Danmark når først klimamål om 100 år, hvis tempoet fortsætter

Danmark vil nå målet om nuludledning af drivhusgasser omkring år 2115.

Det er noget længere væk end det officielle danske klimamål om nuludledning i 2050, men ikke desto mindre er det tidsperspektivet, som en fremskrivning af tempoet for Danmarks nuværende klimapolitiske indsat giver.

Læs også: Mærsk: Nul CO₂ i 2050 er et helt nyt game

Fremskrivningen er udarbejdet af klimarådgiver John Nordbo fra organisationen CARE til Folketingets Energi-, forsynings- og klimaudvalg, skriver Information.

Fremskrivningen tager højde for virkningen frem til 2030 af de initiativer, der blev aftalt i Folketingets energiaftale sidste sommer, og af de forslag, der indgår i regeringens klima- og luftudspil fra efteråret.

”Fremskrivningen viser i al sin enkelhed, at vi skubber en stor reduktionsindsats foran os, hvis vi vil holde fast i det mål om nuludledning af drivhusgasser i 2050, som hele Folketinget står bag”, siger John Nordbo til Information.

I efteråret udsendte regeringens klimaråd sin Status for Danmarks klimamålsætninger og forpligtelser 2018, og hvis man på samme måde, som CARE har anvendt, fremskriver Klimarådets udlægning af de reduktioner, der følger af de aktuelle planer, så når kurven først nuludledning i omegnen af 2115.

”Dette er en pædagogisk understregning af pointen om, at det går alt for langsomt med den klimapolitiske indsats”, siger professor i økonomi ved Københavns Universitet og indtil for nylig formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, og fortsætter:

”Folketinget har jo vedtaget, at Danmark skal nå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050. Det vil kræve en ganske markant stigning i tempoet for reduktion af drivhusgasudledningerne efter 2030, hvis vi frem til da ikke gør mere, end der ligger i de nuværende planer”, siger han til Information.

Op med tempoet
Peter Birch Sørensen gør opmærksom på, at målet om nuludledning i 2050 er, hvad FN’s klimapanel IPCC finder nødvendigt på globalt plan.

”I den kontekst kan man argumentere for, at rige lande som Danmark med adgang til nye teknologier og med et større historisk ansvar for den CO₂, der til dato er ophobet i atmosfæren, bør gøre mere og nå netto-nuludledning tidligere end 2050”, siger Peter Birch Sørensen til Information og fortsætter:

”Der er lande omkring os, der bevæger sig i den retning, og dermed bliver pointen endnu mere åbenlys: Det går alt for langsomt i Danmark. Vi skal skrue tempoet op”.

Han noterer, at der i dag er ved at være politisk konsensus om, at det, der ligger i regeringens klimaudspil, ikke er nok, men at regeringen endnu ikke har været særlig konkret med, hvad mere der skal komme.

Utilfredsheden med politikernes tøven er da også ved at blive tydelig ude i befolkningen, hvor unge fra mere end 100 lande sidste fredag samledes til klimaaktioner 1.693 steder på kloden under mottoet Fridays For Future.

Demonstrationerne bliver bakket op fra forskere og andre akademikere i en række lande. I Tyskland, Østrig og Schweiz har mere end 19.000 akademikere blandt andet skrevet under på en fælles erklæring, der bakker klimastrejkerne op.

De unges ”bekymringer er velbegrundede og underbygget af den bedst tilgængelige videnskab. Den nuværende indsats for beskyttelse af klimaet, biodiversiteten, skovene, havet og jorden er langtfra tilstrækkelig”, hedder det i erklæringen.

Læs også: Klimakampagne: 100.000 danskere skal råbe op om klima før valget

Akademikerne taler for, at afbrændingen af kul bliver bragt til globalt ophør cirka i 2030, og at de globale CO₂-udledninger bringes i nul senest mellem 2040 og 2050. I Europa skal det gå endnu hurtigere, betoner de.

”Den enorme mobilisering til Fridays For Future/Climate Strike-bevægelsen viser, at unge mennesker har forstået situationen. Som forskere og akademikere bakker vi eftertrykkeligt op bag deres krav om hurtig og kraftfuld handling”, hedder det i erklæringen.

- JMA