Arla vil sende milliarder til klimaeffektive landmænd
I en stor klimaplan vil mejerikoncernen sende flere milliarder kroner ud til de mest klimaeffektive gårde.
Omfordelingen af de 3,7 millarder kroner vil i sidste ende resultere i dyrere mælk. Foto: Arla..
De fire nye kriterier for Arla 24-landmænd
- Alle Arla 24-landmænd producerer fornybar strøm og/eller køber grønne energicertifikater svarende til 100 procent af deres energiforbrug på gården.
- Alle anvender foderstyring for at arbejde med, at køerne får den rette næring, og at foderet bruges effektivt.
- Alle måler via klimatjek deres CO2-aftryk årligt og får hjælp fra klimarådgivere til at reducere det yderligere.
- Alle skal have flere point i Arlas tillægsmodel for bæredygtighed end den gennemsnitlige Arla-landmand. Det vil sige, at i takt med at den gennemsnitlige landmand får flere point, skal Arla 24-landmændene også opnå flere point.
Kilde: Arla.
Fra 1. juli 2023 vil Arla begynde deres planer i en stor klimaplan, der indebærer, at op mod 3,7 milliarder kroner på årsplan skal sendes ud til gårde, som mejerikoncernen anser som de mest klimaeffektive.
Det skriver Finans.
Mælken, disse gårde producerer, vil fremover kunne købes under ’Arla 24’-mærket, og for at kunne få den finansielle belønning skal de blandt andet producere fornybar strøm/og eller købe grønne energicertifikater, som svarer til 100 procent af forbruget på gården.
Arlas tillægsmodel for bæredygtighed
- Arla har øremærket 3,7 milliarder kroner årligt til klimatiltag på Arla-gårdene gennem en ny tillægsmodel for bæredygtighed.
- Modellen er pointbaseret, og landmændene optjener point baseret på deres tiltag inden for klima og miljø.
- For hvert point, landmændene optjener, vil de modtage 0,03 eurocent pr. kilo mælk ud over den ene eurocent, som indsendelse af Klimatjek-data allerede udløser. Mælkeprisen kommer dermed også til at afhænge af, hvilke klima- og miljøtiltag, der gennemføres på gårdene.
- Modellen er et led i Arlas mål om at reducere CO2e-udledningen i scope 3 med 30 procent inden udgangen af 2030.
Kilde: Arla.
Læs også: Arla taber sag om greenwashing i Sverige
Landmændene skal også anvende såkaldt foderstyring for at minimere CO2-udledningen.
Derudover skal de opnå flere point i et system – hvert point udløser en økonomisk bonus i form af en højere mælkeafregning fra Arla.
Underskudsforretning
De mange milliarder, som Arla fremover skal fordele ud til deres gårde, kommer ifølge Finans ikke som sendt fra i himlen.
Da koncernen er et andelsselskab og dermed er ejet af mælkeproducenterne skal de 3,7 milliarder findes ved at reducere basisprisen på mælk.
Da hele indtjeningen løbende bliver sendt videre til ejerne gennem betaling for leverancer af mælk, betyder det med andre ord, at beløbet bliver flyttet fra de mindst klimaeffektive gårde til dem, der præsterer bedst i den henseende.
Læs også: Fjernvarme tager over fra naturgas i Arla-osteproduktion
Og her bliver kistebunden skrabet, da en del af gevinsten udhules af stigende omkostninger til indkøb af strøm og andre bæredygtige initiativer.
Der er dermed røde tal i sigte for mejerikoncernen, medmindre man får markedet til at betale en højere pris for mælken.
”Det er vi nu i dialog om med en række af især vores store industrikunder. Det kan eksempelvis være pizzaproducenter eller industribagerier, der anvender mælkeingredienser og gerne vil nedbringe CO2-udledningen. Vi kan levere mælk, der har lavere CO2-aftryk, men spørgsmålet til kunderne er selvfølgelig: Vi I så også betale for det? Det begynder at komme nu, men det er i sin vorden,” siger administrerende direktør Peder Tuborgh til Finans.
- HCL
