Arkitekt: Urban arkitektur skal gøre det nemt at træffe klimabevidste valg
Stadsarkitekt Camilla van Deurs mener, at arkitekturen i storbyerne bør spille en aktiv rolle i at nudge befolkningen i retning af en mere bæredygtig livsstil.
Camilla van Deurs nævner projektet Enghaveparken som et godt eksempel på, hvordan arkitekturen tilskynder borgerne til at udnytte byrummet socialt samtidig med, at det løser et specifikt problem, nemlig skybrudssikring.. Foto: Velfac.
Når man taler om byer med bæredygtige indsatser, er København ofte en af de første, man tænker på.
Det var den første hovedstad til at forpligte sig til CO2-neutralitet og sætte et konkret årstal på, nemlig 2025. Også når det gælder arkitektur, er byen, der lige nu er verdensarkitekturhovedstad 2023, højt på listen.
I en kommende inspirationsbog til arkitekter udgivet af Velfac fortæller Camilla van Deurs, der er stadsarkitekt i København, om hvordan Københavns Kommune i sit arbejde med den danske hovedstads byplanlægning og urbane design forsøger at kombinere liveability, bæredygtighed og nytænkende arkitektoniske principper.
Læs også: Arkitekter etablerer ny afdeling med fokus på social bæredygtighed
Hun ser i høj grad nudging som den rette tilgang til at gøre det nemt for borgerne at træffe mere bæredygtige valg.
”Bæredygtighed handler selvfølgelig om det fysiske miljø, altså hvad vi bygger, og hvordan det påvirker kloden, men det handler om så meget mere end bygninger. Det handler om systemer og processer. Hvordan gør vi bæredygtige valg nemme for vores borgere? Hvordan bruger vi arkitektur til at tilskynde til den bæredygtige livsstil? Det er den rolle, godt design og god arkitektur bør indtage,” siger Camilla van Deurs.
Med den rette strategi kan man også gå ind og hjælpe en forbedret social bæredygtighed på vej, mener arkitekten.
Socialt udsatte bydele kan eksempelvis få et løft ved hjælp af den rette placering og et arkitektonisk løft til populære offentlige bygninger som biblioteker og sportsfaciliteter. Her nævner stadsarkitekten projektet Enghaveparken som et godt eksempel på, hvordan arkitekturen tilskynder borgerne til at udnytte byrummet socialt samtidig med, at det løser et specifikt problem, nemlig skybrudssikring.
Først liv, så rum, så bygninger
Og netop denne tilgang til byplanlægning med borgeren i centrum er vigtig for Camilla van Deurs. Her er hun i høj grad inspireret af sin tidligere chef Jan Gehl.
”Som Jan siger, ”Først liv, så rum, så bygninger - den anden vej rundt virker aldrig”. Det står skrevet i Københavns arkitekturpolitik, at det er den måde, vi skal planlægge, for på den vis at skabe rammer for fællesskaber og for individuelle behov.”
Læs også: Ni bygherrer vil skrive danmarkshistorie med nye boligbyggerier
At kunne leve i fællesskab og hver for sig er en vigtig del af den urbane arkitektur, der har liveability i fokus. Skandinavisk liveability handler om, hvordan en by forbedrer hverdagen, forklarer Camilla van Deurs.
”I en by, hvor man kan leve, har man ren luft på gaden, man kan sove med åbent vindue og man har et behageligt indeklima – det er noget, der giver en meget håndgribelig livskvalitet, som man så er villig til at investere i.”
- HCL
