umuligt ord

CSR.dk

Omnibussen er nu et skridt tættere på målstregen

3H Law

Sponseret

Må man kalde noget “bæredygtigt”?

CSR.dk

Farvel til 70 procent af datakrav i rapportering

3H Law

Sponseret

Black Friday: Fest for forbrugerne – minefelt for virksomheder

CSR.dk

Investorer vil investere mere i bæredygtighed

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Sustainable Career Moves I Fødevarebranchen

Ønsker du at tage første (eller næste) skridt mod en karriere med ESG og bæredygtig forretningsudvikling i centrum? På dette webinar stiller vi skarpt på job- og karrieremuligheder i fødevarebranchen.

Dato

20.03.2026

Tid

08:30

Sted

Zoom

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Adfærdsdesign og ledelsessystemer

Fremtidens ledelsessystemer er baseret på filosofien: ”Hvis ikke det virker, så findes det ikke”; og adfærdsdesign og nudging er værktøjer, der bringer dit ledelsessystem ind i fremtiden og skaber værdi for dem, der skal bruge det.

Dato

26.03.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Miljøledelse: Brush-Up på standarden ISO 14001:2026

Få en gennemgang af ISO 14001 miljøledelsesstandarden med fokus på opdateringen i 2026 – kurset er perfekt for dig der har forhåndskendskab til standarden og har arbejdet med miljøledelse i praksis og som gerne vil have denne viden genopfrisket.

Dato

26.03.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København

JUC SERVICE ApS
Kursus
Ekspropriation

På dette kursus får du den nyeste praksis, herunder nyeste praksis for Højesteret og nyeste taksationspraksis.

Dato

07.04.2026

Tid

09:30

Sted

JUC, Axelborg - Vesterbrogade 1620 København V

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Morgenwebinar: Introduktion og gennemgang af Communication on Progress (CoP)

Deltag i dette morgenmøde, hvor vi giver en introduktion og gennemgang af UN Global Compact’s Communication on Progress (CoP) rapporteringsramme, herunder de ændringer til CoP-Questionnairet, der er blevet introduceret for 2025.

Dato

08.04.2026

Tid

09:00

Sted

Online via Zoom

Etisk Handel Danmark
Kursus
Module 3: Due Diligence

– How action leads to change

Dato

08.04.2026

Tid

09:00

Sted

Etisk Handel Danmark - København