Coronaupdate: Kan det blive til mere end ønsketænkning?

Mange prøver i øjeblikket at komme med bud på, hvilke varige spor coronakrisen kommer til at sætte i samfundet.

De fleste mener, at krisen helt givet vil gøre noget for digitaliseringen af samfundet. Fordi mange i praksis nu har oplevet effektivitetsgevinsterne ved øget brug af virtuelle mødeværktøjer osv.

Men hvad med den grønne omstilling? Bliver der mere eller mindre af den efter corona?

Presset fra virksomheder på politiske beslutningstagere om at gøre oprydningen efter corona klimaorienteret er ikke aftaget over de seneste par uger.

Senest har 180 ministre, medlemmer af Europa-Parlamentet, NGO’er, fagforeninger, brancheorganisationer og ikke mindst virksomhedsledere etableret ”The European Alliance for a Green Recovery”. Op mod tyve procent af underskriverne er virksomheder, heriblandt L’Oreal, Unilever, Nestlé, Ikea, PepsiCo, Coca-cola, H&M, Lego, or Microsoft.

Alliancens medlemmer opfordrer til at EU bygger sin genopretningsindsats efter coronakrisen på Green Deal-strategien.

Behovet for denne type pres er reelt. F.eks. er klimaloven med i den pakke af lovgivning, som den danske regering har valgt at skyde til næste folketingsår, dvs. efteråret 2020. Det er forståeligt, men ikke desto mindre øger det nødvendigheden af at fastholde momentum på denne dagsorden. 

Virksomhedernes kigger på forsyningskæder

Børsen har spurgt Mai-Britt Poulsen, senior partner i Boston Consulting Group (BCG), om hendes bud på ledelsestrends efter krisen.

“Mit bud er, at krisen vil øge opmærksomheden omkring den grønne dagsorden. Det forbliver en langsigtet strategisk udfordring for de fleste virksomheder, og når virksomheder revurderer forsyningskæden i lyset af COVID-19, vil bæredygtighed også være et vigtigt kriterium,” siger hun.

Mai-Britt Poulsen fortæller yderligere, at hun har hørt flere virksomhedsledere give udtryk for, at de godt ved, at den grønne omstilling er en større opgave end selv corona. Desuden viser BCG’s interne undersøgelser, at investorerne her under krisen stadig efterspørger ESG-investeringer.

Forandringer i forsyningskæderne handler bl.a. om kortere og mere regionalt orienterede kæder, for at sikre bedre kontrol. Det kan meget vel betyde flere opgaver og arbejdspladser i lande i det østlige Europa og Latinamerika.

Mens nogle fremhæver, hvordan lavere transportbehov kan påvirke virksomhedernes miljø- og klimabelastning positivt, så er der endnu ikke nogen, der har talt om, hvilke vilkår og arbejdsforhold, der skal være i de lande, og hvad der sker med de lande, økonomier og mennesker i Asien, som er dybt afhængige af de nuværende forsyningskæder. Hvordan ser samfundsansvar ud i den forbindelse? Den diskussion skal CSR-folk måske til at forberede sig på.

Hvad gør virksomhederne lige nu?
Men hvad gør virksomhederne egentlig under krisen? Det har analysevirksomheden GlobeScan undersøgt.

I perioden op til 30. marts analyserede de således 200 virksomhedsindsatser fra alle dele af verden. Den analyse har de udgivet i en kort rapport, og det tegner et interessant billede.

Som det fremgår af grafikken fordeler indsatsen sig på 12 fokusområder, som igen kan fordeles i fire respons-kategorier, der alle er en del af et kendt CSR-univers: Tilpasning af forretningen, filantropi, samarbejde og shared value.

Det viser sig i analysen, at hovedparten af indsatserne i alle geografier falder i ”shared value”-kategorien, hvor virksomhederne bruger deres kernekompetencer til at sikre sig, at deres stakeholders lider mindst mulig skade – som er Globescans definition af Shared Value i denne sammenhæng. 

Rapporten er tilgængelig her. 

CSR-rådgivere har positive forventninger
Ringer man og spørger CSR-rådgiverne, hvordan de tror, det kommer til at gå med virksomhedernes verdensmåls- og bæredygtighedsindsats fremover, så er stemningen god.

I en artikel af Marianne A. O. Andersen, som vi også har udgivet på CSR.dk, svarer rådgivere fra Sustainor, Better Energy og Carve Consulting således, at de oplever større interesse fra kunderne i øjeblikket – om end en del af de mindre virksomheder ”slikker sårene” i øjeblikket.

Strækker man definitionen af rådgiver en smule, kan FN’s Global Compact også klemmes ind i denne. Fra den kant har organisationens øverste leder, Lise Kingo, leveret sine tanker om fremtiden til Mandag Morgen.

Den positive udlægning af hendes indlæg er, at selvom ILO – Den Internationale Arbejdsorganisation – forudser at hundredvis af millioner jobs vil gå tabt de næste måneder globalt set, så har World Ressource Institute tidligere vurderet, at ambitiøse klimahandlingsplaner kan skaffe 65 millioner klimavenlige job frem mod 2030, og McKinsey har anslået, at lige økonomiske vilkår mellem kønnene kan øge det årlige globale bruttonationalprodukt med 26 procent frem mod 2025.

Den knap så positive udlægning er, at det kan blive svært at få til at ske, på en måde der tager hensyn til de svageste og mest udsatte grupper i det globale samfund. Hun skriver:

”Covid-19 udstillede de svageste led i vores beredskab. Multilaterale samarbejder sprak i sømmene i en tid, hvor globalt samarbejde var vigtigere end nogensinde, og de svageste grupper i vores samfund blev de største tabere.”

Hun opfordrer samtidig til, at man bruger coronakrisen til at styrke sammenholdet om ”den den fælles sag at genopbygge vores verden efter covid-19, så den bliver mere bæredygtig, mere retfærdig og lige – til gavn for os selv og kommende generationer.”

Det kan man sagtens få til at rime på bæredygtig virksomhed. Men man kan måske lige minde sig selv om denne sandhed i sloganform: Hope is not a strategy.