Ansvarlig skat: fem spørgsmål en virksomhed skal overveje
Næsten alle virksomheder skatteplanlægger. Men hvor langt kan man gå? Få overblik over forventninger og fem spørgsmål at starte med.
Panamapapirerne har endnu engang fået skatteplanlægning højt på den offentlige dagsorden. Under de spektakulære afsløringer, og bud på hvad man i form af lovgivning og anden regulering kan gøre ved decideret skattesnyd, ligger spørgsmålet om, hvad man med rette kan forvente af virksomheder i forhold til skat.
De seneste par år har der bredt sig en mere generel accept af, at skat også er et CSR-spørgsmål. Blandt andet ved at koble skat til menneskerettigheder, som det også sås i Global Compacts første offentlige initiativ inden for skat, et webinar, som fandt sted i februar 2016.
Rapport skal give overblik
I efteråret 2015 offentliggjorde ActionAid (med danske Mellemfolkeligt Samvirke som aktiv deltager) en rapport, som for første gang samlede og sammenlignede relevante udgivelser, analyser og anbefalinger om virksomheder og skat.
Ved at undersøge 45 kilder med anbefalinger for ansvarlig skattepraksis for multinationale selskaber, nåede man frem til at der er to emner som alle kilder beskæftiger sig med: praksis for skatteplanlægning og offentlighed og rapportering om skat. Rapporten gennemgår desuden seks andre emner.
Læs også: Er skattesnyd værre end arbejdsulykker
Fem spørgsmål at komme i gang med
Det højst prioriterede emne, praksis for skatteplanlægning, er samtidig det emne, hvor der er flest diskussioner af, hvor langt man kan gå i fastlæggelsen af fælles principper for ansvarlig skat. I ActionAids analyse når man frem til fem områder, som de fleste kilder er enige i som relevante. Der er stadig en lang række definitionsspørgsmål, som ikke er afklaret. Men hvis man gerne vil i gang med at arbejde med skat i sin virksomhed, så kan man starte med at overveje, om ens svar falder på ’den pæne side’ af følgende spørgsmål:
- Har jeres transaktioner økonomisk substans/forretningsmæssig virkelighed, dvs I har benytter ikke selskaber uden egentlig forretningsmæssig aktivitet til beskatning?
- Respekterer I lovens ånd og ikke bare lovens bogstav?
- Skatteplanlægger I i modstrid med lovgivningens hensigt, med bevidst udnyttelse af smuthuller, som tydeligvis ikke har været tiltænkt med loven?
- Er jeres skatteplanlægning aggressiv, hvor man f.eks. etablerer selskaber kun for at udnytte forskelle i lande og regioners skattelovgivning og oplysningspligt?
- Bevæger I jer på kanten eller er jeres skatteplanlægning i overensstemmelse med generelt accepteret praksis eller ’hvad skattemyndighederne ville forvente’?
Læs også: Socialt ansvarlige virksomheder betaler mindre skat
Hvor offentlig skal man være?
Det andethøjest prioriterede emne er spørgsmålet om de offentligt tilgængelige oplysninger om virksomheders skattebetalinger.
Alle anerkender, at metoden til at opnå større offentlighed er at fortælle, hvor meget skat der betales i hvert af de lande, man betaler skat i. Men hvor anbefalinger fra industriorganisationer og virksomheder typisk mener, at det er tilstrækkeligt niveau at oplyse på, så er NGO’er og CSR-folk mere tilbøjelige til at mene, at man samtidig skal fortælle, hvor stor en del af virksomhedens aktivitet og overskud, der er i samme lande.
Som de skriver i ActionAids rapport, så ”…lyder det som en teknikalitet, men det rører ved kernen i lande-specifik skatterapportering”.
Rapporten, som kan downloades her, bygger på dokumenter på engelsk fra multinationale selskaber, industriorganisationer, NGO’er, CSR-specialister, investorer, skatterådgivere, juridiske organisationer, regeringer, internationale organisationer og multistakeholder-initiativer.
