Avis: Regeringen vil spare 340 millioner på miljøet

Ifølge lækkede dokumenter, som Information er kommet i besiddelse af, vil Venstre-regeringen skære kraftigt i den danske miljøpolitik. Kritikken er hård fra flere sider.

Avedøreværket, der fyrer med både kul, olie og naturgas, vil ikke blive udfaset i samme tempo som den tidligere regering lagde op til, hvis Venstres lækkede finanslovsforslag bliver til virkelighed. Foto: Dong Energy.

01.09.2015

CSR.dk

Dagbladet Information er kommet i besiddelse af et antal fortrolige dokumenter fra Finansministeriet, der lægger op til besparelser på i alt 338,2 mio. kr. på den grønne omstilling på næste finanslov.

Det vil betyde et farvel til den tidligere regerings mål omkring vedvarende energi, der lød på 100 % VE i 2050 og en total udfasning af kul i de danske kraftværker. Ligeledes annullerer Venstre-forslaget ambitionen om en 40 procents reduktion i det danske CO2-udslip i 2020, såvel som støtten til klimapuljen, de såkaldte ”grønne ildsjæle” og dele af Naturplan Danmark, som alle var en del af SR-regeringens sidste finanslov. Hertil kommer adskillige andre tiltag i forbindelse med transport, bæredygtig produktion, luftforurening og lign., som også bliver tilbagerullet.

Udsigten til disse massive nedskæringer vækker opsigt i både oppositionen, hos regeringens parlamentariske grundlag og blandt interesseorganisationer i civilsamfundet, Information har været i kontakt med.

»Det lyder gruopvækkende, [og] det tyder på, at Venstre-regeringen slet ikke anerkender betydningen af aktiv borgerinddragelse og -deltagelse i dette arbejde. Det er helt galt, for erfaringen viser, at sådanne penge er givet godt ud,” siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege Jørgensen, således til avisen.

Læs også: Dansk Byggeri frygter for konsekvenserne af lavere klimamål

Miljø- og klimaordfører Mette Abildgaard fra Venstres normale støtter i de Konservative, er ikke meget mildere i sin reaktion på indholdet i dokumenterne.

"Det er godt nok deprimerende læsning. Det vidner i den grad om en regering, som ikke har nogen ambitioner på det her område, og som ikke ønsker en grøn omstilling. Selvfølgelig kan vi se på, om der er enkelte initiativer, hvor vi kan bruge pengene bedre. Det er vi altid åbne over for, men det her ligner bare en helt systematisk slagtning af området," siger hun.

”Tudetosset”
Fra oppositionens side er man heller ikke ligefrem begejstrede for det mulige kommende udspil fra regeringens side. Enhedslistens miljø- og klimaordfører, Maria Reumert Gjerding, er således ”fuldstændig rystet og rasende” og uddyber i en skriftlig kommentar til Ritzau:

”Det er tudetosset, tilbageskuende og uden nogen fornemmelse for virkeligheden. Det er som om, regeringen ikke har opdaget, at vi befinder os i en klimakrise, der truer vores livsbetingelser på den her klode. Også økonomisk er dette her både dumt og kortsigtet. Det er vores grønne førertrøje, regeringen med fuldt overlæg vil overrække til andre lande.”

Såvel Enhedslisten som Konservative fastslår, at de vil bekæmpe Venstre-forslagene med næb og kløer, hvis de bliver fremsat som de ser ud i de lækkede dokumenter. Og det er nok heller ikke hos Alternativet, regeringen skal finde opbakning. Partiets politiske leder Uffe Elbæk, tilslutter sig ligeledes kritikerkoret og peger på den generelle bevægelse mod klimabevidsthed og grønne tiltag globalt.

”Fra alle kanter af verden kommer i disse dage den samme analyse: Det er nu, vi skal handle, hvis klimakrisen ikke skal komme ud af kontrol. Obama siger det. Paven siger det. De eneste, der åbenbart går den stik modsatte vej, er den danske regering – hvis ellers det lækkede udkast til finanslov er sanddrueligt,« siger han.

Dårligt signal frem mod Paris
I tråd med Uffe Elbæk peger Christian Ege Jørgensen fra Det Økologiske Råd på det internationale perspektiv frem mod COP21 til vinter.

”Besparelserne på klimaområdet og opgivelsen af de centrale målsætninger er et rigtig dårligt signal at sende fra Danmark op til klimatopmødet i Paris til december. Mange ser jo til Danmark som laboratoriet, der har vist, at det kan lade sig gøre at opretholde en velfærdsstat og et rigt samfund og samtidig skære kraftigt ned på CO2-udledningerne. Lige nu gælder det om at presse andre lande til at gå op i målsætning, og så er det et enormt dårligt signal, hvis Danmark går ned i målsætning,” siger han til Information.

Læs også: Økologisk Råd: Hold fast i klimaambitionerne frem mod Paris

Over for avisen forsvarer Klima-, energi- og forsynings- minister Lars Christian Lilleholt dog de overordnede tanker bag forslagene.

”Danmark er et foregangsland i den grønne omstilling. Vi er i gang med – uanset at der skulle komme besparelser i forbindelse med en kommende finanslov – at gennemføre en ambitiøs klima- og energipolitik med en omfattende omstilling af hele vores energisektor. Vi vil fortsat være blandt de lande i verden, der har den mest ambitiøse klima- og energipolitik,” siger han.

Regeringens fulde politiske finanslovforslag vil ifølge Finansministeriet blive præsenteret ultimo september.

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

20.04.2026CSR.dk

Ny rapport: Sådan bygger man regenerativt

20.04.2026Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

AKKC slår rekord i affaldsindsamling: 75 kilo på halvanden time

CSR.dk

Dansk Erhverv indgår partnerskab med Copenhagen Pride

CSR.dk

Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk

CSR.dk

Øget samarbejde vil sende endnu mere ren strøm gennem Norden

Schneider Electric

Sponseret

TechDay i Kolding- mød TEKsperterne

Schneider Electric

Sponseret

Oplev, hvordan intelligent bygningsautomation kan løfte både driftssikkerhed, fleksibilitet og fremtidssikring

CSR.dk

Danskerne panter flere dåser og flasker end nogensinde før

Schneider Electric

Sponseret

Sådan skaber partnerne værdi i den digitale bygning

CSR.dk

Andel Energi reducerer hosting-udledning med 94 procent

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Event
HELLO! Reporting

HELLO! networking event, is where we bring UN Global Compact participanting companies together to explore how ESG reporting can be used beyond compliance, to strengthen business strategy, competitiveness and organisational resilience.

Dato

22.04.2026

Tid

08:30

Sted

Halmtorvet 15 København V, 1700 København, Denmark

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 i praksis Videreudvikling og systemoptimering

For tidligere deltagere på Lead Auditor-kurser og andre erfarne miljøfolk

Dato

23.04.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001:2026 – sådan sikrer du en smidig overgang

ISO 14001:2015 er på vej til at blive revideret, og en ny version forventes udgivet i marts 2026. Dette kursus kombinerer en introduktion til de nye krav med en genopfriskning af centrale elementer i miljøledelse, så du får indsigt i, hvordan standarden bedst implementeres i praksis.

Dato

23.04.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Mød den nye Privacy standard ISO 27701

Nu kommer ISO 27701 som en selvstændig standard en certificering I et ledelsessystem for privatlivsbeskyttelse, og dermed et certifikat der dokumenterer at I har styr på de processer der sikrer at bl.a. GDPR overholdes.

Dato

24.04.2026

Tid

09:00

Sted

Online

SUSTAINX ApS
Webinar
Klimamål i praksis: balancen mellem ambitioner og realisme

Mange virksomheder satte ambitiøse klimamål for 2030 og 2050, men står i dag over for at skulle genbesøge dem, fordi de måske ikke var tilstrækkeligt forankret i realiteten. At sætte klimamål handler om mere end at definere et ambitionsniveau. Det kræver en klar afvejning mellem ambition og det, der realistisk kan opnås. Kom med til webinar den 24. april kl. 11.05, hvor Co-founder & ESG Director Line Amtorp dykker ned i, hvordan virksomheder arbejder med at genbesøge deres klimamål, og hvordan man fremadrettet kan arbejde struktureret med at sætte mål, der både er ambitiøse og realistiske fra start.

Dato

24.04.2026

Tid

13:05

Sted

Teams

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 Intern Auditor

Bliv ISO 9001 Intern Auditor

Dato

27.04.2026

Sted

Kgs Lyngby