Store ambitioner kan give klima-fornuftigt samspil mellem regeringer og virksomheder

I kampen mod klimaforandringerne kan hverken regeringer eller virksomheder løse alle problemerne alene. Til gengæld kan virksomheder med deres initiativer anspore regeringer til at vedtage stærkere politikker, ligesom at regeringer med deres politikker kan skabe incitament for virksomhederne til at satse på grøn omstilling.

Det er i hvert fald konklusionen på en rapport udgivet af FN Global Compact, the World Resources Institute (WRI) og We Mean Business, hvori de kalder denne gensidige påvirkning mellem regeringer og virksomheder for 'ambition loops', skriver SDG Knowledge Hub.

Læs også: EU og Bill Gates vil bekæmpe klimaforandringer med ny fond

Rapporten, The Ambition Loop: How Business and Government Can Advance Policies that Fast Track Zero-carbon Economic Growth, viser således på den ene side, at ambitiøse mål og lovgivning fastsat af regeringer for at reducere CO2-udslip, giver virksomheder større klarhed og mod til at investere i klimaløsninger. 

Disse ambition loops hjælper både regeringer og virksomheder med at fremskynde handling og gøre yderligere fremskridt mod at nå målene fra Paris-aftalen.

Som eksempel på dette peger rapporten blandt andet på, at næsten alle lande har præsenteret indledende nationalt fastlagte bidrag (NDCs), der skal styrkes yderligere i 2020, og dermed skaber positive signaler til virksomhederne.

Men et ambition loop kan også starte hos virksomheder, hvor initiativer, som de tager, får regeringer til at vedtage politikker til at hjælpe firmaerne med at opnå deres klimamål. I rapporten nævnes velkendte initiativer fra virksomheder som at forfølge videnskabsbaserede udledningsmål, forpligte sig til 100 procent vedvarende energi, stigende energieffektivitet, forpligte sig til at stoppe skovrydning og overgang til kulstoffrikøretøjer.

Eksempler fra Kina, Indien og EU viser vejen
I en artikel kommer WRI med flere eksempler på vellykkede ambition loops.

Et af dem finder man i Kina, der i dag står for halvdelen af verdens salg af elektriske køretøjer. I 2017 annoncerede landet, at de ville sælge fem millioner elektriske køretøjer i 2020. Få dage senere annoncerede Ford og General Motors så sine egne mål til at øge salget af elektriske køretøjer. Efterfølgende fordoblede Kina i de første syv måneder af 2018 næsten deres produktion og salg af ikke-fossildrevne køretøjer.

Et andet eksempel er Indien, der i 2014 satte det ambitiøse mål, at de vil udvikle 100 gigawatt solenergi i 2022. I den forbindelse satte delstaten Karnataka sit eget mål om at udvikle 2 GW yderligere solgenerering i 2021.

Men afgifterne på solenergi medførte, at priserne varierede meget, og det gjorde, at solkraft ikke var særlig attraktiv for virksomheder. Derfor bad The Green Power Market Development Group myndighederne om at skabe klarhed omkring tidslinjen for afgiftsfritagelser for solprojekter i Karnataka.

WRI fremhæver derudover, at EU i midten af 2018 med støtte fra erhvervslivet øgede deres 2030-mål for vedvarende energi fra 27 til 32 procent og indførte en klausul, der krævede at medlemslandene skulle fjerne administrative barrierer for virksomheders købsaftaler. Dette styrkede mål og medfølgende politik vil til gengæld bidrage til at fremskynde virksomhedernes adgang til markederne for vedvarende elektricitet.

Læs også: Gratis vejrdata kan hjælpe virksomheder i kampen mod klimaforandringerne

På den måde bliver der skabt en fuld cirkel af ambition loops, og ifølge rapporten af disse blot et par eksempler på, at initiativer fra både regeringer og virksomheder kan påvirke hinanden i kampen mod klimaforandringerne.

- JMA