Dansk møbelvirksomhed i rivende cirkulær udvikling

Mater ser ikke længere sig selv udelukkende som leverandør af møbler, men som en partner der på en gang kan løse dele af virksomheders affaldsproblem og levere designløsninger. Det er der tilsyneladende stort perspektiv i.

Carlsbergs letvægtsfustager og stolen i møbelserien fra Mater, som de indgår i. Foto: Mater.

07.10.2021

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Carlsbergs udtjente ølfustager omdannet til udendørsmøbler efter design af det danske designikon Nanna Ditzel står allerede på bryggerivirksomhedens egne faciliteter. En af verdens største leverandører af sanitetsprodukter, GROHE, og kaffeproducenten BKI vil i deres lokaler fremover kunne sætte sig i en ny møbelserie designet af den danske arkitekt Eva Harlou, hvor Grohes plastaffald og kaffekapsler fra BKI udgør en stor del af materialet.

Begge kollektioner er lanceret over de seneste måneder og har det til fælles, at det er den danske møbelvirksomhed Mater, der står bag produkterne.

Blod, sved og tårer
Mater, som blev startet af Henrik Marstrand for 17 år siden, har altid arbejdet med at gøre sin produktion og materialer bæredygtige. Men det hele har inden for de seneste par år taget fart på en ny måde, pga. to afgørende faktorer: En ny produktionsteknologi og en ny forretningsmodel.

Læs også: "Vi står i overgangen til en ny æra"

Nøglen til de nye produkter er kendt som ”termokinetisk mixer”, en teknologi oprindeligt lavet til at producere tagtegl ud af affald. I de seneste tre år har Mater i samarbejde med DTI udviklet en metode til at benytte den termokinetiske mixer i forbindelse med formpresning.

Resultatet er et fuldt vandafviseligt og lige så holdbart materiale som nyproduceret plast, der kan benyttes til at producerer møbler tegnet af nye og kendte danske møbeldesignere.

”Det har krævet blod, sved og tårer at få udviklet de nye materialer og produktionsprocesser, men det har været vanvittig interessant og samtidig ført til en egentlig transformation af Mater,” siger Henrik Marstrand.

En forretningsmodel, der bliver ved med at give
De seneste år er Maters forretningsmodel blevet udviklet med udgangspunkt i de muligheder teknologien giver.

Henrik Marstrand stiftede Mater for 17 år siden, men de seneste års arbejde med ny teknologi og ny forretningsmodel har givet virksomheden nyt potentiale. Foto: Mater.

”Vi omdanner affaldsstrømme fra store virksomheder til møbler. Vi tager imod overskudsmaterialer fra virksomhederne – hvilket er en miljømæssig fordel for dem – og producerer møbler, som vi sælger tilbage til den samme virksomhed. Derudover tager vi de samme møbler ind i Maters kollektion, som distribueres til 40 lande,” fortæller Henrik Marstrand. 

Den nye model slutter ikke her. For udover at tage imod affald og sende designermøbler retur, så tilbydes virksomhederne, at når de er færdige med at bruge møblerne, så sender de dem retur til Mater. For materialet kan genbruges tre til fem gange, hvilket indkapsler CO2’en i produktet i flere tiår.

”Vi ser os selv som en samarbejdspartner på affald. Vi kan hjælpe virksomhederne af med deres affald og give dem nye møbler til deres egen indretning i retur – på den måde omdanner vi et problem med affald til en forretningsmulighed både for os og virksomheden,” sagde Henrik Marstrand i sommeren 2021 til bladet Design365.

Transformationen til den nye forretningsmodel kan også ses på nogle af Maters interne systemer.

”Vores salgsorganisation måles i dag på salget, men måles i fremtiden også på hvor meget affald, de får gennem systemet. Det har mange elementer, og det har været utrolig spændende at udvikle den forretningsmodel,” fortæller Henrik Marstrand.

Kræver stakeholderledelse
Der er naturligvis også udfordringer i modellen – selvom den er god.

”I samarbejdet med de store virksomheder kan vi konstatere, at der ofte er rigtig mange stakeholders at agere i forhold til. Vi skal ind på flere niveauer og tilfredsstille alles behov og målsætninger. Det er en krævende opgave,” siger Henrik Marstrand.

Det kan f.eks. handle om at få forskellige dele af en organisation til at tale sammen for at få den fulde forståelse af affaldet. Eller at man finder ud af at materialet, dvs. affaldet, ikke er helt klar til at komme i Maters maskiner, men at det skal sorteres yderligere hos virksomheden, der producerer affaldet, som måske skal indføre nye systemer til dette.

Mere – meget mere – på vej
Mater har bestemt ikke tænkt sig at parkere udviklingen af virksomheden nu. Der arbejdes f.eks. på nye affaldstyper: træ, tekstilaffald, papir og pap. Eller glasfiber, som er et affaldsprodukt i produktionen af vindmøller. 

”Vores ambition er, at alle vores produkter om senest syv år er lavet af affaldsmaterialer. Derfor leder vi også hele tiden efter nye samarbejder, hvor vi kan få adgang til affaldsstrømme fra store virksomheder,” siger Henrik Marstrand og understreger, at uanset materialet så er tanken at fylde det i den føromtalte nyudviklede produktionsteknologi.

”Vi har næsten kun mødt åbne døre i Danmark, når vi har henvendt os til virksomheder for at tale om deres affald. Og der er stor sympati for ideen og modellen på mange udenlandske markeder også,” fortæller Henrik Marstrand.

’Det er helt vildt’
Samarbejdet med Grohe er et godt eksempel på, er det ikke kun danske virksomheder, der kan se lyset. Det faktum har Mater tænkt ind i sin tre-årsstrategi med planer om at etablere produktionssteder uden for Danmark, hvor det så bliver lokalt affald, der indgår i produktionen af materialer.

Og netop tanken om store udenlandske virksomheders affald kan gøre Henrik Marstrand meget begejstret.

”Tænk på hvilken forskel vi så kan gøre, hvis vi kan få lykkes med det og få deres affald ind og gøre til et godt møbel. Det er helt vildt,” siger han.

Store virksomheder, store projekter, store mængder. Det lyder unægtelig meget som skalering – og det koster typisk. Det ved de godt hos Mater, så man har for nyligt accepteret en investering fra Nordic Alpha Partners, som ser et stort potentiale i Maters forretningsmodel.

Nye mål for Mater – og måske for Danmark
Investeringen gør det muligt at sætte større mål:

”Vi vil have flere produktionsmaskiner, vi skal have turbo på vores innovation omkring nye materialestrømme, få flere materialeeksperter ind i virksomheden og styrke den kommercielle organisation, så de kan arbejde med arkitekter og store virksomheder om at etablere samarbejder,” forklarer Henrik Marstrand.

”Det er en mulighed, at vi kommer til at flytte Mater fra et niveau til et helt andet og meget, meget større niveau. Det er et helt andet ambitionsniveau, som er muligt efter investeringen,” fortsætter han. 

Mater og Nordic Alpha Partners har endog diskuteret, om Maters nye forretningsmodel kan transformere mere og andet end Mater selv.

Læs også: Nyt samarbejde skal mindske plastforbrænding

”Det kunne jo være, at det at kombinere nye materialer ud af affald med stærkt design var næste niveau af, hvad Danmark som designnation kan tilbyde ude i verden,” siger Henrik Marstrand.

Han bakkes op af Maters CEO, Ketil Årdal, som i forbindelse med lanceringen af samarbejdet med Grohe sagde:

“Det er afgørende for Mater at ethvert nyt produkt fra os ikke kun lever op til dansk designs ry som langtidsholdbar i kraft af design og kvalitet. Det er ganske enkelt ikke længere nok.”

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering styrker den grønne omstilling og skaber overblik

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: affald i en cirkulær æra

Hvordan ser fremtiden ud for og med affald som fremtidens vigtigste ressource - og kan det gøre op med affald som et af verdens største miljøproblemer?

Relateret indhold

18.05.2026CSR.dk

Ny teknologi: Dansk virksomhed kan omdanne industriens CO2 til kalk

18.05.2026CSR.dk

Ny vidensbank om energi fra Green Power Denmark

CSR.dk

Ny vidensbank om energi fra Green Power Denmark

CSR.dk

Velkommen til 2050: Industribyen hvor klimakrav er vendt til forretningsmuligheder

Dansk Retursystem

Sponseret

EU's krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet

Elis Danmark A/S

Sponseret

Bæredygtighedsredegørelse 2025: Stabilt ressourceforbrug og positiv fremgang i cirkulære løsninger

CSR.dk

Halvdelen af danskerne kan mærke tabet af natur

Schneider Electric

Sponseret

Hvor hurtigt kan dansk industri rykke digitalt lige nu?

Comwell Hotels

Sponseret

Comwell og Coor Danmark sætter fokus på det grønne valg på Madens Folkemøde 2026

CSR.dk

Sidste nyt om EU's afskovningsforordning

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Ethical AI & Digital Sustainability

How can businesses create digital value and impact – responsibly and sustainably?

Dato

22.05.2026

Tid

09:00

Sted

Etisk Handel Danmark (Overgaden Oven Vandet 10, 1415 København K)

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

26.05.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Kursus
Bæredygtighed & ESG – stå stærkere og skab større værdi!

Kom godt i gang med jeres bæredygtige transformation! På dette lynkursus lærer du, hvad bæredygtig omstilling betyder for din branche og organisation, og hvordan I kan tænke bæredygtighed ind i jeres strategier og mål – og samtidig styrke forretningen!

Dato

26.05.2026

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

Aros Business Academy
Kursus
Den Intensive Projektlederuddannelse (DIPLU)

Bliv projektleder på 6 intensive dage! Vi har skruet et program sammen, hvor du får alle værktøjerne til at STYRE og LEDE dine projekter sikkert i mål. Projektlederuddannelsen består af 3 moduler og vil komme både dig, dit team og din arbejdsgiver til gavn

Dato

26.05.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Dansk Standard
Kursus
Miljøledelse: Brush-Up på standarden ISO 14001:2026

Få en gennemgang af ISO 14001 miljøledelsesstandarden med fokus på opdateringen i 2026 – kurset er perfekt for dig der har forhåndskendskab til standarden og har arbejdet med miljøledelse i praksis og som gerne vil have denne viden genopfrisket.

Dato

26.05.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
Risikoledelse i praksis - med afsæt i ISO 31000 – diplomkursus

På dette 2-dages diplomkursus får du en introduktion til ISO 31000 Risikoledelse – Vejledning samt andre relevante risikostandarder og et solidt fagligt grundlag for at arbejde systematisk og praksisnært med risikoledelse i din organisation.

Dato

27.05.2026

Sted

Kosmopol, København K