Coronaupdate: Build back better er lig med grøn omstilling
Omend coronakrisen på ingen måde er afsluttet, så er samtalen om tiden efter krisen ved at tage form. Den handler om at investere i det, der gør samfund bæredygtige og robuste.
Begrebet: ”build back better” dukker op flere og flere steder i disse uger. Det har sin oprindelse i katastrofehåndteringsverdenen og handler om, at når man nu alligevel er landet i noget, som skal genopbygges, så kan man sørge for at udnytte situationen. I dette tilfælde til at få flyttet samfund og verden i en mere bæredygtig retning.
Således også i FN, hvor de har taget opgaven på sig og nu beder alle landes regeringer om at gribe chancen for at skabe mere bæredygtige, robuste og rummelige samfund. Generalsekretær António Guterres har peget på seks klimarelaterede handlinger, som skal forme genopbygningen – og udføres med respekt for menneskerettigheder:
- De midler, der vil blive brugt på genopretning, skal levere jobs og markedsmuligheder relateret til grøn omstilling.
- Når skatteydernes penge investeres i at redde virksomheder, skal hjælpen komme med krav om at skabe grønne jobs og bæredygtig vækst.
- Finanspolitik skal drive udviklingen fra en grå til en grøn økonomi.
- Offentlige midler skal bruges til at investere i fremtiden – ikke fortiden – og kanaliseres ind i bæredygtige sektorer og projekter der hjælper miljø og klima. Ingen subsidier til fossile brændstoffer og de, der forurener, skal betale for at gøre det.
- Klimarisici og -muligheder skal integreres i det finansielle system og i al politikdannelse
- Det internationale samfunds er nødt til at arbejde sammen.
En lang række af FN’s organisationer og projekter har allerede meldt sig under build back better-fanerne.
EU Kommissionen: Green Deal er selve motoren
Samme stålsatte fokus på grøn omstilling havde EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, da han i denne uge garanterede, at den ambitiøse Green Deal kommer til at være kernen i genopretningen af EU-landene. Noget Tysklands kansler Angela Merkel allerede har lovet.
“Når vi nu planlægger langsomt at vende tilbage til arbejdet og at invester milliarder af Euro for at genstarte vores økonomi, så bør vi undgå at falde tilbage I gamle, forurenende vaner,” sagde von der Leyen i et video statement, og tilføjede at Green Deal vil være motoren i genopretningen.
Ifølge hende, kan det konkret betyde f.eks. investeringer i vedvarende energi, ”rene” biler, bygningsrenovering med fokus på energieffektivitet, ved at købe bæredygtige fødevarer, genbruge materialer og produktion af ”low-carbon” stål, som on der Leyen udråbte til at være essensen af EU’s Green Deal.
Danmark: Gode – men dyre – forslag fra klimapartnerskaberne
Herhjemme kommer den planlagte klimalov og -plan til at spille en central rolle i designet af en genopretningsplan.
Det politiske arbejde er i nogen grad sat på hold, men det af regeringen nedsatte Klimaråd har nu evalueret alle klimapartnerskabernes forslag.
Den gode nyhed er, at partnerskaberne leverer de nødvendige reduktioner for at Danmark kan nå sit reduktionsmål for CO2 på 70 procent i 2030. Den dårlige er, at anbefalingerne dumper den anden del af opgaven stillet af regeringen til klimapartnerskaberne – at klimaindsatsen ikke skulle være unødigt dyr.
En klar overvægt af de mange anbefalinger peger således på staten eller fonde som finansieringskilde. Til gengæld peger ingen af dem på en dansk drivhusgasafgift, selvom stort set ”… alle indflydelsesrige danske økonomer er enige om, at en høj afgift på drivhusgasser er et nødvendigt skridt”, skriver Information.
Klimarådets formand, Peter Møllgaard, siger da også, at ”Det måske ikke er så overraskende, at partnerskaberne ikke foreslår det,” og anerkender, at den nuværende situation mest peger i retning af tilskud.
”Men det er også vores klare holdning, at vi på den anden side af krisen skal indfase den afgift, som vi har foreslået,” siger han til Information.
Eksemplet Sydkorea
Mangler man andet end teoretiske og måske endda håbs-baserede forklaringer på, hvorfor ”build back better” med grønne investeringer virker, så dukkede eksemplet Sydkorea op i et webinar afholdt af World Resources Institute tidligt i april måned.
Efter finanskrisen i slutningen af nullerne investerede landet således markant mere af deres økonomiske kick-start i grønne initiativer end de fleste andre lande.
Faktisk placerede Sydkorea hele 80 procent af sine finanspolitiske midler i 2009 grønt, mens de fleste andre lande, heriblandt både Kina, USA og en del europæiske, lagde sig på omkring 10 procent.
Resultatet var, at Sydkoreas økonomi rettede sig hurtigere end andre OECD-landes, som var omkring et år om at indhente – som det fremgår af grafen.
Hvilken vej kører I?
Så selvom virkeligheden for det meste af danske erhvervsliv stadig er hjælpepakker og kamp for at overleve, så vil der være en vej ud af krisen.
Spørgsmålet er, om ens virksomhed er på den, på vej hen til den eller er kørt i en helt anden retning?
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: coronakrisen
Både redaktionen og partnere på CSR.dk skriver løbende om coronakrisen. Vi har samlet alle artikler her.
