CSR og finans: På vej i den rigtige retning
Finanssektoren kontrollerer adgangen til og fordelingen af kapital, og spiller derfor en særlig rolle i forhold til at fremme bæredygtig udvikling for både virksomheder og samfundet. Men gør de det og i så fald hvordan?
I denne måned er det præcis ti år siden finanskrisen begyndte. Den franske bank BNP Paribas meldte d. 9. august 2007 ud, at nogle fonde bestående af forskellige finansielle instrumenter bl.a. de amerikanske ”subprime-boliglån”, som de forvaltede, ikke længere kunne værdisættes og derfor måtte siges ikke at være noget værd. Et år senere gik Lehman Brothers konkurs og tiden med bankpakker og recession var en realitet.
Siden har finanssektoren været både under pres og forandring. På mange områder.
Slår man ned på sektorens involvering og interesse for samfundsansvar og bæredygtighed, kan man i den internationale nyhedsstrøm de seneste tre måneder finde historier om, at banker med aktiver for syvtusinde milliarder dollars forpligter sig til at regne på, hvor udsatte de er overfor klimaforandringer. Om hvordan markedet for grønne obligationer vil stige 30 procent i år, og at køberne vil have grønheden af deres investeringer dokumenteret. At flere investorer arbejder med at tilpasse deres investeringer til et 2-graders scenarie i overensstemmelse med Parisaftalen fra 2015. At ansvarlige investeringer vokser hurtigere end de samlede investeringer, at investorer kan svanemærke deres investeringsprodukter, og at aktionærer tvinger ExxonMobiles ledelse til at rapportere om klimaforandringernes påvirkning af selskabets forretning.
Marked, lovgivning og internationale organisationer peger samme vej
BNP Paribas ridser i en artikel på deres website fra marts måned i år årsagerne til nye toner i finanssektoren op. Ifølge dem gør fire forhold sig gældende:
- Behovet for at forbedre sektorens omdømme efter finanskrisen har givet fokus på at vise, at man ved, hvordan man laver sunde investeringer.
- Udvikling i lovgivning øger presset. Det handler om både internationale anbefalinger og guidelines som f.eks. FN’s ”Principles for Responsible Invesments” og OECD’s guidelines for ansvarlig virksomhedsdrift i finanssektoren, og om øget international og national lovgivning, som afkræver gennemsigtighed af investorer, oftest med fokus på klimaforandringer, f.eks. EU’s aktionærrettighedsdirektiv.
- Fokus på klima som finansiel risiko i form af konsekvenserne af voldsomt vejr, men i høj grad også betydningen af et low-carbon økonomisk system for forretningsmodeller i etablerede selskaber. Det betyder, at mange investorer sælger ud af de mest udsatte sektorer, f.eks. kul.
- Synet på, hvordan man bedst mulig varetager aktionærers interesser, undergår forandring. Historisk har mange ment, at det var for dyrt at fokusere på miljø, sociale og governancefaktorer(ESG), når man investerede. Det synspunkt er mildest talt udfordret. F.eks. viste en global undersøgelse blandt 5.000 investorer i 2015, at omkring 60 procent mente, at det gav bedre resultater at inddrage ESG-faktorer i sine investeringsbeslutninger.
Med til historien hører også, at planen for at opnå FN’s verdensmål – SDG’erne – har finanssektoren i en helt central rolle. Som World Economic Forums Business and Sustainable Development Commission skriver i deres udgivelse om finansiering af verdensmålene, så “er den finansielle sector kernen i menneskehedens forsøg på at at opnå SDG’erne.” Det anslås, at der skal skaffes 2.400 milliarder dollars i ekstra investeringer årligt fra både offentlige og private, og rapporten slår fast, at ”det er det finansielle systems opgave, at mobilisere den kapital der skal bruges”.
Der er tydeligvis kommet andre boller på i al fald dele af finanssuppen.
Indrømmet kun dele af den for mens der er vækst i bæredygtige investeringer, så er det stadig en forholdsvist lille del af finansmarkedet. I USA anslår man at lige under 20 procent af de professionelt investerede midler bliver investeret ansvarligt. Og en rapport fra juni 2017 viste, at mens mange banker gerne fremhæver deres indsats inden for vedvarende energi, så låner samme banker stadig store summer til udvinding af fossil energi på nogle af de mest udskældte måder, som f.eks. tjæresand.
Danmark: Pensionskasserne driver udviklingen
Fra dele er verdenssamfundet er der altså en klar forventning om, at der skal investeres i omstillingen til et grønnere og socialt mere ligevægtigt samfund. I en dansk kontekst kommer den samtale meget ofte til at handle om pensionsselskabernes investeringer.
”Bæredygtige investeringer drives i Danmark af de institutionelle investorer,” sagde Erik Alhøj, direktør i Engagement International, under en debat på Folkemødet i 2017.
Det er ikke så mærkeligt. For ikke bare er pensionsformuen større end alle andre typer formue tilsammen, det er også midler som kan investeres både relativt fleksibelt og langsigtet.
Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse var den samlede danske pensionsformue nemlig på 3.834 milliarder ved udgangen af 2016. Til sammenligning er der omkring 200 og 400 milliarder kroner i ca. 15.000 private fonde i Danmark, der er friværdi i fast ejendom på mellem 1000 og 1500 milliarder kroner, omkring 500 milliarder står som indskud i banker, og yderligere ca. 700 milliarder er placeret i noterede aktier, obligationer og investeringsforeninger. Det giver mellem 2.400 og 3.300 milliarder.
Det store spørgsmål er, hvor mange af de milliarder, der bliver investeret ansvarligt? Det har man ikke et præcist svar på – heller ikke hos pensionskasserne selv. Under en debat på Folkemødet 2017, forklarede direktørerne fra både PFA og Pædagogernes Pensionskasse, at ”målet må være 100 procent”, men leverede ikke et bud på, hvor stor andelen er i dag.
Vores artikler
Den hellige gral i ansvarlige investeringer er det, man kalder ”aktivt ejerskab”. Det fortæller vi mere om i artiklen ”Er danske investorer ansvarlige og aktive”.
Udfordringerne forbundet med at integrere internationale retningslinjer i sin investeringspolitik forklarer P+’s ESG-chef, Kirstine Lund Christiansen, i artiklen ” Et stort arbejde, som aldrig slutter”.
Omstillingen til et samfund i tråd med verdensmålene handler i høj grad også om innovation og nye forretningsmodeller. Det nyeste skud på stammen er det, man kalder impactinvesteringer. Det er et ganske lille, men stærkt voksende marked som i Danmark lider under fraværet af en markedsplads for den type investeringer. Behovet og mulighederne fortæller vi om i artiklen ”Dårlig dansk infrastruktur for impact investeringer”.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: CSR og finans
