CSR er død – CSR længe leve

Katherine Richardson er ikke kun chef for Sustainable Science Centre under Københavns Universitet, hun er også professor i biologi, og det giver hende en interessant synsvinkel på CSR, som starter tilbage ved vores tidligste forfædre. Den gang i tidernes morgen forstod man at økonomisere på ressourcerne og give tilbage til naturen, hvad man tog fra den: mennesket var i pagt med naturen. Det er for længst blevet til fortid, der aldrig kommer tilbage, men det interessante er ikke, hvad der er sket fra ”da” til ”nu”. Det interessante er, hvordan vi igen kommer derhen, hvor menneskets eksistens er bæredygtig. Nøglen til det svar er for Katherine Richardson fordelingen af vores ressourcer:
 
”Vi bruger alle sammen mere og mere. Vi er blevet rige på at bruge jordens ressourcer; jordens ressourcer er jo vores eneste værdi. At det kan ikke blive ved, det siger sig selv. Vi skal lære os selv igen at fordele ressourcerne imellem os, og det er ikke bare i den rige del af verdenen, det er på globalt niveau. Men hvordan vi gør det – det har vi ingen erfaringer med. Der findes ingen internationale konventioner for, hvordan vi deler det, vi har, imellem os. For eksempel, den CO2, vi nu kan tillade os at udlede, hvem skal have lov til at gøre det? Og skal vi blive ved med at smide en stor del af vores mad ud? Op til en tredjedel af maden i vores del af verden smides ud, og vi spiser langt mere, end vi har behov for. Fødevaresektoren er en kæmpe forbruger af ressourcer, og den står for en stor del af belastningen af miljøet, så den er under et voldsomt pres og er pisket nødt til at indføre forandringer i de kommende år.”
 
Katherine Richardson hører ikke til dem, som ser erhvervslivets nuværende CSR-indsats som tilstrækkelig, og hun er meget enig med præsidenten for WBCSD, World Business Council for Sustainable Development, Peter Bakker, da han på en stort anlagt kongres, Københavns Universitet var vært for i 2014, sagde, at CSR er død. CSR i sin oprindelige form, hvor virksomhederne var gode, når bare de kunne vise, de gjorde godt for samfundet og holdt sig på den rigtige side af greenwash, er i Katherine Richardsons øjne stendød, og det giver universiteterne en nærmest uoverkommelig udfordring:
 
”Virksomheder, der ønsker at være sande bæredygtige – som i langtidsholdbare – virksomheder, er nødt til at gå fra ’feel good’ til ’do good’. Og det skal kunne kvantificeres, så de kan stå til regnskab over for samfundet. Så vi skal have udviklet de værktøjer, der skal til. Det kræver nytænkning på tværs af sektorer og helt nye konstellationer af partnerskaber, end vi er vant til. Indtil nu har det været en meget akademisk og teoretisk forskningsøvelse, hvordan erhvervslivet kan bidrage til Brundtlands bæredygtige samfund. Der skal udvikles en helt ny infrastruktur i forskningsverdenen, hvor vi blander alle de forskellige forskningskompetencer, der er behov for, sammen. Men det er en utroligt svær opgave, for i et globalt samfund er interesserne uendeligt mange og komplekse. Det er nemt nok at finde for eksempel en forsker i biofuel, men ønsker du at måle biofuels bæredygtighed i forhold til alternativerne på et globalt marked, skal du ikke alene vide, hvilke discipliner du har behov i din undersøgelse, du skal også finde frem til, hvem der ved noget. Og det er svært, men afgørende for succes”
 
Nye partnerskaber er nødvendige

Den helt store udfordring er således at få dannet de rette partnerskaber, som kan tilvejebringe de værktøjer, der skal til for at gøre fremtidens virksomheder mere robuste, eller - som Katherine Richardson foretrækker det - ”resilient” i forhold til fordelingen af ressourcerne på globalt plan. Som et første skridt på vejen er Københavns Universitet, CBS og DTU derfor gået sammen i en uhellig alliance, hvor de tre kompletterer hinandens kompetencer, fortæller Katherine Richardson og forklarer, hvori deres styrker ligger:
 
”Til en start er vi gået sammen om at lave tre nye valgfag, som giver den studerende en bred systemforståelse. SSC er en infrastruktur for Københavns Universitet’s forskning i bæredygtig udvikling på den ene side og på den anden at få den nye viden bragt ud i samfundet til virksomheder og samfundsorganisationer. Vi er rigtig stærke på problemformulering og interaktioner. CBS – det er velkendt – er førende på CSR og er skarpe til at lave business models, og DTU er eksperter i det tekniske såsom matrixudvikling, kortlægninger og målinger i et holistisk perspektiv, som for eksempel LCA.”
 
På Responsible Food-konferencen møder forskningsverdenen derfor sit erhvervsmodstykke, når Katherine Richardson er moderator for et panel med tre markante virksomhedscases: Thise Mejeri, Unilever Food Solutions og COOP.
 

Konferencen byder desuden på et panel om dagsordener for ansvarlighed inden for fødevarer, gæstetaler, miniseminarer og en markedsplads, hvor deltagerne kan mødes for at drøfte ansvarlighed og fødevarer.
 
Responsible Food afholdes Festauditoriet, Natur & Biovidenskabelig Fakultet på Frederiksberg. Læs mere og tilmelding på www.csr-link.dk.