Bæredygtighed og kunstig intelligens – potentiale og (mulige) problemer

Forskellige afskygninger af moderne teknologi spiller en stor rolle for mange virksomheders arbejde med bæredygtighed, ikke mindst i et land som Danmark, hvor grønne teknologiprojekter er højt prioriterede både offentligt og privat.

Læs også: Globale risici eller nye markedsmuligheder?

Et af de områder på kortet over den teknologiske udvikling, der indtil videre ikke er specielt velbeskrevet i forhold til bæredygtighed er kunstig intelligens (AI), skriver Greenbiz. AI er således efterhånden til stede mange steder i vores hverdag, fx i streamingtjenester eller stemmestyrede systemer, men hvad det egentlig har af potentiale i et ’grønt’ perspektiv er mindre omtalt.

Ifølge Greenbiz er der ikke desto mindre allerede eksempler på, at AI gør en positiv forskel for forskellige virksomheder indsats på bæredygtighedsfronten. Det handler i høj grad om at effektivisere processer, hvilket fører til besparelser på energiforbrug og dermed mindskede drivhusgasemissioner, ligesom innovationstiltag kan fremmes med AI. Det er løsninger, der stadig er på et tidligt stadie og begrænsede i udbredelse, men som data viser kan gøre en forskel på den mellemlange bane.

Et kendt eksempel på dette er Google, der igennem en del år har arbejdet med at forbedre effektiviteten i sine mange datacentre. For nylig nåede man til et punkt, hvor ingeniørerne ikke mente, der kunne gøres mere, indtil en af dem foreslog at bruge en AI-model (machine learning) udviklet til et andet formål.

Den kunstige intelligens blev sat til at ”lære” hvornår og hvorfor bestemte hændelser fandt sted i datacenteret og baseret på den data var Googles algoritmer i stand til at finde flere områder, hvor der kunne spares betydelige mængder energi. I alt har Google, hvis kommende europæiske hovedkvarter også skal være ganske grønt, gennem brugen af AI i denne sammenhæng kunne reducere energiforbruget til køling i sine datacentre med 40 procent, til gavn for både bundlinje og miljø. Andre selskaber, bl.a. IBM, arbejder med lignende initiativer.

En af de sektorer, hvor AI er mest udbredt, er i bilindustrien, hvor virksomheder som Tesla arbejder hårdt på at gøre sine biler, herunder selskabets kommende lastvogn, selvkørende, hvilket indeholder flere bæredygtige perspektiver. En computerstyret bil kan køre mere brændstoføkonomisk end en normal, og flere af dem kan køre tættere sammen (i platoons), og på den måde sparer yderligere energi.

Flere potentielle risici
Men, påpeger Greenbiz, der er også en bagside af medaljen. Udover de mange muligheder er der, ifølge mediet, nemlig også en del risici forbundet med AI, og det er ikke noget, virksomhederne lader til at bruge specielt mange kræfter på at bekymre sig. På trods af hans egen virksomheds arbejde på området, er Tesla-boss Elon Musk dog blandt dem, der længe har advaret om netop dette.

Ud af de over 8.000 CSR-rapporter og indberetninger til CDP, der indsamler netop miljødata, som Greenbiz har gennemgået, har man ikke været i stand til at finde mere end ’en håndfuld’, der nævner de potentielle risikomomenter omkring AI.

Læs også: Teslas bæredygtige energimission

Et af de punkter som eksempelvis virksomheder, der arbejder med mennesker, bør være opmærksom på, handler om ’automatiserede fordomme’ (automated bias), som kan forekomme i maskindrevne beslutningsprocesser. Det kan ifølge Greenbiz fx ske, når en computer begynder at genkende mønstre i data og begynder at lave anbefalinger på baggrund af eksempelvis race, køn eller alder. Her har virksomheden et ansvar for, at det foregår på fair vis.

Som eksempel på dette fremhæver Greenbiz selskaber i kreditvurderingsbranchen. Her bruger adskillige aktører AI til at analysere store mængder data for at bedømme en klients kreditværdighed, og i sådanne tilfælde kan automatiserede fordomme komme til at spille en uheldig rolle.

At foretage disse bedømmelser på baggrund af race eller køn, selv delvist, er nemlig ulovligt og kan åbne op for mulige retssager. En virksomhed bør derfor være forberedt og have en politik på området, der tager stilling til, hvad algoritmerne kan og må, og hvad de ikke må.

Omkring de selvkørende biler er der også en risiko for, at AI faktisk til dels kommer til at modvirke bæredygtigheden. En automatisk bil kan således nemt tænkes at blive så stor en bekvemmelighed, at de faktisk vil få folk til at køre mere i bil end ellers, og dermed – evt. i kombination med et fravalg af offentlig transport – fører til øgede udledninger, med mindre elbilerne for alvor slår igennem samtidig, og mere trængsel. Her kan flere delebilsordninger dog være et modsvar.

Endelig er der den teknologiske arbejdsløshed, som der har været analyseret på i årevis, både herhjemme og i amerikanske regi. Og som Greenbiz skriver, så vil en verden uden job være ensbetydende med et helt nyt sæt hidtil uudforskede udfordringer og konsekvenser for bæredygtigheden, som vi for størstedelens vedkommende pt. kun kan gisne om.

Læs også: Forretningsmodeller for fremtiden: forandring i tidobbelt hastighed

Sikkert er det i hvert fald, at den kunstige intelligens er her, den er kommet for at blive, og vil kun vokse i omfang og kompleksitet. Med den kommer såvel muligheder som udfordringer, der både kan løse store problemer og måske skabe andre undervejs, og de virksomheder, der vil arbejde med teknologien, skal forholde sig til begge dele.