Billioner på vej væk fra kulinvesteringer

Knap 24 billioner kr. eller omtrent det 10-dobbelte af Danmarks bruttonationalprodukt. Det var beløbet, NGO’en Fossil Free Europe i går præsenterede ved et arrangement under COP21, det store klimatopmøde i Paris, der startede i mandags.

De mange penge er den mængde midler, mere end 500 institutioner har lovet at dirigere væk fra investeringer i fossile brændstoffer og i retning af vedvarende energi. Det er det foreløbige højdepunkt for den såkaldte divestment-bevægelse, der arbejder på at dirigere investeringer væk fra ikke-fornybare energikilder som kul, olie og gas og over mod de vedvarende, med vindkraft som den største aftager indtil videre.

Læs også: Britisk stop for kulkraft i 2025

Specielt i de seneste måneder op mod klimakongressen i den franske hovedstad er det gået stærkt. Seneste status den 21. september lød på omkring 400 institutioner, der samlet repræsenterede $2,6 bio. (godt 18 bio. kr.). Siden da har eksempelvis Allianz offentliggjort ambitiøse planer, Oslo har annonceret, at byen skal blive fossilfri, og Sveriges fjerdestørste by, Uppsala, med 140.000 indbyggere, har siden fulgt trop med en tilsvarende målsætning – og samtidig udfordret sine tre ’storebrødre’, Stockholm, Malmö og Göteborg, til at komme med på vognen.

Danmark og Kina er med
Herhjemme er bl.a. pensionskasserne i stigende grad begyndt at se på investeringer i mere CO₂-venlige energiformer, som eksempelvis PKA, der har 8 mia. kr. investeret alene i vindmøller.

"Vi er ude af rene kulselskaber, og måske går vi ud af andre fossile brændstoffer i fremtiden. Det er business, men hvis vi kan forene noget klimamæssigt med et fornuftigt afkast, så gør vi meget gerne det. Vi vil gerne mere af det, og vi regner med at få en del i bøgerne inden for et års tid," siger selskabets investeringsdirektør, Michael Nelleman Pedersen, til Børsen.

Også på det statslige plan er divestment-tendensen synlig. Flere steder i Kina, specielt i hovedstaden Beijing, er indbyggerne oftere og oftere plaget af massiv luftforurening og byer indhyllet i giftig smog, der blokerer solen og tvinger folk til at holde sig inden døre.

Bl.a. på den baggrund har landets kommunistiske regering annonceret, at man vil effektivisere og modernisere sin kulkraftsektor frem mod 2020 og dermed nedbringe sin CO₂-udledning med 180 mio. ton om året. Det skriver Energiwatch.

Ligesom stribevis af andre statsledere fra Barack Obama til Lars Løkke Rasmussen har den kinesiske præsident, Xi Jinping, også været forbi COP21, og her gentog han Kinas løfte om, at landets CO₂-udslip vil toppe i 2030 og derefter falde.

Indien trækker den gale vej
Fra kulindustriens side er man dog ikke rystede over udsigterne til færre midler. Brugen af kul til el- og varmeproduktion er således fortsat stigende på verdensplan – ifølge Information vil Indien eksempelvis mere end fordoble antallet af kulkraftværker og de næste 10-15 år for at levere strøm til de op mod 400 mio. indbyggere, der i dag lever uden.

Derudover er de 24 billioner kr. –- hvor stort tallet end kan lyde -– stadig forholdsvis småt i forhold til det samlede investeringsbillede på verdensplan. Det skyldes primært, at en stor del af de institutioner, der har meldt sig i divestmentbølgen, faktisk slet ikke har investeringer i kul.

"Selv om der er selskaber og fonde, der siger, de vil ud af kul, så er der stadig mange andre, der fortsat fastholder deres investeringer," siger adm. direktør i World Coal Association, Benjamin Sporton, ifølge Børsen til Financial Times.

Læs også: OECD: Vi vil have bedre klima, men love og regler passer til fossile brændstoffer

Hans organisation forudser bl.a. derfor, at den samlede kapacitet til elproduktion fra kul på verdensplan vil stige fra omkring 1800 GW i dag til ca. 2850 GW i 2040, en stigning på over 60 procent, i høj grad trukket af Indien og andre asiatiske lande, hvor industrialiseringen vinder frem.