Beton- og byggebranchen vil have politikerne op ad stolen med nye klimaudspil
Brancheorganisationerne FRI og Dansk Byggeri vil have større klimakrav til beton- og byggebranchen. De mener ikke, politikerne har leveret på dette og foreslår derfor nu selv ambitiøse nye mål og regler.
Beton og byggebranchen stiller sig ikke tilfredse med politikernes miljøkrav og foreslår derfor nye ambitiøse mål. Arkivbillede..
Folketinget og regeringen har gjort for lidt for at håndtere den store klimaudfordring i byggeriet. Det mener to store brancheorganisationer, der nu foreslår nye tiltag og regler for at sænke klimabelastningen. Det skriver Politiken.
Der er brug for banebrydende tiltag i byggebranchen, lyder det fra direktørerne fra henholdsvis Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Dansk Byggeri:
”Ved det seneste energiforlig kiggede man alt for lidt på byggeriet. Man droslede det ned fra politisk side. I hele branchen synes vi, at energieffektivitet og klima skal fylde mere”, siger Thomas Uhd, der er branchedirektør i Dansk Beton, der er et branchefællesskab for betonvirksomheder i Dansk Byggeri, til Politiken.
”Bygninger har ikke fyldt meget i klimadebatten, selv om de er rigtig væsentlige for både bæredygtighed og klimamål«, siger Henrik Garver, der er direktør for FRI, til Politiken.
Byggebranchen står for op mod 40 procent af den globale udledning af drivhusgasser.
Klimaregnskab inden opførelse
Organisationen FRI ser gerne, at der kommer nye regler, som tvinger alle byggeprojekter til at beregne et samlet klimaregnskab for hele en bygnings levetid, før den opføres. Et mål, der allerede er indført i Norge, Holland, Frankrig og Østrig og i forskellige versioner er på vej i Sverige, Finland, Tyskland og Storbritannien.
”En livstidsanalyse kan bruges til at sætte fokus på cirkulær økonomi – hvilke materialer anvender vi, hvad er klimabelastningen, i hvilket omfang kan vi genbruge dem?”, siger Henrik Garver til Politiken og forklarer, at det første skridt kunne være krav om miljødeklarationer på alle byggematerialer. Han tilføjer:
”Når jeg taler med mine medlemsvirksomheder, så siger de, at de gerne leverer de bedst mulige projekter, men det er svært at overbevise nogle kunder. Bygherrer er meget forskellige: Nogle er meget kortsigtede”.
Henrik Garver finder det samtidig uforståeligt, at næsten alle Danmarks nabolande har indført eller er ved at indføre ordninger med livstidsanalyse, mens Danmark intet gør.
Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt har tidligere betonet, at han foretrækker frivillige initiativer fra branchen frem for statslig regulering, men han er heller ikke afvisende:
”Man kan godt overveje, om der skal stilles krav til nybyggeri og elementers CO2-udledning. I et videre perspektiv kan det også være EU-krav. Jeg ved ikke, om det er offentlige krav, der er løsningen, men lad os se på det”, siger ministeren til Politiken.
Bæredygtig Beton Initiativ
Cement står alene får fem procent af det globale kulstofudslip, og det på trods af at nye cementtyper, der kan spare 18-30 procent af CO2-udslippet, har set dagens lys.
Derfor er 20 aktører i byggebranchen i form af cement- og betonproducenter, arkitekter, forskere og store bygherrer som Pension Danmark og Region Hovedstaden samt branchforeningen Dansk Beton har dannet ’Bæredygtig Beton Initiativ’.
Initiativet har udarbejdet en handlingsplan, hvor CO2-aftrykket fra betonbyggeri skal falde med 45-50 procent frem til 2030.
Det er et tal, der kræver mere end bare vidundercement, lyder det fra Thomas Uhd fra Dansk Beton. For eksempel skal man måske udnytte, at betonarmering ikke behøver at være lige så tyk i 10. etage som i stueetagen. Eller man kan udfordre arkitekterne lidt på de kunstneriske visioner eller materialebrug, mener han.
”Byggeriet er kendetegnet ved at være lidt traditionelt, sådan lidt ”business as usual”, men hvis man nu tænker lidt mere kreativt, kunne bygherren give plads til lidt mere intelligente udbud, bedre samarbejdsformer og bedre beregningsgrundlag”, siger Thomas Uhd til Politiken.
Læs også: Grøn cement kan begrænse byggeriets CO2-udledning
Branchedirektørerne vil gerne have et blidt pres fra politisk hold, selvom branchen kan gøre meget på egen hånd. Derved har branchen klare regler, der skal leves op til, og som er ens for alle, påpeger han.
- SDN
